Hans Carl Sager (21. april 1808 – 23. november 1884) var en dansk jurist, bagermester og politiker. På trods af at være blevet jurist i 1831 fortsatte han i perioden 18361846 sin morfaders bageri på Vesterbrogade i København. I denne periode blev han tillige medlem af de 32 Mænds Forsamling, direktør ved Københavns Fattigvæsen og stænderdeputeret. Fra 1849 var han by-og herredsfoged på Langeland samt borgmester i Rodkøbing. Han var medlem af folketinger i 18691872.
Ungdom og uddannelse Sager blev født den 21. april 1808 i Thisted som søn af distriktskirurg og senere krigsråd Adam Andreas Sager (1774-1851) og Etheline (Elle Lene) Marie Hamborg. Faderen blev senere distriktskirurg i Hørsholm.
Sager blev Student fra Borgerdydskolen i 1826. Den 15. oktober 1831 blev han cand.jur. fra Københavns Universitet.
I 1833 var han i Paris, hvor han boede på Hotel Vivienne. I Paris mødte han blandt andet en ung H. C. Andersen, som nævner ham i sin dagbog:
Om Aften gik van Dockum, Jespersen, Sager, Bjelke og hans norske Fætter ud i Tivoli, hvor vi traf Dinesen. Der var ganske deiligt decoreret med røde, hvide og blaae Lamper. God Musik, et stort Orkester. En Rutschebane med Skibe. Der var ogsaa et ret smukt Theater, vi saae en Stump af en Vaudeville, men det var nogle usle Acteure og Actriser der spillede slet og sang falsk. Franskmændene morede sig og loe, raabte ”bis!” Det var ret lystigt, men man kunde ikke forstaae et Ord. – Siden fik vi et Fyrværk som tog sig godt ud. Folk dandsede i Skoven i de oplyste Gange. Der var særdeles Orden. Vi saae en Tyrk i sin Nationaldragt. Vi kjørte i en Omnibus til Palais Royal, hvorfra van Dockum fulgte mig hjem. – Havde Visit af Sager da jeg laae.
Karriere thumb|Hans Carl Sager fotograferet af H. J. Hansen. Sager arvede morfaderens bagergård på Vesterbro i 1836. Han var efterfølgende bagermester samme sted i perioden 1836–1846. I 1839 blev han valgt til de 32 Mænds Forsamling. Da forsamlingen året efter afløstes af Københavns Borgerrepræsentation fortsatte han som borgerrepræsentant. Den 23. december 1840 blev han Stænderdeputeret for København. I 18411849 var han endvidere medlem af den administrerende direktion for Københavns Fattigvæsen.
I 1846 solgte han bageriet. Året efter blev han prøveprokurator ved Landsover- samt Hof- og Stadsretten. Den 16. april 1849 blev han prokurator ved alle over- og Underretter i Danmark.
Efter i et par år at have praktiseret som prokurator i København forlod han hovedstaden efter den 6. aug. 1849 at være blevet udnævnt til byfoged i Rudkøbing samt herredsfoged i Langelands Nørre og Sønder Herred. Den 5. oktober 1850 blev han udnævnt til virkelig Kancelliråd. Den 22. november 1867 blev han tillige udnævnt til byskriver i Rudkøbing og herredsskriver i Nørre og Sønder Herred. Fra den 22. september 1869 til den 20. september 1872 var han folketingsmedlem for Svendborg Amts 6. Valgkres. Han var tillige branddirektør på Langeland (afskediged i nåde 3. jan. 1872).
I 1883 fratrådte han både som borgmester (9. januar), byfoged og byskriver (13. maj) samt herredsfoged og herredsskriver fra (30. September). I forbindelse med sin aftrædelse udnævntes han den 30. november 1883 til Ridder af Dannebrog.
Familie og privatliv Sager blev den 12. juni 1840 gift med Therese Vilhelmine Hvidt, som var datter af finansmand og politiker L. N. Hvidt og Vilhelmine Therese Lorck. De fik ingen børn. Han var i 1837 en af Stifterne af »Foreningen til forsømte Børns Frelse«, og 1839 i Bestyrelsen for Trykkefrihedsselskabet.
Referencer
Kategori:Stadens 32 mænd Kategori:Danskere i 1800-tallet Kategori:Jurister fra Danmark Kategori:Personer fra Thisted Kommune Kategori:Kancelliråder fra Danmark Kategori:Riddere af Dannebrog