Gracie Fields (født Gracie Stansfield 9. januar 1898, død 27. september 1979) var en britisk skuespillerinde, sanger og komiker. Hun var en af de ti mest populære skuespillere i 1930'erne og aktiv primært i film og music hall. I 1937 skrev hun kontrakt med Twentieth Century Fox til en værdi af £200.000, hvilket i samtiden blev beskrevet som det højeste honorar i verden.

Hun debuterede på film med Sally in our Alley (1931), hvori hun sang "Sally", der blev en af hendes største sangsuccesser. Andre af hendes kendte film er Sing as We Go (1934) og The Show Goes On (1937).

Hun blev ramt af kræft i 1939 og rådet til at stoppe med at arbejde et par år. Hun trodsede dog rådet og begyndte snart igen at arbejde, og hun optrådte blandt andet ihærdigt for soldater under 2. verdenskrig. På det tidspunkt var hun gift med den italienskfødte filminstruktør Monty Banks, og de frygtede for deres sikkerhed i Europa, hvilket betød, at de flyttede til USA i 1940. Efter krigen bosatte parret sig på den italienske ø Capri, hvorfra Fields med mellemrum rejste til England for at optræde. Hun havde især succes med en række radioshows, Gracie's Working Party, som blev sendt fra fabrikker over hele landet.

Hendes sidste optræden fandt sted i 1978 ved Royal Variety Performance, hvor hun endnu engang gav sit store hit "Sally". Hun blev udnævnt til Dame året efter, få måneder inden sin død.

Filmografi Liste over hendes film: Sally in our Alley (1931) Looking on the Bright Side (1932) This Week of Grace (1933) Love, Life & Laughter (1934) Med på den værste (1934, Sing as We Go!) Look Up and Laugh (1935) Queen of Hearts (1936) The Show Goes On (1937) Vi skal nok blive rige (1938, We're Going to be Rich) Keep Smiling (1938) Shipyard Sally (1939) Vi mødes på Broadway (1943, Stage Door Canteen) Holy Matrimony (1943) Molly and Me (1945) Paris Underground (1945)

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Skuespillere fra England Kategori:Briter i 1900-tallet Kategori:Personer tildelt Commander of the Order of the British Empire