Fryd Frydendahl (født 25. marts 1984 i Hvide Sande) er en dansk kunstfotograf med base i både Danmark og USA, som har udgivet en række bøger, blandt andet NEPHEWS, 2017. Hun har udstillet i både ind- og udland. Hun er også kendt for sit samarbejde med den danske musiker MØ.

Hun har modtaget flere udmærkelser for sit fotografi, blandt andet Ny Carlsbergfondets Kunstnerlegat i 2024 samt været genstand for flere soloudstillinger, blandt andet MAZE – Potential Archives på Fotografisk Center i 2023 og Oddly Satisfying på Eighteen Gallery, København, 2023.

Hun er uddannet fra Fotoskolen Fatamorgana i 2005, hvor hun også var skoleleder mellem 2020 og 2025, og The International Center of Photography, New York i 2009, hvor hun siden har undervist. Hun bor og arbejder i henholdsvis København, New York og Hvide Sande og er repræsenteret af V1 Gallery.

Hun er bl.a. kendt for sit samarbejde med musikeren MØ, hvis borgerlige navn er Karen Marie Aagaard Ørsted Andersen, som hun lærte at kende, da hun tog billederne til hende og Josefine Struckmann Pedersens punkduo MORs debut-EP “Fisse i dit fjæs”.

Hendes fotografier er at finde i flere samlinger, blandt andet Den National Fotosamling på Det Kgl. Bibliotek, Statens Museum for Kunst og Kunstmuseum Brandts.

Bibliografi

Specielle udgivelser i andre formater

This Is For Someone You Care About, 2018

Bidrag som fotograf på andres udgivelser (i udvalg)

Se også Fotografer fra Danmark

Referencer

Eksterne henvisninger

https://www.frydfrydendahl.com/

Kategori:Kunstfotografer fra Danmark