Sydney er Australiens største by og hovedstad i delstaten New South Wales. Den ligger på Australiens østkyst, omgiver Port Jackson, verdens største naturlige havn, og breder sig ud mod Blue Mountains i vest. Beboerne i Sydney kaldes for "Sydneysiders". Sydney er landets andet officielle sæde og residens for Australiens generalguvernør, Australiens premierminister og Australiens kabinet.
Der findes ingen politisk eller administrativ enhed, der svarer til det byområde Sydney dækker. Lokalregeringsområdet City of Sydney dækker kun den centrale del af byen. I City of Sydney ligger også byen største forretningsområde, som kaldes CBD (Central Business District).
Sydneyområdet har været beboet af aboriginere i titusinder af år. De første britiske bosættere ankom i 1788 og grundlagde Sydney som en fangekoloni. Det var samtidigt den første europæiske bosættelse i Australien. Siden trafikken med straffefanger stoppede i midten af det 19. århundrede, har byen transformeret sig fra at være en kolonial udpost til et større globalt kulturelt og økonomisk center. Ved folketællingen i 2021 havde Sydney 4.698.656 indbyggere. Heraf var mere end 40% født uden for Australien og af mange forskellige nationaliteter, hvilket gør Sydney til en af verdens mest multikulturelle storbyer. Der tales mere end 250 forskellige sprog i Sydney og mere end 40% taler et andet sprog end engelsk hjemme.
Sydney har en avanceret markedsøkonomi med sin styrke indenfor finans, produktion og turisme. Byens bruttoprodukt var 461 milliarder AUD i 2019, det største i Australien. Der er en betydelig koncentration af udenlandske banker og multinationale firmaer i Sydney og byen markedsføres som Asien-Stillehavsregionens ledende finanscenter. Sydney var vært for Sommer-OL 2000 og hvert år strømmer millioner af turister til byen for at se attraktioner som Operahuset i Sydney, Sydney Harbour Bridge, Royal Botanic Gardens, Sydney Harbour og Bondi Beach.
Selvom Sydney er en af verdens dyreste byer, er den ofte i top 10 over de bedste byer at bo i. Den bliver klassificeret som en Alpha+ city af Globalization and World Cities Research Network på grund af byens indflydelse regionalt og globalt. University of Sydney og University of New South Wales er rangeret som nr 18 og 19 i verden.
Historie
De første indbyggere De første mennesker, der slog sig ned i Sydneyområdet, var aboriginere, der kom fra det nordlige Australien og før det fra det sydøstlige Asien. Kulstof 14-dateringer viser at menneskelig aktivitet omkring Sydney kan spores mindst 30.000 år tilbage i tiden. De første britiske bosættere kaldte dem Eora. "Eora" er det ord, som den aboriginske befolkning brugte til at beskrive deres oprindelse, da de første gang fik kontakt med briterne. Dets egentlige betydning er "fra dette sted". Før briterne ankom var der 4.000 - 8.000 indfødte i Sydney fra så mange som 29 forskellige klaner. Sydney Cove, hvor de første bosættere gik i land, var beboet af Cadigal klanen. De vigtigste sproggrupper var Darug, Guringai og Dharawal. De første europæere observerede de indfødte slå lejr, fiske, samle muslingeskaller, bruge træer til bark og føde og koge fisk.
Byens udvikling har ødelagt mange af sporene efter de første indbyggere. I den fredede Ku-ring-gai Chase National Park kan man dog stadig finde klippemalerier og helleristninger. Det første møde mellem de indfødte og briterne fandt sted 29. april 1770, da løjtnant James Cook gik i land i Botany Bay på Kurnell-halvøen og stødte på Gweagal-klanen. Han noterede i sin dagbog, at de var forvirrede og lidt fjendligt indstillede over for de fremmede. Cook var på en opdagelsesrejse og skulle ikke anlægge en bosættelse. Han brugte kun kort tid på at proviantere og foretage videnskabelige observationer, før han fortsatte mod nord langs østkysten. På Storbritanniens vegne gjorde James Cook krav på det nyopdagede land, som han kaldte New South Wales.
