Thorsbro Vandværk er et tidligere vandværk ved Lille Vejleå mellem Torslunde og Ishøj Landsby i Ishøj Kommune. Vandværket blev opført i årene 1906-1909 efter tegninger af arkitekt Andreas Fussing for Københavns Kommune som led i udbygningen af hovedstadens vandforsyning.
Fra vandværket blev grundvand pumpet via trykledninger til Københavns vandforsyningssystem, herunder reservoiret under Søndermarken på Frederiksberg. De tre ældste bygninger på anlægget – maskinhuset, hanekammerbygningen og samlebrøndsbygningen – blev fredet i 2000. Thorsbro Vandværk udgør sammen med Barfredshøj det eneste fredede bygningsanlæg i Ishøj Kommune.
Efter opførelsen af et nyt vandværk ved Thorsbro i 2024 blev det oprindelige anlæg udfaset som vandværk, og dele af området anvendes i dag til kulturelle og rekreative formål.
Historie
Etablering og vandforsyning I anden halvdel af 1800-tallet voksede Københavns befolkning kraftigt, og behovet for en udbygning af vandforsyningen steg tilsvarende.
I 1850’erne gennemførte Københavns Vandvæsen vellykkede prøveboringer ved Damhussøen og langs Harrestrup Å. Sammen med pumpeanlægget i Studiestræde fra 1859 (i dag Pumpehuset), markerede de begyndelsen på en moderne vandforsyning, hvor grundvand gradvist afløste overfladevand fra åer og søer. Med udvidelsen af byens forsyningsområde til bl.a. Søndersø, ophørte brugen af overfladevand i København helt i 1893.Anders Jørn Jensen & Anja Meier Sandreid: Ladegårdsåen. Stenbroens Bellevue. Frydenlund, 2026
I 1893/94 havde Københavns Vandforsyning erhvervet arealer lands Lille Vejleå. Efter indlemmelsen af Valby, Brønshøj og Sundby i 1903 steg drikkevandsbehovet i Københavns Kommune yderligere. Undersøgelser og prøveboringer viste, at området syd for Taastrup var rigt på grundvand.Kroppedal Museum og Lene Skodborg: Værket ved Thorsbro 1908-2008. Thorsbro Vandværks Museumsforening og Thorslunde-Ishøj Lokalhistoriske Forening, 1. udg. 2008.
I 1904 blev arealet ved Lille Vejleå udpeget som egnet til et nyt vandindvindingsanlæg. Værket ved Thorsbro blev opført i årene 1906-1909 og taget i brug i 1908. 26. september 1908 begyndte vandet at blive pumpet ind til København, allerede inden vandværket var helt færdigbygget.
Vandet blev pumpet gennem 14 km. lange trykledninger til reservoiret under Søndermarken (i dag Cisternerne) på Frederiksberg, hvorfra det blev distribueret til forbrugerne i København.
Vandværket var den første egentlige industrivirksomhed i det daværende Thorslunde-Ishøj-område og fik betydning for områdets befolkningsudvikling og arbejdsliv.
Ved indvielsen kunne vandværket levere omkring 21.000 m³ vand i døgnet. Anlægget blev betragtet som et teknologisk fremskridt, idet der fra begyndelsen blev anvendt dieselmotorer og centrifugalpumper frem for de dampmaskiner og stempelpumper, der hidtil havde været almindelige ved danske vandværker.
Drift og udbygninger Det oprindelige anlæg bestod af maskinhus, samlebrøndsbygning og hanekammerbygning. Desuden en maskinmesterbolig og tjenesteboliger. I 1922 blev der opført en filterbygning som følge af behovet for filtrering af vandet fra boringer ved Taastrup-Valby, der var jernholdigt.
Vandværket blev allerede ved opførelsen udstyret med dieselmotorer fra Burmeister & Wain. De tre bevarede B&W-dieselmotorer, som i dag står i maskinhuset, blev installeret i 1932 og var i drift frem til 1985. På dette tidspunkt blev pumpningen overtaget af eldrevne anlæg.
Selv om dieselmotorerne blev taget ud af drift i 1985, indgik dele af det oprindelige anlægs rørføringer fortsat i vandforsyningen frem til 2023.
Vandværket indgik i Københavns vandforsyning gennem det meste af 1900-tallet og begyndelsen af 2000-tallet.
