Du gav os de blomster, som lyste imod os er en dansk fædrelandssang med tekst af Helge Rode og melodi af Otto Mortensen. Teksten blev offentliggjort som digtet Danmark i Rodes digtsamling Ariel fra 1914. Mortensen komponerede den melodi, der almindeligvis synges, i 1939. Sangen er optaget i Højskolesangbogen og indgår blandt de 12 højskolesange, som blev udvalgt til Kulturkanonen i 2006.Helge Rode: Ariel. En Digtsamling. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, 1914, s. 83–84. Digitaliseret førsteudgave, Det Kgl. Bibliotek.Jørgen Aabenhus (tekst) og Per Drud Nilsen (melodi): »Du gav os de blomster, som lyste imod os«, Sanghåndbogen, Højskolesangbogen. Hentet 13. oktober 2026.Kulturministeriet: Kulturkanon, Kulturkontakten, særnummer, januar 2006, s. 55 og 79 (»12 højskolesange« og »Liste over 12 højskolesange«), nr. 10.
thumb|upright|Edvard Munchs portræt af Helge Rode fra 1908. Rode skrev digtet Danmark, som senere fik den kendte melodi af Otto Mortensen.
Digtets tilblivelse Helge Rode offentliggjorde digtet under titlen Danmark i Ariel (1914), s. 83–84. Førsteudgaven, der er digitaliseret af Det Kgl. Bibliotek, dokumenterer både digtets oprindelige titel og dets udgivelsesår. I fællessangstraditionen er det især blevet kendt under sin begyndelseslinje, Du gav os de blomster, som lyste imod os.
Digtet består af fem strofer med hver seks linjer. Hver strofe begynder med ordene »Du gav os« og henvender sig til Danmark som et personificeret »du«. Det lyriske »vi« fremstiller fædrelandets indbyggere som modtagere af naturens gaver. Først i slutlinjen nævnes landet ved navn, da digtet afsluttes med ønsket »Lad Danmark bestå!«.
Indhold og fortolkning De fem strofer beskriver hver sin del af naturen: først blomsterne, engene og åkanderne, dernæst markerne og kornet, skovene, himlen og endelig havet og kysterne. Barndommens sansninger, farver og årstider forbindes med taknemmelighed over for fædrelandet. Digtet er formet som en hymne og placerer sig i traditionen for danske fædrelandssange, som blandt andet udspringer af 1800-tallets nationalromantik.
I Sanghåndbogen fremhæver Jørgen Aabenhus samtidig forbindelsen til den symbolistiske digtning, som prægede en del af Rodes forfatterskab. Naturbeskrivelserne kan her læses som billeder på en større, åndelig sammenhæng. Digtets skildring er idealiseret: Selv om teksten udkom i 1914, er samtidens byer, fabrikker og jernbaner fraværende. Aabenhus peger på, at fremstillingen dermed først og fremmest følger fædrelandssangens traditioner frem for at beskrive alle sider af det samtidige Danmark.
Digtets rytme er præget af daktyler, og stroferne benytter vekslende enderim. Den regelmæssige versbygning gør teksten egnet til musikalsk bearbejdelse, selv om verslinjerne er forholdsvis lange.
Musik Carl Nielsens korsats fra 1924 Carl Nielsen satte Rodes tekst i musik i 1924, altså før Otto Mortensens kendte melodi. Nielsens selvstændige sats for trestemmigt kor (to sopranstemmer og alt) er registreret som CNW 379 i Det Kgl. Biblioteks Catalogue of Carl Nielsen's Works. Satsen blev trykt samme år i Melodier til Sangbogen »Danmark«, som Nielsen udgav sammen med Hakon Andersen til brug i skole og hjem.Det Kgl. Bibliotek, Catalogue of Carl Nielsen's Works: »Du gav os de Blomster, som lyste imod os« (CNW 379) og »Bidrag til Melodier til Sangbogen 'Danmark'« (CNW Coll. 19). Værkfortegnelse med besætning, kompositionsår og oplysninger om førsteudgaven fra 1924.