Etablering af Kolonien thumb|right|A Direct North General View of Sydney Cove, af straffefangen Thomas Watling i 1794 Storbritannien sendte længe sine straffefanger over Atlanten til de amerikanske kolonier. Den trafik stoppede med USA's uafhængighedserklæring i 1776. Da de britiske fængsler var overfyldte, besluttede Storbritannien i 1786 at oprette en ny fangekoloni i det land, som Cook havde opdaget 16 år tidligere. Kaptajn Arthur Phillip fik ansvaret for at grundlægge den nye koloni. Han sejlede en flåde (kendt som First Fleet) på 11 skibe og omkring 850 straffefanger til Australien og lagde den 18. januar 1788 til ved Botany Bay, men fandt stedet uegnet til en koloni på grund af dårlig jord og manglende ferskvand. Han sejlede længere mod nord og ind i Port Jackson den 26. januar 1788. Dette blev stedet for den nye koloni. Den officielle proklamation og navngivning af kolonien fandt sted den 7. februar 1788 og Arthur Phillip blev den første guvernør i New South Wales. Oprindeligt skulle byens navn have været Albion, men Phillip ændrede det til Sydney til ære for Thomas Townshend, Lord Sydney og hans rolle i grundlæggelsen af kolonien. thumb|right|Sydney Cove fra Dawes Point, 1817 Mellem 1788 og 1792 ankom 4.300 straffefanger til Sydney. Kolonien blev ikke grundlagt med henblik på frihed og fremgang. Kort fra den tid viser ingen fængselsbygninger. Straffen for fangerne var transporten til Australien, mens alvorlige forbrydelser begået i kolonien blev straffet med piskning eller hængning. Dyrkning af jorden var ikke nok til at brødføde kolonien og officerer og straffefanger måtte alle sulte, når forsyningerne slap op. Områdets indfødte befolkning led også. Det anslås at halvdelen af den indfødte befolkning døde under en kopper-epidemi i 1789. Nogle gjorde voldelig modstand mod de britiske bosættere.
Lachlan Macquarie blev guvernør i 1810. Han fik mest muligt ud af de svære forhold. Hans første opgave var at genoprette orden efter Rum Rebellion i 1808 mod den foregående guvernør. Forholdene i kolonien tydede ikke på, at det var en kommende storby, men en mere regelmæssig ankomst af skibe og en begyndende handel med især uld mindskede stedets isolation. Macquarie startede et omfattende byggeprogram med omkring 265 forskellige projekter. Veje, broer, værfter og offentlige bygninger blev bygget af straffefanger og i 1822 havde byen banker, markeder og veje. En del af Macquaries anstrengelser for at udvikle kolonien var at straffefanger fik mulighed for at blive frie borgere igen.
Moderne udvikling År 1850 ankom den sidste fangetransport til Sydney, som på dette tidspunkt havde en befolkning på 35.000. I 1851 blev der fundet guld i kolonien og det tiltrak tusindvis, som søgte lykken. I 1871 nåede Sydneys befolkning 200.000.
Efter depressionen i 1890'erne sluttede de seks kolonier sig sammen og grundlagde den 1. januar 1901 den australske forbundsstat, som en selvstyrende dominion inden for det Britiske Imperium. Sydney, med en befolkning på 481.000, blev hovedby i staten New South Wales. Depressionen i 1930'erne indvirkede voldsomt på Sydneys økonomi og i flere år var én ud af tre forsørgere uden arbejde. Opførslen af Harbour Bridge mindskede nogle af depressionens konsekvenser ved at beskæftige 1.400 mellem 1924 og 1932. Indbyggertallet fortsatte dog med at stige voldsomt og det nåede 1 million i 1925. thumb|Sydney Harbour i 1932 Da Storbritannien erklærede krig Tyskland i 1939, gik Australien med. Under krigen skete der en kraftig industriudvikling i Sydney, som skulle leve op til behovene i en krigsøkonomi. Massearbejdsløsheden blev erstattet af mangel på arbejdskraft og kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet i tidligere mandsdominerede erhverv. Sydneys havn blev angrebet af japanske ubåde i maj og juni 1942. Husholdninger i hele byen byggede beskyttelsesrum og holdt øvelser.
