Stockholm (latin Holmia) er hovedstad i Sverige, landets og Skandinaviens største by. Navnet stammer formodentlig fra de forsvarsanordninger af stokke, som lå ved nogle små holme, hvor Mälarens ferskvand og Østersøens brakvand mødes. Byen ligger i to svenske landskaber: den sydlige del i Södermanland og den nordlige del af byen i Uppland. Byen var let at forsvare med Stockholms skærgård som en effektiv naturlig forhindring for fremmede flåder og med byens centrale dele placeret på øer. Hele den gamle bydel Gamla Stan ligger på en ø midt i byen.
Administrativt er byen en kommune i Stockholms län med 939.238 indbyggere (2015) på et areal af 188 km²Folkmängd i riket, län och kommuner 30 juni 2011 och befolkningsförändringar 1 januari – 30 juni 2011Areal och befolkningstäthet i stadsdelsområden, SDN-delar och stadsdelar 2008-12-31. Byområdet (på svensk tätorten) er Sveriges største og har 1.515.017 indbyggere (2017) på arealet 382 km².http://www.scb.se/Statistik/MI/MI0810/2010A01/MI0810_2010A01_SM_MI38SM1101.pdf Storstockholm, der ifølge det svenske statistiske institut SCB er det samme som Stockholms län Geografin i statistiken – regionala indelningar i Sverige sid. 24, har 2.277.856 indbyggere i et område på 6.519 km² (2017).
Stockholm er sæde for Sveriges regering og riksdag. Desuden har Sveriges statsoverhoved, kong Carl XVI Gustaf, sin residens på Stockholms Slot.
Historie Byens grundlæggelse Byen nævnes første gang i 1252, hvor den var et vigtigt led i jernhandelen fra gruberne i Bergslagen. Der har sandsynligvis ikke tidligere været en by på dette sted. Byen er efter sigende grundlagt af Birger Jarl på øen Stadsholmen, som nu er kendt som Gamla Stan, med det formål at få et støttepunkt, der kunne beskytte Sverige mod fremmede flåders invasion fra søsiden og for at stoppe udplyndringer af byer som Sigtuna ved søen Mälaren. Det første byggeri ved Stockholm var en fæstning, der kunne kontrollere trafikken mellem Østersøen og Mälaren .
I løbet af de næste årtier efter fæstningsbyggeriet omkring 1250 opstod der efterhånden en by på holmen "Stadsholmen", det nuværende Gamla Stan, i indsejlingen til Mälaren. Udviklingen gik så hurtigt, at byen i slutningen af det 13. århundrede blev beskrevet som den største by i Sverige. Den var dog ikke hovedstad, da Sverige ikke blev regeret fra en fast kongelig residensby.
Grunden til byens udvikling skal hovedsagelig findes i byens gode strategiske placering og i, at byen blev begunstiget af hele Østersøens generelle opblomstring, som især Hansaens handel bidrog til.
Fra Middelalderen til nyere tid Under Kalmarunionen, hvor Sverige var underlagt den danske trone, kom Stockholm til at danne centrum for svensk modstand mod de danske konger. I 1520 indtog den danske kong Christian 2. byen og beordrede en massehenrettelse af dele af den svenske adel; en begivenhed der senere er blevet kendt som det stockholmske blodbad i historieskrivningen. Antallet af henrettede var dog højst 50.
Gustav Vasa undslap blodbadet og kunne iværksætte et regulært oprør mod den danske trone med hjælp fra befolkningen i Dalarna, og i 1523 blev Stockholm atter svensk. Senere takkede kong Gustav folket i Dalarna med massehenrettelser under Klockaruppropet, og i Småland straffedes oprørslederen Nils Dacke og hans tilhængere på samme måde.
I løbet af det 17. århundrede førte den svenske opstigning under kong Gustav 2. Adolf til stor magt for byen. Fra 1610 til 1680 blev byens indbyggertal seksdoblet. Stockholm var blevet officiel hovedstad for det svenske rige, og kongen havde sin faste bopæl på slottet Tre Kronor. Det brændte ned til grunden i 1697. Stockholm var nu centrum for et svensk rige, der strakte sig fra Skåne i syd, Lapland i nord og Finland og Baltikum i øst.
Med nederlaget i Den store nordiske krig 1720 og en pestepidemi stagnerede udviklingen i Stockholm. Det lykkedes dog at opføre dagens Kungliga slottet i det 18. århundrede.