Landskabet thumb|De første prøveboringer i området, hvor værket ved Thorsbro blev opført. Foto fra 1905, Københavns Museum. Værket ved Thorsbro blev opført på en bar mark ved Lille Vejleå i området tæt på godset Benzondal. Thorslunde-Ishøj var et vandrigt område. Anlæggelsen af vandværket betød store ændringer i landskabet omkring vandværket. I 1908 blev vand indvundet fra tre kildepladser ved Solhøj (14 boringer), Thorslunde (seks boringer) og Thorsbro (28 boringer). Boringerne var forbundet med tre hævertledninger, der førte vandet til en fællessamlebrød, hvorfra det indvundne vand af pumper blev løftet til det underjordiske reservoir ved Thorsbro. Lille Vejleå blev foret med beton. I 1915-16 blev nye boringer ved Ishøj og Taastrup-Valby taget i brug for at udvide kapaciteten.
Med indvindingen af grundvand, sank vandspejlet i området og også vandstanden i den tidligere så vandrige Lille Vejleå. Åen kunne ikke længere betjene de tre vandmøller, der havde ligget langs åen siden middelalderen: Lille Mølle i Thorslunde landsby, Store Mølle også kaldet Thorslunde Mølle og Pile Mølle, der i stedet overgik til at være en vindmølle. Lokale brønde løb også tør for vand, og lokale grundejere fik foretaget nye, dybere boringer til deres brønde.
Et industrisamfund Opførelsen af Værket ved Thorsbro på Hedeboegnen fik stor betydning for områdets befolkningsudvikling og arbejdsliv. Der opstod et lille industrisamfund med tjenestemandskultur og fagforeningskultur. Opførelsen af værket fik også indflydelse på områdets politiske udvikling og grundlæggelsen af Socialdemokratiet i Ishøj i 1911. thumb| Samlebrønden under opførelse i 1906 ved vandværket ved Thorsbro. © Københavns Museum Der var et tydeligt hierarki i arbejdet ved vandværket. Øverst var 1. mesteren, dernæst 2., 3., 4. og 5. mesteren. Desuden var ansat tjenestemænd som montører. Derunder rangerede motorpasserne (til start ufaglærte; siden med motorpassereksamen), samt ufaglærte reparatører og arbejdsmænd. Alle arbejdede de i Maskinhuset, som var adskilt fra de ansatte, der arbejdede med selve vandet på pladsen (jordarbejde). 1. mesteren, brøndmesteren, præsten i Thorslunde og baronen på Benzonsdal havde en særlig status i lokalsamfundet.Kroppedal Museum og Majken Fosgerau Salomonsen: Beretninger fra Thorsbro Vandværk – Mennesker og Maskiner. Thorsbro Vandværks Museumsforening og Thorslunde-Ishøj Lokalhistoriske Forening, 1. udg. 2008.
Vandværket pumpede vand til København i døgndrift. De ansatte arbejdede i tre mandshold pr. døgn i en uge pr. skift. Maskinerne skulle konstant tilses, smøres og vedligeholdes, ligesom understationer og boringer skulle tilses. Nattevagterne kunne dog være ensformige og blev brugt til at reparere cykler og siden biler i Maskinhuset. Værket ved Thorsbro var bemandet indtil 1985, derefter forsvandt samfundet omkring vandværket.
Arkitektur og anlæg Bygningerne på Værket ved Thorsbro blev tegnet af Andreas Fussing og er opført i nationalromantisk stil. Bygningerne er opført i hvidpudset murværk med granitsokkel, og som tagbeklædning blev anvendt enten skifer eller tagpap. Det udvendige træværk blev malet rødt og vinduespartierne hvide. Over døre og vinduer blev udsmykket med ornamenter som muslingeskaller, bånd, blomsterrosetter og Københavns byvåben.
Maskinhuset Maskinhuset fra 1907 er anlæggets centrale bygning. Det er udformet som en treskibet hal med et højt hovedskib og to lavere sideskibe og en sidebygning, der ved opførelsen indeholdt en smedje. Maskinhuset indeholder imponerende arkitektoniske detaljer som granitsøjler i bornholmsk granit, hvidkalkede vægge med glaserede sten af hensyn til hygiejnen. Gulvene er beklædt med enten terrazzo eller sort-hvidternet klinkegulv. På væggene er ophængt karakteristiske sorte lamper med Københavns Kommunes byvåben.
Ved opførelsen blev der i maskinhuset anvendt to dieselmotorer fra Burmeister & Wain til værkets strømforsyning, to remtrukne højtrykscentrifugalpumper som trykpumper og to Sulzers remtrukne centrifugalpumper som brøndpumper. Værket havde derfor ikke en skorsten. Centralvarme kom fra kølevand fra de store dieselmotorer.
