KFUM Oslo eller KFUM-Kameratene Oslo er en norsk idrætsforening fra Ekeberg-distriktet i Oslo. KFUM er forbundet med den lokale YMCA i Norges hovedstad. Idrætsklubben har hold i flere sportsgrene, blandt andet i fodbold, futsal og volleyball. Fodboldholdet spiller på KFUM Arena i Ekeberg.

Fodbold Fodboldafdelingen vandt sin gruppe i norsk 3. division i 2008 og rykkede op efter playoff. I 2015 vandt KFUM Oslo sin gruppe i 2. division og rykkede op i 1. division for første gang, men rykkede ned umiddelbart året efter. I 2018 rykkede klubben op igen og flyttede i 2019 til større faciliteter på Intility Arena, hvor rivalerne fra Vålerenga Fotball traditionelt har hjemmebane.

KFUM gik efterfølgende i playoff-kampe om oprykning til Eliteserien, men blev slået ud i anden runde af Start fra Kristiansand. Samme type eliminering fandt sted i 2022, da Kongsvinger viste sig for stærke i semifinalen.

Året efter lykkedes det imidlertid KFUM Oslo for første gang i historien at rykke op i Eliteserien. I efteråret 2023 modtog KFUM en garanti for, at et nyt stadion kunne bygges i Ekeberg,Oslo og Viken, Byrådet vil gi KFUM Oslo kommunal lånegaranti for ny arena - nrk.no, og det eksisterende stadion blev opgraderet i vinteren 2023-24. Under ledelse af træner Johannes Moesgaard sluttede holdet på 8. pladsen i Eliteserien i 2024.

Referencer

Eksterne henvisninger KFUM Oslo’s hjemmeside

Kategori:Fodboldklubber i Norge Kategori:Etableret i 1939 Kategori:Gamle Oslo