thumb|upright=1.2|Buste af Zenon fra Kition (ca. 334 f.Kr. – ca. 262 f.Kr.), stoicismens grundlægger. Det nationale arkæologiske museum i Napoli, inventarnummer 6128. Foto: Paolo Monti, 1969.Stoicisme er en antik filosofisk retning grundlagt af Zenon fra Kition (ca. 334 f.Kr. – ca. 262 f.Kr.). Centrale værdier er at udøve selvkontrol og undgå at komme i følelsernes vold, da målet er at træffe fornuftige valg på baggrund af selvindsigt.Avleren, Marcel (2016): Self-Knowledge in Later Stoicism. In Renz. Oxford University PressTom Oxford (2019): Stoicism in Modern Life: Discover How to Develop Your Self-Awareness, Improve Your Mental Toughness and Self-Discipline in Today's World. Self-Awareness and Emotional Intelligence: The Keys To Your Best Self Den ideelle stoiker er upåvirket af modgang og præget af fasthed og koldblodighed. At have en stoisk ro er at have en psykisk stabil tilstand, uanset hvad der skerstoisk ro | lex.dk – Den Store Danske.
Ifølge stoicismen findes der ikke nogen højere autoritet end fornuftenEpiktet 1942. Verden er reguleret af verdensfornuften – ”logos”. Mennesket er en del af verden og har derfor del i verdensfornuften, der kaldes Gud. Tilgangen er åndelig, da mennesket skal bringe sig selv i overensstemmelse med sin egen sjæl, med menneskeheden, med den omgivende natur og med universetA reminder that stoicism can be divine | Philosophy | The GuardianMcNierney, M. (2020). The Stoic Way of Nature: A Pagan Spiritual Path. Pomegranate, 13–27, og det gør det ifølge forskere som Pierre Hadot ved at praktisere en spirituel måde at leve på.La citadelle intérieure. Introduction aux Pensées de Marc Aurèle. Paris, Fayard, 1992. Pierre Hadot (1995): “Philosophy as a Way of Life. Spiritual Exercises from Socrates to Foucault”. Blackwell, side 102Sørensen, 2017
Historie thumb|upright=1.2|Rekonstrueret stoa (søjlehal) i Athen. Det var i en bestemt søjlehal i Athen, at stoicismens grundlægger, Zenon fra Kition, forklarede sin filosofi for sine elever. Stoicismen grundlagdes af Zenon fra Kition. Navnet ”stoicisme” kommer af det græske ord ”stoa”, der betyder ”søjlegang”. Der var en bestemt søjlegang på Athens torv (græsk agora), hvor Zenon forklarede sin filosofi for sine elever. Stoicismen var en dominerende filosofisk retning i perioden fra omkring 300 f.Kr. til ca. 200 e.Kr. Perioden opdeles i den ældre stoicisme (ca. 300 f.Kr. – ca.150 f.Kr.), den mellemste stoicisme (ca. 150 f.Kr. – ca. 50 f.Kr.) og den yngre stoicisme (ca. 50 f.Kr. – ca. 200 e.Kr.).
Den ældre stoicisme var fortrinsvis en filosofisk retning i Grækenland. Vigtige tænkere var – ud over Zenon – Kleanthēs fra Assos (ca. 330 f.Kr. - ca. 230 f.Kr.) og Chrysippos fra Soli (ca. 279 f.Kr. – ca. 206 f.Kr.). Den ældre stoicisme var den ”klassiske” stoicisme, hvor de stoiske idealer hævdedes strengt.
Den mellemste stoicisme havde både et græsk og et romersk islæt. De to vigtigste filosoffer fra denne periode var Panaetius (Panaitios) (ca. 185 f.Kr. – ca. 110 f.Kr.) og Poseidonios (ca. 135 f.Kr. – ca. 50 f.Kr.). Begge var grækere, men var med til at udbrede stoicismen til romerriget. I denne periode skete der en optøning af den strenge stoiske lære, som blev mere menneskelig, således at den passede bedre til den praktiske romerånd.K.G. Brøndsted: Kejser Marcus Aurelius, s. 24
Den yngre stoicisme var en udpræget romersk retning. De vigtigste tænkere var Seneca (ca. 4 f.Kr. – 65 e.Kr.), Epiktet (ca. 55 – ca. 135.) og Marcus Aurelius (121 – 180) ("filosoffen på kejsertronen")Epiktet 1948. I denne periode skete der en yderligere optøning af stoicismen, og interessen blev vendt mod etiske og individuelle spørgsmål. Stoicismen fik desuden et mere religiøst præg.Johannes Sløk: Stoikerne, 5 %
Her er en tidslinje over stoicismens historie:
Filosofi Verdensanskuelse thumb|Kejser Marcus Aurelius (121-180). Et centralt begreb i stoicismen er kosmos (κόσμος), som er det græske ord for ”verden” ”eller verdensorden”. Det er begrebet om en ordnet og harmonisk verden. Kosmos er fuldkommen. Alt er, som det skal være.K.G. Brøndsted: Kejser Marcus Aurelius, s. 14. Alt eksisterende danner en stofligt sammenhængende og velordnet enhed.K.G. Brøndsted: Kejser Marcus Aurelius, s. 12. Marcus Aurelius siger herom: ”Når du tænker dig kosmos, må du altid forestille dig den som en enhed, en levende enhed, der i sig har en fælles væren og en fælles sjæl; og hvordan alle ting i verden er genstand for en fælles fornemmelse, kosmos´s nemlig.” (Tanker til sig selv, IV,40.)K.G. Brøndsted: Kejser Marcus Aurelius, s. 63.
