Bratislava (på tysk Pressburg; på ungarsk Pozsony) er hovedstad og største by i Slovakiet med indbyggere. Byen ligger i den sydvestlige del af Slovakiet på begge bredder af Donau. Byen grænser op til både Østrig og Ungarn og er dermed den eneste hovedstad, der grænser op til to andre lande.
Bratislava er det politiske, kulturelle og økonomiske centrum i Slovakiet. Den er sæde for den slovakiske præsident, parlamentet og regeringen. Byen er ligeledes hjemsted for flere universiteter, museer, teatre, gallerier og andre vigtige økonomiske, kulturelle og uddannelsesmæssige institutioner. Hovedkvartererne for mange af Slovakiets store virksomheder og finansielle institutioner ligger ligeledes i Bratislava.
Byens historie, i lang tid kendt under det tyske navn Pressburg, er blevet kraftigt påvirket af forskellige folkeslag, inklusiv østrigere, tjekker, tyskere, ungarere, jøder og slovakker. Byen var hovedstad i Kongeriget Ungarn under det Habsburgske monarki fra 1536 til 1783. Bratislava var hjemsted for den slovakiske nationale bevægelse i det 19. århundrede og mange vigtige historiske personer af slovakisk, ungarsk og tysk afstamning.
Navn og etymologi left|thumb|Borgen i Bratislava De første skrevne referencer (som Brezalauspurc, en anden variant er Preslavaspurc) kommer fra Salzburg annalerne, i relation til kampe mellem bayere og ungarere, kæmpet foran Bratislava Slots mure i 907.Janota, "Bratislavské rarity", s. 152; Slottet blev sandsynligvis navngivet efter Predslav, den tredje søn af Kong Svatopluk I;Lacika, "Bratislava", s. 6; Janota, "Bratislavské rarity", s. 154 Brezalauspurc betyder dog direkte oversat "Braslavs slot", og derfor er byen sandsynligvis opkaldt efter Braslav, den sidste militære leder af Pannonien, en provins i Østfranken. Dette gamle navn genoptræder under varianten Braslava eller Preslava på mønter slået af Kong Stefan 1. af Ungarn dateret omkring år 1000. Senere i middelalderen fandt navnet sin endelige form i det tyske navn Pressburg og det slovakiske navn Prešporok, som var udledt af det tyske. Pressburg blev brugt om byen af de fleste engelsktalende forfattere indtil 1919, og benyttes stadig af og til. Ungarerne brugte Pozsony (stavet Posony før det 19. århundrede), og dette navn bruges stadig blandt ungarere. Det latinske navn Posonium er udledt fra det ungarske.Janota, "Bratislavské rarity", s. 155 Det ungarske og latinske navn stammer måske fra det ungarske navn Poson, eller fra navnet Božaň, som regerede på Bratislava Slot i perioden 1053–99. Udover disse navne omtaltes den i renæssancedokumenter som Istropolis, der betyder "Donaubyen" på oldgræsk (se for eksempel Universitas Istropolitana).
Det nuværende navn, Bratislava, har sit udspring i 1837, da den slaviske lærde Pavel Jozef Šafárik rekonstruerede en variant af det (Břetislaw)Lacika, "Bratislava", s. 6 fra gamle navne, han troede var udledt fra den Bøhmiske hersker Bretislav I. Navnet blev brugt for første gang af medlemmer af den slovakiske bevægelse i 1844 som Bratislav. Efter 1. verdenskrig forsøgte ikke-slovakiske repræsentanter at omdøbe byen til "Wilson City" efter den amerikanske præsident Woodrow Wilson i deres bestræbelser på, at byen skulle blive en fri by og afhængig af Tjekkoslovakiet. Forslaget blev afvist, og det officielle navn på byen blev ændret til Bratislava i marts 1919, da byen blev en del af Tjekkoslovakiet.
Historie thumb|left|En original Biatec og dets replika på en moderne 5-koruna-mønt. Den første kendte permanente bebyggelse af området begyndte med den båndkeramiske kultur i det 5. årtusinde f.Kr. i den yngre stenalder. Omkring 200 f.Kr. grundlagde den keltiske Boiistamme den første betydelige bosættelse, en befæstet by kendt som en oppidum. De etablerede ligeledes et mønthus, som producerede sølvmønter kaldet biatecer. Området faldt ind under romersk indflydelse fra det 1. århundrede til det 4. århundrede og udgjorde en del af Limes Romanus, et grænseforsvarssystem.Kováč et al., "Kronika Slovenska 1", s. 73 Romerne introducerede vinavl til området og begyndte en tradition inden for vinproduktion, som stadig findes i dag.
