Darmstadt er en kreisfrei by i delstaten Hessen i det sydlige Tyskland og er administrationsby for Regierungsbezirk Darmstadt og Landkreis Darmstadt-Dieburg. Darmstadt er den 4. største by i Hessen efter Frankfurt am Main, Wiesbaden og Kassel.

De nærmere beliggende større byer er Frankfurt, som ligger cirka 30 km mod nord, Wiesbaden og Mainz, som ligger cirka 40 km i nordvestlig retning, og Mannheim og Heidelberg, der ligger hhv 45 og 55 km mod syd. Byen benævnes med titlen videnskabsby på grund af det tekniske universitet som blev grundlagt i 1877.

Geografi Nabokommuner Darmstadt grænser op til Landkreis Offenbach i nord og i øst. Mod syd og vest grænser byen op til Landkreis Darmstadt-Dieburg. Byens nabokommuner er (fra nord og nævnt i urets retning) Egelsbach, byerne Langen og Dreieich (alle tre Landkreis Offenbach), kommunerne Messel, Groß-Zimmern og Roßdorf, byen Ober-Ramstadt, kommunerne Mühltal og Seeheim-Jugenheim, byerne Pfungstadt, Griesheim og Weiterstadt samt kommunen Erzhausen (alle Landkreis Darmstadt-Dieburg).

Bydele Nummer Navn Arealha https://docs.google.com/viewer?a=v&q=cache%3AshBzZY_9nEEJ%3Awww.darmstadt.de%2Fstatis%2FPDF%2FJahrbuch%2F02Bevoelkerung%2FK02-16.pdf+Darmstadt+Mitte+Hochschulviertel+filetype%3APDF+Woogsviertel+Fl%C3%A4che&hl=de&gl=de&sig=AHIEtbReWlkbY11SirrZQKoKR73yCsGaEg&pli=1 Jahrbuch Darmstadt Datenreport 2008, 2 Bevölkerung Befolk-ning 1 100 Darmstadt-Mitte 233,0 16.626 200 Darmstadt-Nord 1231,9 27.713 300 Darmstadt-Ost 2759,9 12.768 400 Bessungen 552,8 12.680 500 Darmstadt-West 1515,9 14.631 600 Arheilgen 1126,8 16.468 700 Eberstadt 1809,9 21.734 800 Wixhausen 2324,7 5.733 900 Kranichstein 655,5 10.750   Darmstadt 12210,3 141.058

Historie Navnet "Darmstadt" Navnet Darmstadts oprindelse er uklar. Den første omtale af byen stammer fra 11. århundrede, hvor den nævnes under navnet Darmundestat. Der er flere mulige forklaringer på navnet: Den lokale presse ynder den forklaring der siger, at Darmstadt var en befestet bebyggelse, som tilhørte en adelsfamilie med navnet Darimund. Andre hævder, at navnet kommer fra ordene darre (port) og mund (beskytelse). Hermed ville Darmundestat være en Bebyggelse ved en befæstet gennemgang. En tredje mulighed er, at ordet stammer fra dar (eg eller træ) og mont (bjerg), altså hvor Darmundestat betyder Træbevokset bakke.

Religioner Religion (Konfession) Andel relativ Andel absolut Evangelikere 35,7 % 49.762 Katolikker 19,8 % 27.591 Ingen/Andre 44,4 % 61.786

Demografi Den 1. april 1937 rundede byens indbyggertal 100.000, idet der denne dag skete en indlemmelse af småbyerne Arheiligen og Eberstadt. Under Anden Verdenskrig var der en negativ udvikling i befolkningstallet, idet der i 1939 var 115.000 indbyggere og i 1945 var 70.000, altså et fald på ca 40%. Først i 1953 nåede indbyggertalet det niveau, som der var før krigen. I 2010 havde Darmstadt 143.276 indbyggere.

Tidspunkt Indbyggertal 1570 1.220 1676 1.790 1772 9.800 1816 15.391 3. Dez 1846 26.300 3. Dez 1861 28.526 3. Dez 1864 29.225 1. Dez 1871 33.800 1. Dez 1875 37.273 1. Dez 1880 41.199 Tidspunkt Indbyggertal 1. Dez 1885 43.146 1. Dez 1890 55.883 2. Dez 1895 63.168 1. Dez 1900 72.381 1. Dez 1905 83.123 1. Dez 1910 87.089 1. Dez 1916 71.410 8. Okt 1919 82.367 16. Juni 1925 89.465 16. Juni 1933 93.222 Tidspunkt Indbyggere 17. Mai 1939 115.196 31. Dez 1945 69.539 13. Sep 1950 94.788 25. Sep 1956 123.306 6. Juni 1961 136.412 31. Dez 1965 140.066 27. Mai 1970 141.224 31. Dez 1975 137.018 31. Dez 1980 138.201 31. Dez 1985 134.181 Tidspunkt Indbyggere 25. Mai 1987 134.272 31. Dez 1990 138.920 31. Dez 1995 138.980 31. Dez 2000 138.242 31. Dez 2005 139.103 31. Dez 2007 141.058http://redaktion.dafacto.com/imperia/md/content/pdf/wirtschaft/statistik/12.pdf 31. Dez 2010 143.276

Politik Kommunalvalg 2011 Parti Procent Bündnis 90/Die Grünen 32,9% CDU 24,8% SPD 21,3% UFFBASSE 6,5% Die Linke 3,9% UWIGA 3,5% FDP 3,2% Piratenpartei Deutschland 2,9% Andre 1,0%

Overborgmester Periode Navn Parti 1945–1950 Ludwig Metzger SPD 1951–1971 Dr. Ludwig Engel SPD 1971–1981 Hainz Winfried Sabais SPD 1981–1993 Günther Metzger SPD 1993–2005 Peter Benz SPD 2005–2011 Walter Hoffmann SPD 2011-2023 Jochen Partsch Bündnis 90/Die Grünen siden 2023 Hanno Benz SPD

Venskabsbyer Alkmaar, Holland, siden 1958 Troyes, Frankrig, siden 1958 Chesterfield, England, siden 1959 Graz, Østrig, siden 1968 Trondheim, Norge, siden 1968 Bursa, Tyrkiet, siden 1971 Płock, Polen, siden 1988 Szeged, Ungarn, siden 1990 Gyönk, Ungarn, siden 1990 Freiberg, Sachsen/Tyskland, siden 1990 Brescia, Italien, siden 1991 Saanen-Gstaad, Schweiz, siden 1991 Uschgorod, Ukraine, siden 1992 Liepāja, Lettland, siden 1993 Logroño, Spanien, siden 2002 Nahariya, Israel, siden 2023

Kultur og Seværdigheder Mathildenhöhe I Mathildenhöhe ligger kunstnerkolonien, som blev åbnet af storhertug Ernst Ludwig af Hessen. Herefter blev byens vartegn, Bryllupstårnet opført (bygget af Joseph Maria Olbrich). Der findes fine eksempler på bygninger i jugendstil samt et stort byggeri opført af den kendte østrigske kunstner og arkitekt Hundertwasser.

Reference

Eksterne henvisninger

Kategori:Byer i Hessen Kategori:Jugendstil