thumb|Model bygget af Ankersten-klodser Ankersten (tysk: Anker-Steinbaukasten) er en tidlig, verdenskendt type byggeklodser til børn, fremstillet på fabrikken Ankerwerk i Rudolstadt i Thüringen, Tyskland. Systemet blev udviklet i 1870'erne og solgt fra 1880. Det regnes for et af de første egentlige "systemlegetøj" — et modulopbygget byggesæt med grundkasser og tilhørende udvidelseskasser, solgt sammen med trykte byggeplaner.Starter-Set: Der Einstieg in die Welt der Ankersteine. anker-bausteine.de. Hentet 10/8-2026 Fra 1880 til 1963 er det estimeret, at der blev produceret 5 mia. Ankersten, indtil firmaet blev lukket ned af de østtyske myndigheder.Anchor construction set by Richter & Co, 1904-1963. collection.powerhouse.com.au. Hentet 10/8-2026 I 1995 blev stenene genoplivet og produceres fortsat.
Opbygning og idé Ankerstenene er formstøbte klodser med meget lille måltolerance, presset af en blanding af kvartssand, kridt og hørfrøolie og derefter tørret. De blev primært fremstillet i tre farver — rød, gul og blå — svarende til tre virkelige byggematerialer: mursten, sandsten og skifer (til tage). Stenene har en glat overflade, ingen knopper og kræver ikke lim; bygningerne holdes udelukkende sammen ved tyngdekraft og statik.
Idéen bygger på de pædagogiske "gaver" (Spielgaben) fra Friedrich Fröbel, grundlæggeren af børnehavepædagogikken, videreudviklet til et arkitektonisk modelbyggeri. Gennem et system af trinvise udvidelseskasser med tilhørende byggevejledninger regnes Ankersten som en forløber for det moderne "systemlegetøj".
Historie Stenene blev opfundet af brødrene Gustav og Otto Lilienthal (sidstnævnte senere kendt som flyvepioner), som i første omgang selv fremstillede og solgte dem under mærket Georgens. Das Bauen ("Georgens. At bygge"). Ideen havde en forløber: Allerede i 1863 udviklede reformpædagogen Jan Daniel Georgens og hans hustru Marie von Gayette-Georgens et kantet stenbyggesystem i deres pædagogiske kreds, hvor Gustav Lilienthal deltog som ung mand. Gustav udviklede i 1878 sin egen, forbedrede opskrift på kunstige sten — en blanding af fint sand, kridt og rå hørfrøolie, presset i støbeforme og hærdet ved 150–200°C. Da Georgens senere markedsførte en byggesætserie under navnet "Georgens' Steinbaukasten" og fremstillede opfindelsen som sin egen, kaster det ifølge senere forskning et tvivlsomt lys over hans rolle som formidler.About Anker Steinbaukasten GmbH. anchor-stone.eurosourcellc.com. Hentet 10/8-2026 Brødrene manglede en holdbar forretningsplan og solgte opfindelsen til forretningsmanden Friedrich Adolf Richter, som fik den patenteret i Tyskland — noget brødrene selv havde undladt at gøre. Til gengæld indgav de en amerikansk patentansøgning i eget navn med bemærkningen "assignors to Friedrich Adolf Richter". Richter begyndte i 1882 at producere stenene på sin farmaceutiske fabrik i Rudolstadt.
thumb|Ankersten-æske nr. 5½ og Ankersten-brobyggesæt nr. 6, fremstillet af F. A. Richter i Rudolstadt, ca. 1910 (Zürcher Spielzeugmuseum).
Efter produktets kommercielle succes fulgte en langvarig patent- og retssag mellem opfinderne og Richter, som Richter til sidst vandt. Tvisten, som brødrene førte mod Richter helt frem til slutningen af 1880'erne, er dokumenteret gennem 195 bevarede breve mellem Gustav Lilienthal og hans senere hustru Anna Rothe (1886–1890); Gustav blev idømt en konventionalbod på 10.000 mark, dele af hans maskiner blev beslaglagt, og efter et nyt forsøg i Paris ødelagde en brand hans fabrik dér den 21. september 1886. I november 1887 vandt Richter endeligt i ankeinstansen, og Gustav måtte desuden betale 10.000 mark i sagsomkostninger.
Ud over stenbyggesættene udvidede Richter fra 1890 sit sortiment med et Tangram-puslespil og fra 1892 med gættelegene "Pythagoras" og "Quälgeist", som byggede videre på den geometriske figur-læggeteknik og blev solgt under samme "Anker"-varemærke.
Fra 1895 var ankersymbolet firmaets officielle varemærke, og kasserne vandt talrige internationale priser. Omkring århundredeskiftet forlod knap 40.000 kasser om året fabrikken til velhavende kunder verden over, fra Sankt Petersborg til New York. Da Richter døde i 1910, havde firmaet afdelinger i hele Europa, USA og Japan.
Efter langvarige stridigheder om Richters bo udslettede inflationen efter Første Verdenskrig firmaets reserver. Firmaet blev omorganiseret i 1921. I DDR blev firma og varemærke i 1953 omdannet til den statsejede virksomhed "VEB Anker-Steinbaukasten"; produktionen fortsatte i Rudolstadt indtil den officielt ophørte den 31. december 1963.
Produktionen genoptog i 1995 under Anker Steinbaukasten GmbH, da samleren Georg Plenge, støttet af EU- og delstatsmidler fra Thüringen, genstartede fremstillingen af en grundkasse med 26 medarbejdere. Virksomheden overgik dernæst til Gerhard Gollnest og Fritz-Rüdiger Kiesel — kendt fra legetøjsmærkerne Goki, Heimess og Holztiger. Siden 2017 drives virksomheden af Rudolstadt-afdelingen af den tyske velfærdsorganisation Arbeiterwohlfahrt (AWO) som en socialøkonomisk virksomhed med omkring ti ansatte, og producerer knap 2.000 forskellige stenformer i 26 farver.Alexander Kierdorf: "Anker-Steinbaukästen: Ziegel en miniature", Industrie-Kultur 1/11, Klartext-Verlag, Essen 2011, s. 32.
Referencer
Eksterne links
ankerstein.de – nuværende producent (tysk) ankerstein.ch – omfattende historisk arkiv over byggeplaner (tysk) Club van Ankervrienden (hollandsk)
Kategori:Konstruktionslegetøj