En krudtmølle var en mølle, hvor der blev fremstillet sortkrudtKnight, Edward H.. "Powder-mill" Knight's new mechanical dictionary: a description of tools, instruments, machines, processes, and engineering: with indexical references to technical journals (1876-1880). vol. 2. Boston: Houghton, Mifflin and Co., 1883. 1781. Print. af svovl, salpeter og trækul.
Produktionstrin
Grov formaling og blanding, som det eksempelvis foregik ved Frankford Powder-Mill i Philadelphia, var en håndværksproduktion frem til den industrielle revolution, hvor produktkvaliteten blev forbedret gennem følgende processer:
Trækul blev ofte fremstillet i nærheden af lokalt tilgængeligt træ, men opvarmningsretorterne var som regel placeret adskilt fra de øvrige bygninger for at begrænse brandfaren. Træer, som kun havde ringe værdi som tømmer, blev afbarket, tørret og skåret i ensartede længder, så træet kunne anbringes i jernretorter med døre af støbejern. Retorterne blev pakket omhyggeligt, så der var så lidt luft mellem træstykkerne som muligt. Retorternes døre blev derefter lukket og forseglet med ler for at forhindre luft i at trænge ind, mens retorterne blev opvarmet af udvendige bål. Flygtige gasser, som opstod under opvarmningen, blev ledt ud gennem et lille røgrør øverst på hver retort. Efter at de udvendige bål var blevet slukket, fik retorterne lov til at køle af, inden dørene blev åbnet, og trækullet blev taget ud. Svovl af høj renhed krævede som regel kun begrænset forarbejdning ud over formaling til pulver. Separate formalingsmøller malede det afkølede trækul og svovlet til fint pulver. Rå salpeter (KNO3) blev opløst i en beholder med kogende vand. Efter kogningen kunne en lille mængde flydende lim tilsættes det varme vand for at gøre det lettere at skumme flydende urenheder af. Den varme opløsning blev derefter forsigtigt dekanteret, så de uopløselige faste urenheder, der havde lagt sig på bunden af beholderen, ikke blev hvirvlet op. Den varme, dekanterede væske blev fordelt i lave trækar, hvor overskydende vand blev fjernet ved fordampningskøling. Det rensede kaliumnitrat omkrystalliserede, mens opløsningen under afkølingen forsigtigt blev omrørt med brede hakker for at forhindre dannelsen af store krystaller. Pulveriseret svovl og trækul blev blandet i passende forhold med fugtige salpeterkrystaller. Den fugtige masse blev derefter blandet og komprimeret ved at blive æltet under tunge, roterende hjul i en pressemølle.Braddock, John. A memoir on gunpowder: in which are discussed, the principles both of its manufacture and proof.. Madras: Printed at the Church Mission Press, 1829. Print. Den sammenpressede masse blev overført til en granuleringsmølle, hvor den blev skåret i stykker af omtrent den ønskede størrelse ved hjælp af tandhjul af bronze eller zink. Produkterne fra granuleringsmøllen blev sorteret efter størrelse ved hjælp af sier af læder. For store stykker blev ført tilbage til granuleringsmøllen, mens for små stykker blev ført tilbage til pressemøllen. De sorterede krudtkorn i den ønskede størrelse blev tørret og blandet med grafit, hvorefter de blev tromlet i tønder i en polermølle. Grafitbelægningen mindskede krudtkornenes tendens til at klæbe sammen under opbevaringen. Det polerede produkt blev som regel pakket i trætønder. De fyldte tønder blev hurtigst muligt transporteret væk fra møllen til et krudtmagasin med henblik på engrosdistribution. Risikoen for voldsomme eksplosioner ved ulykker i krudtmagasiner betød, at magasinerne skulle placeres langt fra både krudtmøllen og andre erhvervs- eller beboelsesområder.
Eksplosioner
Sortkrudt antændes meget let af statisk elektricitet eller lynnedslag, og de fleste krudtmøller blev lejlighedsvis ramt af utilsigtede eksplosioner. Eksplosioner i krudtmøller ødelagde som regel en hel bygning og dræbte de personer, der arbejdede i eller i nærheden af bygningen. Eksplosionerne kunne slynge brændende bygningsdele og andet materiale gennem luften, som derefter kunne antænde andre bygninger. Velfungerende mølleanlæg bestod derfor typisk af flere adskilte bygninger for at begrænse tabene ved en eksplosion i en enkelt bygning. Bygningerne var placeret med tilstrækkelig afstand til at mindske risikoen for skader som følge af en eksplosion i en nabobygning. De blev som regel opført af sten med én svag væg og et tag af træ, så trykbølgen og vragdelene fra en utilsigtet eksplosion blev ledt mod en flod eller en åben mark.
Kraftforsyning Krudtmøller blev oprindeligt drevet af vindmøller, vandmøller eller hestemøller. Selvom dampmaskiner senere blev tilgængelige, krævede de ældre energikilder ikke ild til fremstilling af damp og medførte derfor ikke den samme risiko for gnister, som kunne antænde krudtet. Nogle krudtmøller i 1900-tallet anvendte elektricitet. Inden sikker elektrisk kraftforsyning blev tilgængelig, blev nogle af de mest velfungerende møller anlagt langs floder. Her kunne vandet fordeles gennem en møllekanal til de enkelte bygninger, mens mellemprodukterne kunne transporteres på vandet fra én bygning til den næste. Møllekanalen leverede samtidig vand til brandslukning, og den nærliggende flod udgjorde en forholdsvis sikker retning at lede vragdele fra en eksplosion imod. Hvor transport ad vandvejen ikke var praktisk mulig, blev mellemprodukterne ofte transporteret i vogne trukket af trækdyr. Vognene var ofte fremstillet udelukkende af træ og samlet med trædyvler, mens trækdyrene som regel ikke var forsynet med sko for at undgå gnister fra stålsko eller søm.
Eksempler i Danmark Donse Krudtværk Krudtværket i Frederiksværk Raadvad Mølle Ørholm Mølle
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Ammunition Kategori:Møller