Heri ligger også tanken om, at hvad der i verden kan virke ufuldkomment, i det lange løb er formålstjenligt. Det gode behøver sin modsætning; det onde hører ind under harmonien. Marcus Aurelius: ”En agurk er bitter – så lad være med at spise den. En tjørn gror ud på vejen – så gå uden om den. Mere behøves ikke; lad være at himle op derover: ’At dog sådant kan ske under verdensstyrelsen!’ Du vil da kun blive til latter for en kender af verdensordningen. Ligesom du ville blive til latter for en snedker eller en skomager, hvis du kritiserede, at der lå høvlspåner i værkstedet eller læderstumper af fodtøj, der var under udarbejdelse.” (Tanker til sig selv, VIII,50.)K.G. Brøndsted: Kejser Marcus Aurelius, s. 93
Uadskilleligt forbundet med begrebet kosmos er begrebet logos (λόγος). Dette græske ord kan oversættes med ”verdensfornuften”. Det er den kraft eller det princip, der skaber selve ordenen og sammenhængen i kosmos. Forholdet mellem kosmos og logos er som forholdet mellem legeme og sjæl. Helheden af kosmos og logos beskrives ligefrem som et ”levende væsen” (græsk zoon).K.G. Brøndsted: Kejser Marcus Aurelius, s. 13.
Logos beskrives som ”nødvendigheden” (græsk anangke) og er kendetegnet ved at have ”forsyn” (græsk pronoia) og ”villen" (græsk thelema). Heri ligger, at logos sørger for, at der er en fast overordnet skæbne for menneskene i kosmos. Stoikerne taler ligefrem om ”Gud” eller ”Alguden”.
Centralt for stoicismen er også begrebet pneuma, der betyder ånd, som er et element, der gennemstrømmer altStoicism," Routledge Encyclopedia of Philosophy (Taylor & Francis, 1998), p. 145.. pneuma | lex.dk – Den Store Danske Ånden er det aktive princip, der både styrer mennesket og kosmosDavid Sedley, "Stoic Physics and Metaphysics," The Cambridge History of Hellenistic Philosophy, p. 388.. Ånden er således grundlaget for den menneskelige psyke, der sommetider oversættes til sjælJohn Sellars, Stoicism (University of California Press, 2006), pp. 98–104..
Stoikernes gudsbegreb er som regel upersonligt. Gud er lig med kosmos. Stoicismens syn på religion er altså panteistisk. Verden er Gud, og Gud er verdens selvbevidsthed.Stanford Encyclopedia of Philosophy, Pantheism. Nogle stoikere udtrykker det på den måde, at Gud er den ubøjelige nødvendighed, hvormed begivenhederne sker.K.G. Brøndsted: Kejser Marcus Aurelius, s. 13 og 15. Flere forskere som fx. Pierre Hadot og Michel Foucault betragter stoicismen som en spirituel filosofi, der lægger vægt på, at mennesket bliver en del af kosmos ved hjælp af spirituelle praksisserSørensen 2017Davidson, Arnold I. “Spiritual Exercises and Ancient Philosophy: An Introduction to Pierre Hadot.” Critical Inquiry16, no. 3 (1990): 475–82. .
Etik Stoicismens etik hænger nøje sammen med dens verdensanskuelse. Det overordnede etiske princip er, at man skal leve ”i overensstemmelse med naturen” (græsk ”kata fysin”, latin ”secundum naturam”) eller ”i overensstemmelse med fornuften” - logos (græsk ”kata logon”). Chrysippos formede udtrykket ”at leve i overensstemmelse med erfaringen om tingenes naturlige forløb”.Johannes Sløk: Stoikerne, 11%. Med disse udtryk menes ikke blot, at man skal leve i overensstemmelse med den fornuft, der findes ude i verden, men også i overensstemmelse med den fornuft, der findes inde i mennesket selv.
