Maria Møller Christoffersen (født 1987 i Gloslunde på Lolland) er en dansk filmproducer. Hun har, alene eller sammen med andre, produceret ca. 40 film og tv-serier, heriblandt Kandis for livet (2021), kortfilmen Hungud (2021), tv-serien Scooter Boys (2025) og spillefilmen Mother (2025) om Moder Teresa. I 2017 stiftede hun det arthousefilm-orienterede produktionsselskab Frau Film, som hun er direktør for og medejer af.

Hun modtog Kulturlegat Lolland i 2014 og er tre gange blevet nomineret til Robert-prisen: I 2022 for Kandis for livet (som Årets Dokumentarfilm), i 2023 for Hungud (som Årets kortfilm: Fiktion/animation) og i 2026 for Scooter Boys (som Årets korte tv-serie).

I 2023 blev hun medlem af European Film Academy.

Levnedsløb

Maria Møller Christoffersen er født og opvokset i Gloslunde på Sydlolland.Kulturlegat Lolland gik til ung, lovende filmproducer. Artikel i Lollands-Posten 22. april 2014. Citat: "Forud for præsentationen af Signe Byrge Sørensen og hendes Oscar-nominerede film The Act of Killing kunne Kulturlegat Lolland overrække årets kulturlegat på 40.000 kroner til en anden, ung og lovende filmproducer med rødder på Lolland, 26-årige Maria Møller Christoffersen." Hun blev student fra Nakskov Gymnasium i 2006.

2008-2011 tog hun en bachelor-uddannelse i film- og medievidenskab ved Københavns Universitet, og i 2015 blev hun cand.mag. i medievidenskab samme sted.Filmoptagelser i fjorden. Artikel i Lolland-Falsters Folketidende 8. januar 2016. Hun har desuden været på studieophold ved University of South Florida i 2010 og på Humboldt-Universitetet i Berlin i 2012. I 2018 blev hun uddannet fra filmskolen Super16.

I 2014 startede hun som producerassistent på Beofilm,Marianne Knudsen: Kulturlegat gjorde en forskel. Artikel i Lolland-Falsters Folketidende 11. september 2021. som hun siden har haft tilknytning til.

Værker

I juli 2026 var hun krediteret som producer på 40 film og tv-serier på Internet Movie Database. Blandt andet har hun været producer på filmen Kandis for livet, hvor nogle af hendes opgaver var at udvikle filmen sammen med instruktøren, skaffe filmens finansiering og sidde med under dens klipning. Sammen med Penelope Bjerregaard var hun producer på kortfilmen Hungud i 2022. I 2025 var hun producer på Scooter Boys sammen med Rasmus Ladefoged.Hanne Bliksted Jensen: Scooterdrengene går til filmen. Artikel i Viborg Stifts Folkeblad 29. december 2023. Blandt hendes øvrige produktioner er tv-miniserien Den anden verden, der oprindelig blev udsendt på YouTube, og den internationale spillefilm Mother, begge i 2025.

Frau Film

Christoffersen stiftede virksomheden Frau Film i 2017, mens hun uddannede sig til producer i Super16-programmet. Frau Film fungerer som en uafhængig forgrening af Beofilm med Christoffersen som direktør. Hun ejer 50 % af virksomheden, og Beofilm ejer de resterende 50 %. Frau Films formål er at skabe arthousefilm (såvel fiktion som non-fiktion) og dokumentarserier med internationale perspektiver. Christoffersens arbejde som producer foregår primært via Frau Film som ansvarligt selskab.

Hæder

I 2014 modtog Christoffersen Kulturlegat Lolland, der gives til særligt talentfulde unge med tilknytning til Lolland, der ønsker at videreuddanne sig indenfor de kreative fag. Legatet var på 40.000 kr., og hun brugte det til at leve af, mens hun producerede kortfilm, som blev hendes adgangsvej til at komme ind på Super16.

Christoffersen er tre gange blevet nomineret til Robert-prisen: I 2022 for Kandis for livet (som Årets Dokumentarfilm), i 2023 for Hungud (som Årets kortfilm: Fiktion/animation) og i 2026 for Scooter Boys (som Årets korte tv-serie).

I 2023 blev hun medlem af European Film Academy.

Kilder

Eksterne henvisninger

Kategori:Filmproducere fra Danmark Kategori:Studenter fra Nakskov Gymnasium Kategori:Personer fra Lolland