Samuel Jacobi (født 1764 i Jaroslav, Galizien, Polen, død 7. juni 1811 i København) var en dansk læge og medicinsk forsker.
Biografi Jacobi blev født i Jaroslav, hvor han modtog den for samtidens jøder i Polen sædvanlige undervisning i Bibelen og jødisk lærdom. I 1782 rejste han til Breslau for at gennemføre en gymnasial uddannelse. Herefter studerede han medicin ved universiteterne i Leipzig og Halle, hvor han erhvervede den medicinske doktorgrad i 1791.
I 1792 bosatte Jacobi sig i København, hvor han havde familie, og besluttede at blive permanent. Efter at have bestået et colloquium publicum ved Det Medicinske Fakultet fik han i 1796 jus practicandi og etablerede sig som praktiserende læge i København. I 1800 blev han udnævnt til fattiglæge for Det mosaiske trossamfund.
Ved siden af sin lægegerning beskæftigede Jacobi sig med medicinsk forskning. Han offentliggjorde blandt andet afhandlinger om antropologi og vaccination i samtidens videnskabelige tidsskrifter. Fra 1798 var han medlem af Det Kongelige Medicinske Selskab og fungerede i sit sidste leveår som selskabets vicepræses.
Jacobi engagerede sig også i det jødiske samfund i København. I 1805 blev han medlem af den første bestyrelse for den mosaiske drengeskole, og i 1809 udnævnte Danske Kancelli ham til medlem af Det Mosaiske Trossamfunds repræsentantskab.
Referencer
Kategori:Personer fra København Kategori:Læger fra Danmark Kategori:Videnskabsfolk fra Danmark Kategori:Jøder fra Polen Kategori:Personer i 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon