thumb|Vikingeskibene var en af de ting, der definerede vikingerne. Osebergskibet udstillet på Vikingeskibsmuseet i Oslo.
Vikinger (fra norrønt ) var nordiske søfarere, der rejste, plyndrede og handlede i Nordeuropa. De kom primært fra Skandinavien og rejste over et stort område i Nord-, Central- og Østeuropa. Vikingetiden varede fra slutningen af 700-tallet til sent i 1000-tallet.Viking (people) , Encyclopædia Britannica.. Termen bruges på mange sprog om de indbyggerne i de samfund, som fandtes (og findes) i vikingernes hjemland.
Tiden med stor nordisk militær, merkantil og demografisk ekspansion er et vigtigt element i den tidlige middelalder i Skandinaviens historie samt i Estland, Storbritannien, Frankrig, Kijevriget og Sicilien.
Alt det blev muligt pga. udviklingen inden for søfart især langskibe. Vikingernes aktiviteter strakte sig helt til Middelhavet, Nordafrika, Mellemøsten og Centralasien. Efter en fase med opdagelse, udvikling og bosættelser, primært via vandvejen på have og floder, begyndte vikingerne at etablere samfund og politikker i forskellige områder i Nordvesteuropa, Rusland, nordatlantiske øer og sågar på Nordamerikas nordøstkyst. Den nordiske kultur blev på dette tidspunkt udbredt og spredt i de områder, hvor vikingerne kom frem, og samtidig tog de fremmede kulturer og skikke med tilbage til Skandinavien.
Den moderne opfattelser af vikingerne tegner et komplekse billede, sammenholdt af arkæologiske fund og historiske kilder. I 1700-tallet begyndte man at opfatte vikingerne som ædle vilde, og det blev styrket i 1800-tallets nye interesse for vikingernei kunsten kendt som oldnordisk stil (viking revival).Johnni Langer, "The origins of the imaginary viking", Viking Heritage Magazine, Gotland University/Centre for Baltic Studies. Visby (Sweden), n. 4, 2002. En opfattelse af vikingerne som frygtløse eventyrere går igen i forskellige vikingemyter fra begyndelsen af 1900-tallet, og i det nye årtusind er mange populære repræsentationer af vikingerne, inklusive fantasy figurer, baseret på kulturelle klicheer og stereotyper, der bl.a. også profilerer den stærke vikingekriger. Den komplekse moderne forståelse af vikingerne og deres bedrifter står i kontrast til middelalderens syn på de søfarende pirater.
Etymologi thumb|En norsk fjord (Geirangerfjorden). Der er flere etymologiske teorier om oprindelsen af ordet "viking". I dansk ser ordet ud til at være indført af Peder Claussøn Friis og Holberg.Professor Vemund Skard: Norsk språkhistorie bind 2 (s. 92), Universitetsforlaget,
En teori går på, at víking stammer fra ordet vík, der betyder "vig", altså en lille, smal bugt.The Syntax of Old Norse by Jan Terje Faarlund; p 25 ; The Principles of English Etymology af Walter W. Skeat, Udgivet 1892, definerede Viking: better Wiking, Icel. Viking-r, O. Icel. *Viking-r, a creek-dweller; from Icel. vik, O. Icel. *wik, a creek, bay, with suffix -uig-r, belonging to Principles of English Etymology By Walter W. Skeat; Clarendon press; Page 479 Der er blevet fremsat forskellige teorier om at ordet "viking" kan være afledt af området Viken i Norge (eller Víkin på oldnorsk) i betydningen "en person fra Viken",What does the word Viking mean? . hurstwic.org. Hentet 25/6-2018 men folk fra Viken-området kaldes ikke "viking" i gamle norske manuskripter, men derimod víkverir på moderne norsk: "vikværinger".https://naob./ordbok/vikværing Derudover gælder denne forklaring kun for víkingr, der er hankøn, men ikke for hunkønsordet "víking".Walter W. Skeat: Principles of English Etymology Clarendon press, p. 479 Der er kun få indikationer at termen har haft en negativ betydning før slutningen af vikingetiden, og først for alvor i middelalderen. Indtil da havde det haft et relativt neutral mening.What does the word ‘Viking’ really mean? . theconversation.com. Hentet 26/6-2018