Nyere tid I 2. halvdel af det 19. århundrede slog industrialiseringen for alvor igennem i Stockholm. Store industrier blev grundlagt, og byen spredte sig med al hast til nye kvarterer, bl.a. Östermalm. En enorm indvandring fik byen til at eksplodere befolkningsmæssigt. I slutningen af det 19. århundrede var kun 40 procent af byens indbyggere indfødte stockholmere.
Moderne tid I begyndelsen af det 20. århundrede havde Stockholm omkring 300.000 indbyggere. Det begyndte at blive trangt i det centrale Stockholm: mange familier boede i små forfaldne lejligheder. Efter første verdenskrig fik de fleste hjem rindende vand og kloakering. I 1936 blev byens første lufthavn Bromma flygplats indviet. I slutningen af 1940'erne grundlages det almennyttige boligselskab Svenska Bostäder, hvis arkitekter lavede planer for nye bydele, som skulle fungere efter ABC-modellen (=Arbete, Bostad, Centrum). I 50'erne og 60'ernes højkonjunktur udvidede byen sig. Store nye forstæder blev bygget, især store betonkomplekser blandet med villakvarterer, et koncept som også kan ses i de københavnske forstadskommuner. Den 1. oktober 1950 indviedes den første del af Stockholms Tunnelbana mellem Slussen og Hökarängen, og da tunnelbanen skulle føres igennem det centrale Stockholm, krævede det, at mange lejligheder og kontorer skulle nedrives. Nu er der syv linjer og 100 stationer, hvoraf 25 er i den indre by. Der er 27 stationer med mere end én linje med mulighed for omstigning.
Stockholm har udnævnt sig selv til "Skandinaviens hovedstad" (Stockholm – The Capital of Scandinavia) i turistguider og til investorer. Det har skabt en vis undren i Oslo og København.
Den 7. april 2017 blev Stockholm ramt af terror. En lastbil kørte ind i storcenternet Åhléns i det centrale Stockholm
Geografi Placering Stockholm ligger på den svenske østkyst, centreret omkring søen Mälarens udløb i Østersøen. Slussen - en sluse midt i Stockholm by - adskiller det ferske søvand fra det salte havvand. Byens drikkeforsyning består af renset vand fra Mälaren, og søens høje vandkvalitet muliggør laksefiskeri næsten helt inde i byen.
Den centrale del af byen ligger på fjorten øer, der forbindes ved hjælp af 54 broer. Øerne er en del af den stockholmske skærgård, der strækker sig langt ud i Østersøen og omfatter over 20.000 øer og skær. Det geografiske centrum er rent faktisk placeret midt i vandet i Riddarfjärden (Koordinater: .)
Klima Stockholm er placeret i den tempererede klimazone. Årsmiddeltemperaturen er 6,6 grader celsius; den årlige gennemsnitlige nedbør er 555 millimeter. Den varmeste måned er juli med 17,8 grader, den koldeste er februar med -3,1 grader. Vådeste måned er august med 76 millimeter nedbør, tørreste er marts med gennemsnitligt 26 millimeter. I år 2006 målte man i januar en gennemsnitstemperatur på -2,3 °C og i juli, 20,8 °C Nordisk statistisk årbog.
Stockholms placering ikke langt fra polarcirklen betyder, at årstiderne varierer relativt meget. Om sommeren skinner solen næsten hele døgnet, mens de få soltimer om vinteren ikke kan få temperaturen meget over 0 grader. I december er der blot seks timers dagslys, i slutningen af juni er der 18. Højeste temperatur målt nogensinde var 36 grader, koldeste temperatur nogensinde var -32 grader.
Som en konsekvens af den globale opvarmning er gennemsnitstemperaturen i Stockholm steget med en grad i årene 1960-2005.
Stockholms kommune
right|thumb|Bydele i Stockholms kommune. Stockholms kommune blev oprettet i 1971 som følge af en større svensk kommunereform.
Stockholms kommune var indtil 1998 inddelt i 18 bydelsområder. Efter en reform i 2007, hvor flere bydelsområder blev lagt sammen, er der nu 14.
Bromma Enskede-Årsta-Vantör Farsta Hägersten-Liljeholmen Hässelby-Vällingby Kungsholmen Norrmalm Rinkeby-Kista Skarpnäck Skärholmen Spånga-Tensta Södermalm Älvsjö Östermalm
I den centrale indre by bor der 292.318 indbyggere. Andre bydele inden for Stockholms Kommunes grænser, men uden for den indre by: Söderort og Västerort havde tilsammen 490.567 indbyggere ultimo 2006.Församlingsfolkmängd efter kön 31/12/2006 Med sine 1.372.565 indbyggere (2010)Folkmängd i de 20 största tätorterna er Stockholm Sveriges største byområde (på svensk tätort). Det samlede areal udgør 377,30 km². Det giver en befolkningstæthed på 3.638 indbyggere pr. km² (2010).