Efter krigen fortsatte byen med at vokse. Der var 1,7 millioner indbyggere i Sydney i 1950 og næsten 3 millioner i 1975. Sydneys indbyggere gav Dronning Elizabeth II en varm velkomst i 1954, da hun som den første regerende monark besøgte Australien.http://www.royal.gov.uk/MonarchAndCommonwealth/Australia/Royalvisits.aspx Hun ankom på Royal Yacht Britannia gennem Sydney Heads og gik i land ved Farm Cove. Sydneys ikoniske operahus blev åbnet i 1973 af dronningen. Operahuset kom på UNESCOs Verdensarvsliste i 2007. Sommer OL 2000 blev afholdt i Sydney og blev efterfølgende kaldt "de bedste olympiske lege nogensinde" af præsidenten for Den Internationale Olympiske Komité. Siden 1850'erne har der været en kraftig rivalisering mellem Sydney og Melbourne. Sydneys indbyggertal overgik Melbournes i starten af det 20. århundrede og er stadig Australiens største by.
Geografi
Topografi thumb|Luftfoto mod øst udover Sydney, maj 2012. thumb|right|Satellitfoto mod vest med Botany Bay til venstre og Port Jackson til højre Kaptajn Arthur Phillip beskrev Sydney Cove, i en af sine første rapporter tilbage til Storbritannien, som "uden undtagelse verdens bedste havn". Sydney ligger i et kystbassin med det Tasmanske Hav mod øst, Blue Mountains mod vest, Hawkesbury River mod nord og Woronora Plateau mod syd. Den indre by måler 25 km² og Greater Sydney dækker 12.367 km². Det bebyggede areal er 1.687 km². Dybe floddale, kendt som riaer, skar sig i Trias-perioden ned i Hawkesbury sandstenen i det kystområde, hvor Sydney i dag ligger. Stigningen i havniveauet fra 18.000 til 6.000 år siden oversvømmede disse rias og dannede dybe flodmundinger. Port Jackson, bedre kendt som Sydney Harbour, er en sådan ria. Der ligger omkring 70 sandstrande langs byens kystlinje med Bondi Beach som den mest kendte.
Sydney spænder over to geografiske regioner. Cumberland Plain ligger mod syd og vest for Sydney Harbour og er relativ flad. Hornsby Plateauet ligger mod nord og gennemskæres af stejle dale. De flade områder mod syd var de første, der blev bebygget, da byen voksede og først efter bygningen af Harbour Bridge blev området mod nord tæt bebygget. Nepean River slynger sig uden om den vestlige del af byen og bliver til Hawkesbury River, før den løber ud i Broken Bay. Størstedelen af Sydneys vandreservoirer findes på bifloder til Nepean River. Parramatta River afvander en stor del af Sydneys vestlige forstæder ud i Port Jackson. De sydlige dele af byen afvandes af Georges River og Cooks River ud i Botany Bay.
Geologi Sydneys undergrund består af klippe fra Trias med senere gange af magma og vulkanske propper. Sydneybassinet blev dannet da jordskorpen udvidede sig, satte sig igen og blev fyldt med sediment fra den tidlige Trias-periode. Næsten al synlig klippe omkring Sydney er sandsten, som ligger i et 200 m tykt lag med spredte skiferlinser og fossile flodsenge. Sandstenen er dannet af sand udvasket fra området ved Broken Hill for omkring 200 millioner år siden. Bassinets sedimentære klippe har været udsat for mindre foldninger og forkastninger i forbindelse med dannelsen af Great Dividing Range. Floderosion har skabt et landskab af dybe kløfter og restplateauer. Kysten domineres af klippeskrænter, sandstrande og flodmundinger.
Klima thumb|right|Sydney Harbour Bridge under støvstorm i 2009. Sydney har et fugtigt subtropisk klima (Köppens klimaklassifikation: Cfa) med varme eller meget varme somre og milde vintre. Regnen er fordelt over hele året. Vejret modereres af det nærliggende hav, og mere ekstreme temperaturer måles i de vestlige forstæder end i byens centrum. De varmeste måneder er januar og februar med en gennemsnitstemperatur ved vejrstationen Observatory Hill i centrum, der ligger på 20,0 °C i januar og 19,9 °C i februar. Gennemsnitligt har 19,4 dage om året en temperatur på 30 °C eller over.