Ditte Højgaard Andersen (født 1973 i København) er en dansk sanger i sopran-registret.
Andersen blev født ind i et musikalsk hjem, hvor faren var sanger på Det Kongelige Teater og moren var musikskolelærer. Ditte Andersen fik studentereksamen fra Sankt Annæ Gymnasium. Herefter tog hun en diplomuddannelse fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, hvor hun studerede hos Margrete Enevold. I 2003 færdiggjorde hun en uddannelse på Det Kongelige Teaters Opera Akademi, hvor hun havde Susanna Eken som lærer.
Andersen har haft en national og international karriere på opera- og koncertscener. I 2018 blev hun beskrevet som en efterspurgt koloratursopran med en let og lys stemme. Hun stoppede sin karriere som operasanger og begyndte et job som administrator i kantoriet ved Holmens Kirke.
Andersen har sunget på en række albummer, bl.a. Serenader og romancer med Mathias Hedegaard. Som teenager deltog Andersen i Dansk Melodi Grand Prix med sangen Første forårsdag.
Andersen er gift og har tvillinger.
Diskografi Dig Elsker Jeg. Sange og Romancer af H.C. Andersen Carl Nielsen. Maskarade. Dacapo Records There is a spell upon your lips. Dacapo Records Carl Nielsen. Kantater. Dacapo Records Serenader og romancer. Dacapo Records Degnens Favoritter Sommer i Skagen
Referencer
Kategori:Sopraner Kategori:Operasangere fra Danmark