En anden teori, som bl.a. støttes af etymologen Anatoly Liberman går på, at "viking" er afledet af den samme rod som det norrøne ord vika, en "hav-mil", som oprindeligt var "afstanden mellem to hold roere", fra roden *weik eller *wîk, som er fra samme protogermanske verbum *wîkan, "at trække sig tilbage". Dette findes også i det protonordiske verbum *wikan, "at vende", som minder om det oldislandske víkja (ýkva, víkva) "at flytte, at vende", brugt i flere maritime sammenhænge. Lingvistisk er denne teori bedre underbygget, og termen stammer sandsynligvis fra før germanerne begyndte at bruge sejl, da den gammelfrisiske stavemåde viser, at ordet blev udtalt med et blødt k og derfor sandsynligvis eksisterede i de nordvestgermanniske områder, inden ændringen i udtale i 400-tallet eller før. Her er ideen tilsyneladende, at den trætte roer flytter sig til siden for at gøre plads til en udhvilet roer. Det norrøne hunkønsord víking (som i frasen fara í víking) kan oprindeligt have været en sørejse med skiftende roere, altså en lang rejse til havs, inden sejlet for alvor blev udviklet. Hankønsordet víkingr ville i så fald have været en af deltagere på disse lange rejser med de skiftende roere. Ordet "viking" har således ikke være forbundet specifikt med skandinaviske sømænd, men endte med at være synonymt med disse, da skandinaverne begyndte at dominere havene.
På oldengelsk optræder ordet wicing første gang i det angelsaksiske digt Widsith, der sandsynligvis stammer fra 800-tallet.Viking . Wordorigins.org. Hentet 16/6-2018 På oldengelsk og i Adam af Bremens historie fra omkring år 1070, refererer ordet generelt til skandinaviske pirater eller røvere.Lecture Overheads: History of the Vikings (SCAND 370 / HSTAM 370) . faculty.washington.edu. Hentet 26/6-2018A COMMENTED SUMMARY OF ADAM OF BREMEN . wilmer-t.net. Hentet 26/6-2018 Som på norrønt bliver det ikke brugt til en specifik befolkning eller kultur. Den islandske Örnolfur Kristjansson har foreslået, ordet kom af "wicinga cynn" i Widsith, som refererer til beboerne i Jórvík (York, i 800-tallet under nordboerne), Jór-Wicings. Ordet "viking" blev introduceret i moderne engelsk i 1700-tallet under viking revival,Professor Andrew Wawn: Viking revival, BBC 17. februar 2011 hvor det fik en romantiseret heroisk undertone af "barbarisk kriger" eller ædel røver. I 1900-tallet blev termen udvidet til ikke kun at betyde pirater fra Skandinavien, men også fra Island og Færøerne, og dvs. om ethvert medlem af den kultur, hvorfra røvere kom i perioden. Som adjektiv refererer ordet til ideer, fænomener eller genstande forbundet med disse mennesker og deres kultur, og det har affødt ord som "vikingetid, vikingekultur", "vikingekunst", "vikingereligion", "vikingeskib" osv. right|thumb|Europa i 814. Roslagen ligger langs kysten af den nordlige spids markeret med lyserød "Swedes and Goths". Andre navne Vikingerne var kendt som ascomanni ("askemænd") af germanerne efter asketræet i deres skibe, lochlannach ("sø-person") af gallerne og dene af angelsakserne.
Slaverne, araberne og byzantinerne kaldte dem rus eller rhos, sandsynligvis afledt af forskellig brug af roþs-, "relateret til roning", eller afledt af området Roslagen i det østlige Sverige, der var hjemsted for de fleste af de vikinger, som besøgte de slaviske lande. Nogle arkæologer og historikere mener, at disse skandinaviske bosættelser i de slaviske lande spillede en betydelige rolle i dannelsen af Kijevriget, og at Rusland og Belarus (Hviderusland) er afledt af "rus-folket".Douglas Harper: Russia Online Etymology Dictionary. A private homepage project. Det moderne navn for Sverige i flere af nabolandene er muligvis afledt af roþs-, Ruotsi på finsk og Rootsi på estisk.
Slaver og folk fra det byzantinske rige kaldet dem "væringer" (russisk варяги, fra norrønt væringjar, der betyder "svorne mænd", fra vàr- "tillid, løfte", relateret til gammelengelsk wær "aftale, traktat, løfte" og gammelhøjtysk wara "trofasthed"). Skandinaviske soldater i de byzantinske kejseres livgarde blev kaldt Væringgarden.
