Louise Augusta Varvara Antonie Hasselbalch, født baronesse von Plessen (9. september 1892 i München – 5. januar 1962 i Lissabon), var en dansk adelskvinde, springrytter og idrætsorganisator, der i mellemkrigstiden regnedes blandt Europas førende kvindelige konkurrenceryttere og i sin samtid blev anset for Skandinaviens bedste kvindelige springrytter. Hun opnåede international berømmelse gennem talrige sejre ved europæiske ridestævner, og blev fremhævet for sin usædvanlige dygtighed, dristighed og beherskelse af vanskelige heste. Hun var desuden pioner inden for organiseret idræt for kvindelige studerende i Danmark og fra 1920 formand for Kvindelige Studenters Idrætsforening.
Hasselbalch tilhørte den dansk-tyske adelsslægt Plessen og havde gennem sin farmor forbindelser til den russiske fyrsteslægt Gagarin. Hun voksede op i det Plessenske Palæ i Kristianiagade i København og blev i 1917 gift med den velhavende fabrikant og kunstsamler Erik Hasselbalch, med hvem hun fik datteren, den senere internationalt kendte fotograf Varvara Hasselbalch. Efter ægtemandens død i 1925 koncentrerede hun sig om sin internationale ridekarriere og førte et omfattende rejse- og selskabsliv i Europas aristokratiske og kulturelle kredse. Hun var kendt som en viljestærk, frygtløs og særdeles selvstændig kvinde med et udpræget temperament, en excentrisk livsførelse og en næsten grænseløs eventyrlyst. Hendes talrige kærlighedsforhold, blandt andet til medlemmer af den europæiske adel og andre fremtrædende mænd, var en væsentlig del af hendes privatliv, som hun beskrev indgående i sine dagbøger.
Hasselbalch bosatte sig siden i Frankrig, hvor hun opdrættede og trænede sportsheste, indtil Anden Verdenskrig medførte beslaglæggelsen af hendes heste og tabet af størstedelen af hendes formue. Efter krigen skabte hun sig et nyt levebrød som stenografilærerinde i Paris, hvor hun tilbragte en stor del af sit senere liv. Hun døde i Portugal i 1962. Hendes bemærkelsesværdige liv, ukuelige personlighed, sportslige triumfer og omfattende selskabs- og kærlighedsliv blev i 1992 skildret af datteren Varvara Hasselbalch i erindringsbogen Min fandenivoldske mor, der byggede på moderens efterladte dagbøger og breve samt datterens egne erindringer. Bogen tegnede et portræt af en usædvanligt viljestærk og frigjort kvinde, men også af et kompliceret forhold mellem mor og datter.
Familie, opvækst og uddannelse thumb|Louise Hasselbalch's farmor, den russiske prinesse Varvara Sergeevna Gagarina (1825–1893), der var gift med Otto von Plessen. Louise Augusta Varvara Antonie Hasselbalch blev født den 9. september 1892 i München som datter af kammerherre, baron Joseph von Plessen, og dennes svenskfødte hustru Sophie Louise, født von Eckermann. Hun tilhørte den gamle, ansete dansk-tyske adelsslægt Plessen, der oprindeligt stammede fra Mecklenburg og kom til Danmark i slutningen af 1600-tallet. Flere af slægtens medlemmer havde indtaget fremtrædende stillinger i dansk statstjeneste, heriblandt hendes farfar, gesandt Otto von Plessen, der regnedes for Danmarks mest fremragende diplomat under Treårskrigen 1848–1850.
Gennem sin fædrene slægt havde hun desuden russiske fyrstelige forbindelser. Hendes farmor, "den skønne Prinsesse Gagarine", var en fyrstinde af den russiske fyrsteslægt Gagarin. De to havde mødt hinanden mens hendes farfar havde været gesandt i Sankt Petersborg under det russiske tsarstyre. Varvara Sergeevna fyrstinde Gagarin var datter af en overhofmester ved zar Nikolaj 1.s hof og gift med baron Otto von Plessen, der som dansk gesandt i Rusland havde haft nær forbindelse med hoffet. Ægteskabet mellem den danske prinsesse Dagmar og den russiske tronfølger havde yderligere styrket forbindelserne mellem familien von Plessen og det danske kongehus, som udviklede sig til et nært og vedvarende venskab. Gennem sin russiske familie var Hasselbalch også beslægtet med prins Serge Gagarin, hendes farmors bror, fra hvem hun havde arvet en russisk kosakdragt. left|thumb|En ung baronesse Louise von Plessen, bragt i 1919. Hasselbalch voksede op i det statelige Plessenske Palæ i Kristianiagade nær Østerport i København, som hendes far lod opføre 1901-06. Palæet, der senere blev kendt som Domus Medica, var et af hovedstadens store adelige privathjem og rummede 97 værelser med plads til flere generationer. Hun voksede op i et velhavende og aristokratisk miljø med tætte forbindelser til kongehuset, diplomatiet og det københavnske selskabsliv, hvor hun allerede som ung færdedes blandt kongefamiliens yngre medlemmer. Hun havde fire søskende: søsteren Karin, også kaldet Karine, og brødrene Hugo, Erik og Georg.
Hun tog studentereksamen i 1916 på den nysproglige linje. Hun begyndte derefter at studere ved universitetet med det formål at blive cand.mag. i russisk, men afbrød uddannelsen efter at have bestået filosofikum, da hun blev forlovet. Hun fortsatte dog med at studere sprog og dyrke sine kunstneriske interesser. Allerede som ung havde hun modtaget undervisning i malerkunst hos Carla Colsmann, selv om hendes far havde modsat sig det, fordi han betragtede maleriet som en "brødløs Kunst". Hun ønskede senere at genoptage maleriet, navnlig portræt- og skitsetegning, men understregede, at hendes ambition først og fremmest var den personlige glæde ved arbejdet frem for en professionel kunstnerkarriere.