I 1932 blev to dieselmotorer fra 1912 udskiftet udskiftet med en 300 hk elmotor og en B&W-dieselmotor, der kom fra værket ved Vestersøgade. Herefter var kun brøndpumperne remtrukne. Maskinhuset havde oprindeligt også indgang i den østvendte gavl, men den blev blændet, da der blev opført et kontor i hallen.
I 1970 blev brøndpumpeanlægget udskiftet med fem elektrisk drevne pumper. I starten af 1980’erne blev anlægget ved Solhøj, hævertledninger, filteranlæg og tre understationer på Thorsbro ombygget. I 1985 blev et nyt elektrificeret og fjernbetjent maskinhus opført ved siden af maskinhuset, som blev taget ud af drift. Thorsbro Vandværk var nu fuldstændig overgået til eldrift og ikke længere bemandet.
Samlebrøndsbygningen Samlebrøndsbygningen fra 1909 er en rund bygning med konisk tag, opført til overdækning af vandværkets samlebrønd. Selve brønden er i dag overdækket.
Hanekammerbygningen Hanekammerbygningen fra 1909 ligger nordvest for maskinhuset. Bygningen gav adgang til den underjordiske rentvandsbeholder og er karakteriseret ved dekorativt bindingsværk i gavlene.
Filterbygningen Filterbygningen fra 1922 er opført i nyklassicistisk stil og markerer en senere udbygning af anlægget. Her havde brøndmesteren kontor. Bygningen blev nedrevet i 2024.
Tjenesteboliger Samtidig med vandværket blev der også opført tjenesteboliger til de ansatte, der nu flyttede til egnen. Ved siden af vandværket blev bygget en statelig villa som 1. mesterbolig til 1. mesterens og hans familie, mens der i en lille del af bygningen var plads til overnattende ingeniører fra København, når de var på tilsyn. I dag huser bygningen en børnehave.
Et dobbelthus blev opført ved indgangen med to funktionærboliger som bolig for brøndmesteren og 2. mesteren. I dag er bygningen omdannet til to private boliger. Store Mølle blev ombygget til tre lejligheder til to motorpassere og en maskinmester.
Funktionærboligerne og 1. mesterboligen blev bygget i samme nationalromantiske stil som værket. I haverne blev opført lysthuse og køkkenhaver. Boligerne havde fra begyndelsen jævnstrøm. Familierne gik i bad i Maskinhuset. De ansatte på Værket ved Thorsbro anlagde senere en frugtplantage ved Thorsbro-boringerne med bl.a. æbler, blommer og mirabella for at beskytte grundvandet mod forurening. I 1918 byggede Københavns Vandforsyning desuden fire boliger ved Køgevej kaldet ”Frederiksberg.” I årtier var det Københavns Vandforsyning der vedligeholdt boligerne, mens vandværkets personale klippede alle hække ved boligerne og tømte boligernes latrin, indtil der blev installeret toilet.
Museumsvirksomhed I 1983 begyndte medlemmer af Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune at drøfte et ønske om at rive Thorsbro Vandværk ned. Forhandlinger mellem Ishøj og Københavns Kommuner første dog 19. januar 1990 til indgåelse af en låneaftale, der betød at bygningerne kunne bevares.
I 1995 blev Thorsbro Vandværks Museumsforening stiftet med det formål at formidle vandværkets historie og bevare maskinhuset.Thorsbro Vandværks Museumsforening: Om foreningen Siden vandværkets 100-års jubilæum har Kroppedal Museum bidraget til formidlingen af anlæggets historie.
Fredning Maskinhuset, hanekammerbygningen og samlebrøndsbygningen blev fredet i 2000.
Fredningen omfatter de centrale dele af det oprindelige vandværksanlæg og skal sikre bevarelsen af et væsentligt eksempel på dansk vandforsynings- og industrihistorie fra begyndelsen af 1900-tallet.
I fredningsmaterialet fremhæves anlæggets arkitektoniske kvalitet, velbevarede interiører og betydning for forståelsen af vandforsyningens udvikling i hovedstadsområdet.Industrisamfundets Kulturarv – Regional Indberetning af Industriminder i Københavnsregionen: Thorsbro Vandværk (s. 145-147)
Det karakteristiske herregårdslandskab med åbne marker, langstrakte alléer og tydelige markskel knyttet til Benzondal strækket sig fra vandværket og til Thorlunde er omfattet af en landskabsfredning og også udpeget som kulturmiljø.
Thorsbro Værket HOFOR indviede i 2024 det nye Værket ved Thorsbro, som overtog vandforsyningsopgaverne fra det oprindelige anlæg.