De moderne slovakkers slaviske forfædre ankom mellem det 5. og 6. århundrede under folkevandringstiden.Kováč et al., "Kronika Slovenska 1", s. 90 Som et svar på stormløb fra avarerne etablerede de slaviske stammer Samos Rige (623–658), den første kendte slaviske politiske enhed. I det 9. århundrede var slottene ved Bratislava og Devín vigtige centre for de slaviske stater, Nitrafyrstedømmet og Stormähren.Kováč et al., "Kronika Slovenska 1", s. 95 De første skriftlige kilder til byen dateres tilbage til år 907 og er relateret til Stormährens fald under angrebene fra ungarerne.Špiesz, "Bratislava v stredoveku", s. 9
thumb|Bratislava (Pressburg) i det 17. århundrede
I det 10. århundrede blev Bratislavaområdet (hvilket senere ville blive Pressburg) en del af Ungarn (kaldet "Kongedømmet Ungarn" fra 1000) og fremstod som en nøgleøkonomi og et administrativt center på kongedømmets grænse. Denne strategiske position gjorde byen til et naturligt angrebsmål for fjender, men det bragte samtidig økonomisk udvikling og høj politisk status. Bratislava (dengang Pressburg) fik sine første kendte byprivilegier i 1291 af Andreas III,Špiesz, "Bratislava v stredoveku", s. 43 og blev erklæret en fri kongelig by i 1405 af Kong Sigismund af Luxemburg, som også gav byen lov til at benytte sit eget byvåben i 1436.Špiesz, "Bratislava v stredoveku", s. 132
Kongedømmet Ungarn blev besejret af det Osmanniske Rige i Slaget ved Mohács i 1526. Derefter belejrede og skadede tyrkerne Bratislava, men mislykkedes i at erobre byen.Lacika, "Bratislava", s. 30 Grundet osmanniske avanceringer ind i ungarsk territorium udpegede man byen til Ungarns nye hovedstad i 1536, hvorved den blev del af det Habsburgske Monarki og markerede begyndelsen af en ny æra. Byen blev kroningsby og sæde for konger, ærkebiskobber, adelen og alle større organisationer og kontorer. Mellem 1536 og 1830 blev 11 konger og dronninger kronet i Sankt Martin-katedralen.Lacika, "Bratislava", s. 62 Men alligevel blev det 17. århundrede kendetegnet af den anti-habsburgske bevægelse, kampene med tyrkerne, oversvømmelser, plager og andre katastrofer.Lacika, "Bratislava", s. 31–34
Reformationen fik betydning i byen i anden halvdel af det 16. århundrede, og dens støtter var primært byboere. Som et resultat af jævnlige oprør mod de katolske habsburgere blev forstæderne hærget. Byen og slottet blev erobret flere gange af oprørere, men derefter generobret af de kongelige tropper. Perioden med mange oprør sluttede i 1711 med underskrivelsen af freden i Szatmár.Lacika, "Bratislava", s. 31–33
left|thumb|Bratislava (Pressburg), tegning fra 1787 Bratislava blomstrede op i det 19. århundrede under Maria Theresia af Østrigs styre, hvor byen blev den største og mest indflydelsesrige by i det område, der i dag udgør Slovakiet og Ungarn.Lacika, "Bratislava", s. 34–36 Indbyggertallet tredobledes; mange nye paladser, klostre, herregårde og gader blev bygget, og byen var centrum for det sociale og kulturelle liv i regionen.Lacika, "Bratislava", s. 35–36 Men allerede under Maria Theresias søn, Joseph II's styre blev byens styrke svækket, især i 1783, hvor Stefanskronen blev flyttet til Wien i et forsøg på at styrke båndet mellem Østrig og Ungarn. Mange centrale funktioner blev efterfølgende flyttet til Buda, hvorfor også en del adelige flyttede dertil. De første aviser i Ungarn og Slovakiet blev udgivet i Bratislava i 1780, hvor Magyar hírmondó udkom og dernæst Presspurske Nowiny i 1783.Kováč et al., "Kronika Slovenska 1", s. 350–351 I løbet af det 18. århundrede blev byen også centrum for den slovakiske nationale bevægelse.