Øer og holme i Stockholms indre bydele Den centrale del af byen ligger på 14 øer og holme, hvor søen Mälaren har sit udløb i Østersøen, og er forbundet af mange broer.
Beckholmen Djurgården også (historisk) kaldet Valdemarsön Helgeandsholmen Kastellholmen Kungsholmen Lilla Essingen Långholmen Reimersholme Riddarholmen Skeppsholmen Stadsholmen også kaldet Gamla stan Stora Essingen Strömsborg Södermalm også (historisk) kaldet Åsön
Stockholms byområde thumb|Kort over Storstockholm. Selve Stockholm kommune er orange, øvrige kommuner i gult. Stockholm er Sveriges klart største byområde med et indbyggertal på 1.605.030 i 2019. Byområdet omfatter hele Stockholm, Solna og Sundbybergs kommuner samt større eller mindre dele af otte omkringliggende forstadskommuner. Byområdet Stockholm er et statistisk begreb, der måler graden af bymæssig bebyggelse uden hensyntagen til administrative grænser. Det inkluderer, fra 2016, ikke byområdet Upplands Väsby og Sollentuna.
Storstockholm Metropolregionen Storstockholm omfatter Stockholms kommune samt alle andre kommuner i Stockholms Län. Norrtälje, Nykvarn, Södertälje og Nynäshamn blev førhen ikke regnet med. I hele Storstockholm, som altså er det samme som Stockholms Län, bor der over 2 millioner indbyggere på et areal på over 6500 km2.
Demografi Stockholms kommune havde den 1. januar 2004 cirka 761.000 indbyggere, heraf var 70.584 eller ni procent af udenlandsk herkomst. Blot tre år senere var tallet steget til 783.000. I løbet af de seneste par år har Stockholms byområde set en vækst i befolkningstallet på over fem procent. Den 31. december 2005 havde byområdet Stockholm 1.252.020 indbyggere fordelt på de 783.000 i Stockholms kommune og resten i ti omegnskommuner.
I 2016 var omkring 49 procent af befolkningen medlem af den svenske folkekirke,Medlemsutveckling 2015-2016, per församling, kommun och län samt riket Svenska kyrkan de seneste par år har indvandringen fra verdenslande dog gjort islam til en voksende religion. Uddannelsesniveauet ligger markant højere end landsgennemsnittet: kun 13 procent mod 19 på landsplan af den stockholmske befolkning har ikke en gymnasial uddannelse. 48 procent har en videregående uddannelse mod 32 procent på landsplan . Arbejdsløsheden lå i 2003 på 3,8 procent.
Herunder en oversigt over befolkningsudviklingen. Kun for Stockholms Kommune. thumb|Graf over befolkningsudviklingen i Stockholm.
År Indbyggere 1570 9.100 1610 8.900 1630 15.000 1650 35.000 1690 55.000 1730 57.000 1750 60.018 1770 69.000 1800 75.517 1810 65.474 1820 75.569 1830 80.621 1840 84.161 1850 93.070 1860 113.063 År Indbyggere 1870 136.016 1880 168.775 1890 246.454 1900 300.624 1910 342.323 1920 419.429 1930 502.207 1940 590.543 1950 745.936 1960 808.294 1970 740.486 1980 647.214 1990 674.452 2000 750.348 2010 847.073
Politik De forskellige kommuner i Stockholm har hver deres politiske ledelse. I det følgende behandles kun Stockholms kommune, som er den største af Sveriges 290 kommuner.
Byråd Det højeste politiske organ i Stockholms kommune er Stockholms byråd, på svensk Kommunfullmäktige, som vælges hvert fjerde år. Byrådet består af 101 medlemmer. Valget i 2006 fik følgende mandatfordeling: De styrende partier Oppositionspartier Moderata samlingspartiet 41 Folkpartiet liberalerna 10 Kristdemokraterna 3 Centerpartiet 1 Sveriges socialdemokratiska arbetareparti 27 Vänsterpartiet 9 Miljöpartiet de Gröna 6 Stockholms stads webplats: Så styrs Stockholm. Dette betød, at den borgerlige koalition under ledelse af Moderaternas spidskandidat Kristina Axén Olin kunne sætte sig på magten i byen
Seværdigheder