Ægteskab og familie thumb|Erik Hasselbalch, husbond til Louise Hasselbalch. Fotografi af Laurberg & Gad (1917). Den 15. december 1917 blev Louise de Plessen gift i Citadelskirken i København med fabriksejer og kunstsamler Erik Hasselbalch, søn af den fremtrædende tekstilfabrikant Christian Hasselbalch, der havde grundlagt en af Danmarks største tekstilindustrivirksomheder. Brylluppet blev en betydelig selskabsbegivenhed i hovedstaden, hvor parret modtog kostbare gaver, blandt andet fra kongeparret, og omkring 300 lykønskningstelegrammer. Ægteparret fik datteren Varvara Hasselbalch, der senere blev internationalt kendt som portræt- og reportagefotograf.
Erik Hasselbalch var yngste søn af Christian Hasselbalch og havde efter studentereksamen fra Rungsted Kostskole fået en omfattende teoretisk og praktisk uddannelse i faderens virksomhed og i udlandet. Sammen med sin ældre bror, fabrikant Hugo Hasselbalch, var han medejer af det i hele Norden ansete tekstilfirma Hasselbalch & Co., der omfattede Dansk Gardin- & Tekstil-Fabrik og Dansk Farveri og Merceriseringsanstalt. Brødrene forestod desuden firmaets betydelige virksomheder i Norge og Sverige som administrerende direktører for henholdsvis Norsk Gardinfabrik i Frederikshald og Svenska Gardinfabriken i Göteborg. Gennem ægteskabet blev Louise Hasselbalch tillige svigerinde til grevinde Alice Danneskiold-Samsøe, der var gift med godsejer og ritmester, grev Knud Danneskiold-Samsøe til Vissingsgaard i Jylland.
Ægteparret delte en udpræget interesse for kunst, sport og friluftsliv og indrettede et fornemt hjem i Trondhjemsgade i København, der blev kendt for sin smagfulde indretning, omfattende selskabelighed og betydelige kunstsamling. Erik Hasselbalch var en passioneret samler med indgående kendskab til navnlig keramik, ældre porcelæn, bøger og møbler. Hans samling omfattede nogle af de ædleste og kostbareste genstande fra dansk og international kunstindustri, og han blev i sin samtid betragtet som en af Danmarks mest fremragende private kunstsamlere. Han interesserede sig især for kunstværkernes historiske og stilistiske sammenhæng og havde omfattende forbindelser til kunst- og antikvitetshandlere i Paris, London og Berlin. Han kom desuden i nær forbindelse med europæiske museer og blev formand for Kunstindustrimuseets Venner. I en mindeartikel karakteriserede kunsthistorikeren Otto Andrup ham som en af sin tids betydeligste danske samlere og fremhævede hans enestående stilhistoriske indsigt og betydning for den danske museumsverden. Louise Hasselbalch bidrog selv til opbygningen af samlingen, idet hendes æstetiske sans og kunstneriske dømmekraft supplerede ægtemandens omfattende viden og smag. Ifølge Andrup blev samlingen således tilvejebragt gennem et samspil mellem hans indsigt og "hans Hustrus æstetiske Følelse".
Erik Hasselbalch interesserede sig foruden kunst for ridning, galopsport, golf og automobilkørsel. Ægteparret samlede en stor vennekreds omkring deres hjem, hvor de førte et omfattende selskabsliv. I en nekrolog blev huset betegnet som et "overordentlig smagfulde og stilfulde Hjem", og Louise Hasselbalch blev samtidig fremhævet som en allerede fremragende rytterske. Hendes fremtrædende position inden for dansk idræt var så etableret, at hun i B.T. blev karakteriseret som en kvinde, der "herhjemme næsten er blevet Sportens og Friluftslivets Muse".
Engagement i kvindelig studenteridræt og foreningsliv
Kvindelige Studenters Idrætsforening thumb|Louise Hasselbalch. Udgivet i en artikel i Tidens Kvinder (1919) om Kvindelige Studenters Idrætsforening. Louise Varvara Hasselbalch var blandt pionererne inden for organiseret idræt for kvindelige studerende i Danmark og fik en central rolle i udviklingen af Kvindelige Studenters Idrætsforening (K.S.I.). Foreningen blev stiftet på initiativ af den daværende ledende senior C. H. Styr, der længe havde beklaget den begrænsede fysiske aktivitet blandt kvindelige studerende og opfordrede den dygtige fægterske Elsa Mary Fischer til at organisere deres idrætsudøvelse. Fischer blev foreningens første formand og overtog samtidig undervisningen i fægtning. Hasselbalch, der dengang endnu bar navnet baronesse Plessen, var Fischers nære veninde og blev foreningens allerførste medlem. Hun fungerede siden som viceformand og overtog ved flere lejligheder den daglige ledelse under Fischers sygdom.
Foreningen tilbød oprindeligt udelukkende fægtning, men udvidede i 1917 sit program med gymnastik og i 1918 med svømning og tennis. Gymnastikundervisningen fandt sted i KFUM's og Studenterforeningens gymnastiklokaler, mens fægtningen blev afholdt i Studenterforeningens lille spisestue. Tennis blev dyrket på Akademisk Boldklubs baner, og svømmeundervisningen foregik ved Helgoland på Amager. Agnete Bertram ledede svømningen og gymnastikundervisningen, som blev tillagt stor betydning for kvindernes fysiske udvikling.