Frankerne kaldte dem normalt for "nordboere" eller "daner", mens englænderne kaldte dem "daner" eller "hedninger", og irerne kaldte dem forskellige betegnelser for "hedning".
"Angelskandinavisk" er et akademisk term, der refererer til de folk, og de arkæologiske og historiske perioder fra 700- til 1200-tallet, hvor der var migration til og kolonisering af De Britiske Øer af skandinaver, som generelt kendes af englænderne som vikinger.Haldenby, D. og Julian D. Richards (2016). The Viking Great Army and its Legacy: plotting settlement shift using metal-detected finds, Internet Archaeology 42. Retrieved 13 Dec 2016 Det bruges til at skelne mellem disse og angelsaksere. Der eksisterer lignende termer for andre områder som "norrøn-gælere" for Irland og Skotland.Clare Downham. Hiberno-Norwegians and Anglo-Danes:anachronistic ethnicities and Viking-Age England . University of Aberdeen.
Historie
Vikingetiden
thumb|Søfarende danere der invaderer England. Illumineret illustration fra 1100-tallet Miscellany on the Life of St. Edmund (Pierpont Morgan Library).
Perioden fra de tidligst kendte vikingetogter i 790'erne til den normanniske erobring af England i 1066 bliver normalt betegnet som vikingetiden i Skandinaviens historie.Peter Sawyer, The Viking Expansion, The Cambridge History of Scandinavia, Issue 1 (Knut Helle, ed., 2003), p.105.De sidste årtier af vikingetiden . danmarkshistorien.dk. Hentet 18/6-2018 Vikingerne brugte Norskehavet og Østersøen til at finde ruter mod syd. Normannerne afstammer fra vikinger, som havde bosat sig i området, og havde modtaget overherredømmet of Hertugdømmet Normandiet i 900-tallet. Ud fra dette synspunkt kan man sige, at vikingerne fortsatte med at have indflydelse i Nordeuropa i flere hundrede år. Ligeledes havde kong Harold Godwinson, der var den sidste angelsaksiske konge i England, også danske forfædre. To vikinger satte sig endda på tronen i England med Svend Tveskæg, der sad i 1013-1014 og hans søn Knud den Store, der var konge af England fra 1016-1035.Lund, Niels (2001). "The Danish Empire and the End of the Viking Age", The Oxford Illustrated History of the Vikings. Ed. P. H. Sawyer. Oxford University Press, 2001, s. 167–181. .The Royal Household, "Sweyn" , The official Website of The British Monarchy, 15 March 2015, accessed 15 March 2015Lawson, M K (2004). "Cnut: England's Viking King 1016-35". The History Press Ltd, 2005, .The Royal Household, "Canute The Great" , The official Website of The British Monarchy, 15 March 2015, accessed 15 March 2015Badsey, S. Nicolle, D, Turnbull, S (1999). "The Timechart of Military History". Worth Press Ltd, 2000, .
Geografisk kan vikingetidens tilskrives ikke bare de skandinaviske lande Danmark, Norge og Sverige, men også områder under nordgermanisk kontrol, hovedsageligt Danelagen med skandinavisk York, det administrative centrum for resterne af Kongeriget Northumbria,"History of Northumbria: Viking era 866 AD–1066 AD" www.englandnortheast.co.uk. dele af Mercia og East Anglia.Toyne, Stanley Mease. The Scandinavians in history Pg.27. 1970. Opdagelsesrejsende vikinger åbnede vejene til nye lande mod nord, vest og øst. Det resulterede i selvstændige bosættelser på Shetlandsøerne, Orkneyøerne, Færøerne, Island, Grønland;The Fate of Greenland's Vikings , by Dale Mackenzie Brown, Archaeological Institute of America, 28 February 2000 og L'Anse aux Meadows, der var en kortlivet bosættelse på Newfoundland, omkring år 1000. De har muligvis søgt ud med vilje, på baggrund af beretninger fra sømænd, der har set land i horisonten. Bosættelsen på Grønland uddøde sidenhen som følge af klimaændringer. Rurikslægten, der var vikinger, tog kontrol over slaviske og finsk-ugriske områder i Østeuropa. De annekterede Kiev i 882, så byen kunne fungere som hovedstad for Kijevriget.Rurik Dynasty (medieval Russian rulers) Britannica Online Encyclopedia