I menneskets sjæl er nedsænket en del af verdensfornuften. Denne del kaldes undertiden menneskets ”daimon” (guden i os).K.G. Brøndsted: Kejser Marcus Aurelius, s. 16-17. Logos i mennesket er udsprunget af alnaturens logos.K.G. Brøndsted: Kejser Marcus Aurelius, s. 18. Ud af fornuften springer dyderne klogskab, mod, retfærdighed og besindighed.Johannes Sløk: Stoikerne, 39 %
Det gode menneske er tilfreds, fordi det erkender, at alt, hvad der sker, sker efter naturen, og naturen (kosmos) er fuldkommen. Ingen ubehagelig skæbne, ingen sorg, ingen smerte kan bringe det ud af ligevægt. Alt tages med ”stoisk ro”. Det gode menneske handler med fornuft ud fra selvindsigt i sine følelser og begær.
Det gode er alt det, der fremmer menneskets stræben efter at leve i overensstemmelse med naturen, og dyden består i at leve på denne måde. Kun dét er godt, som direkte eller indirekte fører til dette livsmål. Andre goder, som ikke fører til livsmålet, er indifferente, dvs. hverken gode eller onde.Johannes Sløk: Stoikerne,11-12 %
I stoicismen ligger vægten for første gang i filosofiens historie ikke på, om man er græker, romer eller barbar, om man er slave, frigivet eller fuldgyldig borger, eller om man er mand eller kvinde. Vægten ligger på, at man er et menneske, en bærer af logos, og som sådan værdifuld. Denne stoiske humanisme er samtidig en kosmopolitisme.Johannes Sløk: Stoikerne, 12%. Det gode menneske har en viden om at være en del af kosmos, har en levende kosmisk fællesfølelse. Det gode menneske er en verdensborger.
Drømmen om et kosmisk broderskabssamfund ligger i stoikernes samfundsfilosofi. I et ældre stoisk skrift hedder det: ”Vi mennesker burde ikke leve adskilt i forskellige stater og samfund med hver sin ret, men vi burde betragte alle mennesker som vore venner, og der skulle kun findes én livsform og én statsforfatning.”Henrik Thomsen: Hvem tænkte hvad, s. 44-45
Når man skal leve i overensstemmelse med naturen, må man skelne nøje mellem ”det, der står i vores magt” og ”det, der ikke står i vores magt”. Stoikerne siger det også på den måde, at man skal skelne mellem ”det, der vedkommer os” og ”det, der ikke vedkommer os”. Egentlig vedkommer kun vores egen sjæl os, om den er god eller ikke. Tingene uden for vores sjæl vedkommer os ikke og står ikke i vores magt. Epiktet siger: ”Nogle ting har vi magt over, og andre ting har vi ikke magt over. Ting, som vi har magt over, er mening, stræben, begær, modvilje, kort sagt, hvad der er vores egne handlinger. Ting, som vi ikke har magt over, er legeme, ejendom, omdømme, befalinger, kort sagt, hvad der ikke er vores egne handlinger.” (Arrian: Enchiridion 8)Epictetus – the slave turned philosopher
Fænomener som rigdom og sundhed vedkommer os altså ikke. De er egentlig ligegyldige, og vi bør ikke interessere os for dem. De er indifferente.K.G. Brøndsted: Kejser Marcus Aurelius, s. 20. Hvad det kommer an på, er at bevare sin sindsro uafhængigt af de ydre forhold, man lever under, og uafhængigt af den skæbne, man får.
Logos forsøger at hævde sig og vinde herredømmet i menneskets indre; men det sker ikke uden modstand. Modstanden kommer fra menneskets tilbøjeligheder, impulser og lidenskaber.Johannes Sløk: Stoikerne, 12 % Det er imod stoikernes etik at lægge tilfredsstillelsen af lystfølelser og tilbøjeligheder til grund for livsførelsen.Johannes Sløk: Stoikerne, 10 %
Menneskets sjæl er sammensat af en guddommelig del – logos – og en mere menneskelig del. Det er denne menneskelige del, der gør modstand mod logos. Alle tanker, ønsker og drifter, som ikke retter sig efter den guddommelige sjæledel, kaldes oprørske (”ufølgagtige”). De er ikke blot oprørske mod logos i mennesket, men også mod verdens logos. Al synd er ufølgagtighed (ulydighed) mod alnaturens lov, alnaturens nødvendighed, alnaturens vilje. Ufølgagtighed medfører laster som dårskab, fejhed, uretfærdighed og tøjlesløshed.Johannes Sløk: Stoikerne, 40 %