Nielsens korsats og Mortensens melodi er to forskellige musikalske udsættelser af samme digt. Kulturkanonens udvælgelse vedrører sangen med Mortensens melodi fra 1939.
Otto Mortensens melodi fra 1939 Otto Mortensen komponerede i 1939 den melodi, som forbindes med sangen i Højskolesangbogen. Det er en molmelodi med en form, som musikskribenten Per Drud Nilsen i Sanghåndbogen beskriver som AA’B, en variant af barformen. Melodien strækker sig over tolv takter fordelt på tre firetaktsafsnit. De to første afsnit minder om hinanden, men har forskellige harmoniske afslutninger, mens det sidste afsnit begynder i et dybere toneleje og mod slutningen genoptager motivstof fra begyndelsen.
Per Drud Nilsen fremhæver forskellen mellem digtets højtidelige karakter og melodiens mere fortrolige udtryk. Han beskriver desuden, hvordan melodibogens klaverakkompagnement arbejder rytmisk med digtets daktyler. Mortensens musikalske udformning giver dermed fædrelandshymnen et andet præg end tekstens højstemte ordvalg alene.
Højskolesangbogen og Kulturkanonen Sangen findes i afsnittet »Danmark« i Højskolesangbogen og har nummer 398 i bogens 19. udgave. I denne udgave angives Helge Rode som tekstforfatter med årstallet 1914 og Otto Mortensen som komponist med årstallet 1939.Højskolesangbogen: »Liste over alle sangene«, 19. udgave.
Ved offentliggørelsen af Kulturkanonen den 24. januar 2006 blev Du gav os de blomster, som lyste imod os medtaget som nummer 10 i musikudvalgets udvalg af 12 højskolesange. Sangene var samlet til ét kanonpunkt under partiturmusik. Udvalget placerede sangen i sammenhæng med en bredere dansk fællessangstradition og medregnede Mortensens melodi fra 1939.Henrik Marstal: »Højskolesange i fortid, nutid – og fremtid?«, tekst til Fra Højskolesangbogen, Dacapo Records, 2006. Marstal var medlem af Kulturministeriets musikudvalg.
Kulturministeriets trykte kanonfortegnelse fra 2006 angiver 1921 som årstal for Rodes tekst. Årstallet er ikke tekstens førsteudgivelse, idet digtet allerede blev trykt i Ariel i 1914, hvilket fremgår af den bevarede og digitaliserede førsteudgave. Højskolesangbogens Sanghåndbog daterer ligeledes teksten til 1914.
Indspilninger Musica Ficta med Bo Holten som dirigent indspillede sangen til albummet Den danske sangskat, bind 4, Højskolesangen, som blev udgivet af Naxos i 2000. Sangen er udgivelsens spor 19.Naxos: Den danske sangskat (Treasure of Danish Songs), Vol. 4 – Højskolesangen, katalognummer 8.554970, udgivet december 2000, spor 19 (»Du gav os de blomster«).
I maj 2006 udgav Dacapo Records albummet Fra Højskolesangbogen i anledning af Kulturkanonen. Sangen er spor 8 og fremføres på udgivelsen af Signe Asmussen (sopran), David Danholt (tenor) og Ulrich Stærk (klaver). Albummet blev indspillet i Dronningesalen i Den Sorte Diamant i februar og marts 2006.Dacapo Records: Fra Højskolesangbogen, katalognummer 8.224712, udgivet maj 2006, spor 8. Oplysninger om medvirkende og optagelser fremgår af udgiverens trackliste og krediteringer.
Referencer
Eksterne henvisninger Helge Rode: Ariel (1914) i digitaliseret førsteudgave – Det Kgl. Bibliotek (digtet står på s. 83–84). Sangteksten på dansk Wikisource. Artiklen i Højskolesangbogens Sanghåndbog.
Kategori:Patriotiske sange Kategori:Kulturkanonen Kategori:Sange fra 1939