Diepsloot (DEEP-sloort) afrikaans for "dyb grøft", er en tætbefolket township i Gauteng i Sydafrika. Den ligger i Region A i Johannesburg storbykommune. Byen har et højt niveau af kriminalitet, herunder ulovlige eltilslutninger og tyveri.

Geografi Diepsloot ligger i den nordlige periferi af Johannesburg storbykommune og består af fuldt statsstøttede boliger (RDP), murstenshuse bygget af grundejere, delvist statsstøttede huse samt skure. En stor andel (45,5%) af beboerne lejer deres ejendom fra en grundejer, der har udstykket sin jord. 

Historie Diepsloot blev etableret i 1995 som en transitlejr for nogle af de mennesker, der var blevet fjernet fra Zevenfontein (uformelt kendt som eSgodiphola), en besætterlejr lige ved Chartwell, der havde ligget der siden slutningen af 80'erne. De mennesker, der blev tilbage i Zevenfontein, havde valgt at blive flyttet til et andet sted, Cosmo City, hvilket dog først begyndte at ske 10 år senere, i slutningen af 2005. Oprindeligt blev 1.124 grunde stillet til rådighed.

Folk skulle være i transitlejren, indtil der blev plads til andre steder, men for mange blev denne lejr et permanent hjem. Transvaal Provinsadministration, som dengang var den lokale myndighed, udviklede grundene til formelle boligområder. I 1999 begyndte det tidligere lokalråd i nordkommunen at igangsætte formel udvikling i området. Der var omkring 4.000 familier, der boede i skure, og 6.035 familier i en transitzone etableret af byrådet.

Befolkningstætheden øgedes da Gauteng-regeringen i 2001 flyttede omkring 5.000 familier til Diepsloot fra bredden af Jukskeifloden i Alexandra. Flytningen, der er en del af Alexandra Renewal Project, havde til formål at "aflaste og imødekomme behovet for at skabe et sundt og rent levemiljø" i Alexandra, en af Sydafrikas ældste byområder.

Et mål var også at forhindre, at skure blev skyllet væk, når der var oversvømmelse af floden, noget der skete år efter år. Tilstrømningen af mennesker fra Alexandra lagde yderligere pres på Diepsloots allerede belastede ressourcer. De tilflyttede familier var ikke berettiget til boligstøtte.

Moderne tid Der er blevet bygget 4.900 huse i Diepsloot under Genopbygnings- og Udviklingsprogrammet (RDP). Yderligere 737 boligfelter med vand- og sanitetsfaciliteter er blevet projekteret.

Diepsloot er nu hjemsted for omkring 140.000 mennesker. Mange af dem bor i skure på 3×2 meter, samlet af skrotmetal, træ, plastik og pap. Nogle familier mangler adgang til rindende vand, kloakering og bortskaffelse af affald. Asfalterede veje, dræning og gadebelysning er udbredt.

Nogle områder bliver ofte oversvømmet i den kraftige sommerregn, da vandet fra indkøbscentret løber ned på deres veje. Beboerne bruger paraffin og elektriske komfurer til madlavning. I folketællingen i 2011 har 18,4 % af beboerne indlagt vand i deres bolig, 61,2 % har elektricitet, og 74,1 % har adgang til et toilet tilsluttet kloaksystemet. De fleste skure, der har adgang til elektricitet, bruger en forudbetalt måler, men dette bliver stadig dyrere og bruges sparsomt.

Social afsavn Diepsloot beskrives generelt som en berygtet bosættelse fuld af kriminalitet, voldelige protester og uforudsigelighed. Stedet er beboet af mennesker fra forskellige stammer, kulturer, traditioner og nationaliteter, hvoraf mange ikke har nogen uddannelsesmæssig baggrund eller færdigheder, som de kan bruge til at finde arbejde.

Ovennævnte har en skadelig effekt på beskæftigelsesmulighederne for beboere i Diepsloot, da arbejdsgivere ikke kan ansætte folk uden en grundlæggende uddannelse eller færdigheder, og som kommer fra et samfund, der generelt beskrives som er voldeligt og kriminelt.

Referencer

Kategori:Koordinater på Wikidata Kategori:Byer i Sydafrika Kategori:Gauteng Kategori:Johannesburg storbykommune