Speykast (engelsk: Spey casting) er en speciel og udbredt kasteteknik inden for fluefiskeri. Teknikken blev oprindeligt udviklet til fiskeri efter laks i store floder, hvor vegetation, høje brinker eller klippevægge gør det umuligt at udføre et traditionelt overhåndskast, som kræver masser af fri plads bag fiskeren.
Ved et speykast udnyttes vandets overfladespænding i kombination med fluelinens vægt til at lade ("bøje") fluestangen. Fluefiskeren danner et såkaldt D-loop (en bue af line bag stangen) og bruger et midlertidigt "anker" (hvor fluen og spidsen af forfanget rører vandet), som skaber modstand, når fremkastet påbegyndes.Mortensen, Henrik (2007). Perfekte kast - med flue. Gads Forlag. .
Historie Kastet har fået sit navn fra floden River Spey i Skotland, hvor det opstod i midten af 1800-tallet.Falkus, Hugh (1984). Salmon Fishing: A Practical Guide. Witherby. . På River Spey var forholdene for fluefiskere vanskelige på grund af flodens bredde og de mange høje træer og stejle brinker langs bredden. Fiskerne begyndte at anvende meget lange stænger (ofte op mod 18 til 22 fod lange, lavet af greenheart-træ) og tunge liner for at kunne kaste tværs over floden uden at lade linen flyve bagud.
I de seneste årtier har speykastet oplevet en global renæssance, hvilket har ført til en række moderne afarter, særligt med introduktionen af lettere kulfiberstænger og specialdesignede flueliner.
Mekanik og teknik Et traditionelt overhåndskast fungerer ved, at fluelinens vægt i luften lader stangen i bagkastet. I speykastet er der intet bagkast i luften. Kastet er i stedet bygget op omkring tre fundamentale elementer:
Ankeret (The Anchor): Forfanget og spidsen af fluelinen skal berøre vandoverfladen foran eller ved siden af fiskeren. Dette skaber den nødvendige friktion og modstand. Hvis ankeret slipper vandet for tidligt (kendt som et blown anchor), vil kastet kollapse. D-loopet: Mens ankeret fastholdes på vandet, fører fiskeren stangen bagud og opad. Dette danner en stor D-formet bue af line mellem stangspidsen og vandet (D-loop). Vægten af linen i D-loopet er det, der primært lader stangen. Fremkastet (The Forward Stroke): Når D-loopet er fuldt formet og stangen er maksimalt spændt, udføres et kontant fremkast, som sender fluen afsted mod målet.
Varianter af speykast Gennem årene er der udviklet mange varianter af kastet for at kunne håndtere forskellige vindretninger og strømforhold:
Single Spey (Enkeltspey): Det klassiske speykast. Bruges når vinden kommer fra samme side, som fiskeren holder den øverste hånd på stangen, og strømmen løber i samme retning. Double Spey (Dobbeltspey): Bruges når vinden og strømmen kommer fra den forkerte side i forhold til et Single Spey. Linen løftes og lægges over på den anden side af fiskeren (nedstrøms) før D-loopet dannes, hvilket beskytter fiskeren mod at få fluen i sig. Snap-T / Circle-C: Dynamiske kast, der er særligt populære inden for Skagit-stilen. De skaber et meget stærkt anker, hvilket er fordelagtigt, når der kastes med tunge synkeliner og store fluer. Snake Roll: Et lynhurtigt og elegant kast, hvor fiskeren tegner et 'e' eller en cirkel i luften for at omplacere linen.
Moderne stilarter og udstyr Selvom speykast oftest forbindes med lange tohåndsstænger på 12-15 fod, kan teknikken i dag også udføres med lette enhåndsstænger (enhåndsspey) og de mellemlange switch-stænger. Linerne inddeles generelt i tre hovedkategorier:
Traditionel Spey (Long Belly) Klassiske speyliner med lange klumper (belly) på 15-25 meter. De kræver god plads til store D-loops og bruges primært på store floder til præsentation af fluen over lange distancer.
Scandi (Skandinavisk Underhåndskast) Udviklet i Skandinavien af blandt andre Göran Andersson. Denne stil fokuserer på relativt korte klumper (oftest 10-12 meter) og et kortere, mere kompakt slag, hvor den nederste hånd på stangen bruges som løftestang. Scandi-stilen er berømt for delikate præsentationer og bruges ofte med lange forfang.Andersson, Göran (1998). Fluekastets Mekanik.
Skagit Opkaldt efter Skagit-floden i Washington, USA. Skagit-liner har meget korte (5-8 meter) og ekstremt tykke, tunge klumper. Teknikken er skabt til at kaste "intruder"-fluer (meget store fluer) og tunge sink-tips (synkende forfang) med meget begrænset plads. Kastene her (som Snap-T og Double Spey) er vandbårne, hvilket betyder, at ankeret hviler længere tid på vandet inden fremkastet.
Fordele ved speykast Pladsbesparende: Fiskeren har sjældent brug for mere end 2-3 meters fri plads bag sig. Sikkerhed: I kraftig vind mindskes risikoen for at blive ramt af fluen, hvis man vælger det rette kast. Effektivitet: Fluen er i vandet (og fisker) i en meget større procentdel af tiden sammenlignet med traditionelt overhåndskast, hvor der ofte skal udføres mange blindkast i luften, før fluen lægges ud.
Se også Fluefiskeri Fiskestang Laksefiskeri
Referencer
Kategori:Fluefiskeri Kategori:Lystfiskeri