Toyota Urban Cruiser er en batteridrevet elektrisk kompakt-SUV, som er produceret af den japanske bilfabrikant Toyota. Modellen fik sin europæiske premiere i marts 2025, hvor den blev præsenteret i Bruxelles, hvorefter den blev tilgængelig på det danske marked i starten af 2026.
Bilen indgår i det hurtigt voksende marked for kompakte elektriske SUV’er i Europa og placerer sig i B-SUV-segmentet. Sammen med C-HR+ og bZ4X giver Urban Cruiser Toyota dækning i henholdsvis B-, C- og D-SUV-segmenterne. Derudover er modellen
udviklet i samarbejde med Suzuki.“Toyota Urban Cruiser – Mere tryg end imponerende” FDM. 2026-02-11. Hentet 2026-06-16.
Navngivning og historik Urban Cruiser er ikke et nyt navn for Toyota. Mærket introducerede det første gang i Europa i 2008 som en kompakt crossover baseret på Toyota Ist-platformen, som blev solgt frem til 2014.”Toyota Urban Cruiser”. Autoevolution. 2025-25-11. Hentet 2026-06-16 Den nuværende model er en selvstændig elbil og ikke en direkte efterfølger til den tidligere model.
Baggrund Toyota præsenterede Urban Cruiser med udgangspunkt i "Urban SUV Concept", som blev vist i december 2023. Modellen er udviklet i samarbejde med Suzuki og produceres i Ahmedabad i delstaten Gujarat, Indien - i modsætning til Toyotas øvrige europæiske elbiler, der produceres i Japan.
Design og egenskaber
Eksteriør Urban Cruiser er 4.285 mm lang, 1.800 mm bred og 1.635 mm høj med en akselafstand på 2.700 mm, hvilket er 140 mm længere end Toyota Yaris Cross. Designtemaet bærer navnet "Urban Tech" og kendetegnes ved kraftige skærmkanter, brede skuldre og en høj siddestilling. Fronten deler "hammerhead"-designet med Toyotas øvrige nye elbiler. Bagpartiet er præget af et lygtebånd, der spænder over hele bagdørens bredde og fortsætter rundt i bilens bagskærme. Fælgene er 18 eller 19 tommer afhængigt af udstyrsniveau.
Interiør og bagagerum Kabinen er designet med fokus på rummelighed trods de kompakte ydre mål, og et centralt designvalg er det glidende bagsædesystem, der kan skydes op til 16 cm frem og tilbage. Egenskaben gør det muligt løbende at vælge mellem mere benplads bag eller et større bagagerum. Bagsædet er desuden opdelt i en 40:20:40 klapbar løsning.
Bagagerummet rummer 310 liter, når bagsædet er skubbet helt frem. Lægges bagsædet ned, udvides kapaciteten til omkring 1.280 liter. Der er ingen frunk under kølerhjelmen, så ladekablet skal opbevares i bagagerummet."Test af Toyota Urban Cruiser – prisen lokker, men ladetiden skræmmer". Mobilsiden.dk. 2026-07-02. Hentet 2026-06-16.
Teknik
Batteri og drivlinje På det danske marked tilbydes Urban Cruiser med to batteristørrelser, der henvender sig til forskellige behov og budgetter. Den mindste pakke på 49 kWh er udelukkende tilgængelig med forhjulstræk og giver en WLTP-rækkevidde på op til 344 km. Den større pakke på 61 kWh og giver en rækkevidde på op til 426 km (FWD).
Toyota Urban Cruiser kommer i to forskellige modeller, som er henholdsvis Active og Executive, der kommer med forskellige motorer og udstyrsniveauer.
Opladning Alle udgaver er som standard udstyret med varmepumpe og manuelt aktiveret batteriforkonditionering, der optimerer batteritemperaturen inden lynladning i koldt vejr. Maksimal lynladehastighed (DC) er op til 67 kW, og opladning fra 10 % til 80 % tager ca. 45 minutter. AC-opladning sker med op til 11 kW.
Garanti I lighed med Toyotas øvrige elbiler er Urban Cruiser dækket af en batterikapacitetsgaranti. Toyota garanterer, at batteriet bevarer mindst 70 % af sin kapacitet i op til 10 år, betinget af et årligt eftersyn hos et autoriseret værksted.
Trækkraft Alle varianter er godkendt til at trække ubremset trailer på op til 750 kg.
Kilder
Kategori:Toyota-modeller