For byen var det 19. århundredes historie tæt forbundet med de store begivenheder i Europa. Freden i Pressburg mellem Østrig og Frankrig blev undertegnet i Bratislava i 1805.Kováč et al., "Kronika Slovenska 1", s. 384 Theben Slot blev ødelagt af Napoleons franske tropper i 1809, og derefter blev også Bratislava Slot ødelagt af brand i 1811.Kováč et al., "Kronika Slovenska 1", s. 385 I 1843 blev ungarsk udråbt til det officielle sprog i landet med virke i lovgivning, offentlig administration og uddannelse af kongressen i Bratislava. Som en reaktion på den ungarske revolution i 1848 underskrev Ferdinand V de såkaldte martslove (også kaldet aprillove), som inkluderede afskaffelsen af livegenskabet, på Primaciálny palác.Kováč et al., "Kronika Slovenska 1", s. 444 Byen valgte den revolutionære ungarske side, men blev erobret af østrigerne i december 1848.Kováč et al., "Kronika Slovenska 1", s. 457 Industrien voksede hurtigt i det 19. århundrede, den første hestetrukne sporvogn i Kongedømmet Ungarn, fra Bratislava til Svätý Jur (Szentgyörgy), blev bygget i 1840.Kováč et al., "Kronika Slovenska 1", s. 426–427 En ny linje til Wien, som brugte damplokomotiver, blev åbnet i 1848, og en linje til Pest blev åbnet i 1850.Kováč et al., "Kronika Slovenska 1", s. 451 Mange nye industrielle, finansielle og andre institutioner blev grundlagt; for eksempel blev den første bank grundlagt i det nuværende Slovakiet i 1842.Kováč et al., "Kronika Slovenska 1", s. 430 Byens første permanente bro over Donau, Starý most, blev bygget i 1891.Lacika, "Bratislava", s. 41
thumb|De Allieredes ammunitionsskader ved Slovnafts industrielle anlæg i Bratislava, september 1944 Efter 1. verdenskrig og oprettelsen af Tjekkoslovakiet den 28. oktober 1918, blev byen inkorporeret i den nye stat på trods af dens repræsentanters modvilje.Lacika, "Bratislava", s. 42 Den dominerende ungarske og tyske befolkning forsøgte at forhindre anneksion af byen til Tjekkoslovakiet og erklærede det derfor en fri by. Men de tjekkoslovakiske legioner besatte byen den 1. januar 1919, hvorved det trods modstanden blev en del af Tjekkoslovakiet. Byen blev sæde for Slovakiets politiske organer og organisationer og blev Slovakiets hovedstad den 4.-5. februar. Den 27. marts 1919 blev navnet Bratislava officielt anvendt for første gang. Som et resultat af den tjekkoslovakiske uafhængighed overflyttedes mange ungarske regeringsmedarbejdere til Ungarn, og tjekker og slovakker overtog deres sillinger og flyttede samtidig til Bratislava. Uddannelse i ungarsk og tysk blev markant reduceret.. I Tjekkoslovakiets folketælling i 1930 var den samlede ungarske og tyske befolkning i Bratislava faldet til 44% fra 83% i 1910 (se Bratislavas demografi-artiklen for flere oplysninger).
I 1938 tilknyttede nazityskland nabolandet Østrig i Anschluss; senere samme år tilknyttede det også de stadig uafhængige Petržalka- og Devín-bydelene med henvisning til etnisk oprindelse.Kováč et al., "Bratislava 1939–1945", s. 16–17 Bratislava blev erklæret hovedstaden i det første uafhængige Slovakiet den 14. marts 1939, men den nye stat faldt hurtigt under nazisternes indflydelse. I 1941-1942 og 1944-1945 udviste den nye slovakiske regering de fleste af Bratislavas ca. 15.000 jøder,Lacika, "Bratislava", s. 43. Kováč et al., "Bratislava 1939–1945, s. 174–177 hvoraf de fleste blev sendt i koncentrationslejre. Bratislava blev bombarderet af de Allierede, besat af tyske tropper i 1944 og i sidste ende overtaget af Sovjets Røde Hær den 4. april 1945.Kováč et al., "Kronika Slovenska 2", s. 300 Ved afslutningen af 2. verdenskrig, blev de fleste af tyskerne i Bratislava evakueret af tyske myndigheder; nogle få vendte tilbage efter krigen, men blev bortvist uden deres ejendomme i henhold til Beneš-dekreterne.Kováč et al., "Kronika Slovenska 2", s. 307–308
left|thumb|Præsident George W. Bush og Slovakiets tidligere premierminister Mikuláš Dzurinda bliver tiljublet af tusinder samlede på Bratislavas Hviezdoslavovo-torv