Nyabarongo () eller Nyawarungu er en stor flod i Rwanda, der er en en del af Nilens øvre del. Med en samlet længde på 351 km, er den den længste flod i Rwanda; Den løber gennem Rwerusøen fortsætter mod øst i Kagerafloden.
Flodens løb
Nyabarongo-floden udspringer i det sydvestlige Rwanda øst for Kivusøen. Flodens udspring stammer fra bjergkæden, der dækker det meste af den vestlige tredjedel af Rwanda, øst for Albertine-riften.
Den begynder sit løb ved sammenløbet af floderne Mbirurume og Mwogo i den sydvestlige del af landet. Disse to floder udspringer selv i Nyungweskoven og betragtes af nogle som Nilens fjerneste kilde.Journey to the source of the Nile Lisa Grainger 1. april 2006 telegraph.co.uk Fra udspringet løber Nyabarongo 85 km nordpå, og danner grænsen mellem vest- og sydprovinsen. Ved sammenløbet med floden Mukungwa ændrer floden løb og løber 12 km østpå, derefter til en mere sydøstlig rute de sidste 200 km. På den længste strækning af dette løb fungerer floden som grænse mellem nord- og sydprovinsen, derefter mellem byen Kigali og sydprovinsen og endelig mellem byen Kigali og østprovinsen.
Floden løber derefter ind i den østprovinsen og ender tæt på grænsen til Burundi. Nyabarongo-floden munder ud i både Rwerusøen og Kagera (eller Akagerafloden) i et lille, men kompliceret delta. Kagerafloden løber ud fra Rweru-søen, kun 1 km fra Nyabarongo-deltaet. Næsten alle grene af Nyabarongo-deltaet munder ud i søen, men én gren af deltaet munder direkte ud i den netop dannede Kagera-flod. Kagerafloden løber til sidst ud i Victoriasøen og danner Nilen.
Referencer
Kategori:Rwandas geografi Kategori:Vandløb i Afrika