thumb|Moskeen i Rovsingsgade i København. Islam i Danmark er en minoritetsreligion og i dag landets næststørste religion efter folkekirken og foran den romersk-katolske menighed. Der har været muslimer i Danmark i hvert fald siden folketællingen i 1880, men en egentlig muslimsk befolkningsgruppe voksede først frem i 1960'erne, hvor landet gav opholds- og arbejdstilladelse til gæstearbejdere fra blandt andet Tyrkiet, Pakistan og Nordafrika. I de sidste 50 år er antallet af danske muslimer (dvs. de indbyggere i Danmark, der bekender sig til islam) vokset til i 2020 at udgøre ca. 256.000 personer, 4,4 % af befolkningen.
De danske muslimer har meget forskellige kulturelle og sproglige baggrunde og er derfor præget af stor forskelligartethed. Der findes 28 forskellige islamiske trossamfund i Danmark, og der er ingen samlet dansk muslimsk paraplyorganisation.
I takt med, at der er blevet flere danske muslimer, er det organiserede muslimske miljø i Danmark vokset og blevet mere institutionaliseret. Der er i dag ca. 170 moskeer i Danmark, der modsat i udlandet ofte er organiseret som traditionelle danske foreninger. Dansk anvendes i stigende grad som prædikesprog i moskeeerne, men fastboende dansktalende imamer er stadig en mangelvare i nogle muslimske miljøer. Desuden findes der i dag en række andre institutioner som friskoler, halalslagtere, ungdomsforeninger, begravelsesforeninger mm.
Forholdet mellem de danske muslimer og det øvrige samfund har i en årrække været et centralt debatemne i Danmark. Spørgsmål om religiøs påklædning og symboler i det offentlige rum og holdninger til emner som mandlig omskæring, utroskab, homoseksualitet, sharia og forholdet mellem mænd og kvinder har skabt debat. Mange danske muslimer føler sig diskriminerede, og antallet af registrerede hadforbrydelser mod muslimer har været stigende siden 2015, hvor Rigspolitiet begyndte at registrere dem. Samtidig er i de senere år fremvokset en ny generation af danskfødte muslimer. Flere veluddannede teologer og samfundsdebattører herfra er begyndt at efterlyse en tolkning af islam, der tager udgangspunkt i en dansk-muslimsk virkelighed, og som finder løsninger, der gør det nemmere at forene en muslimsk tro med det at være en moderne og aktiv borger i Danmark.
Danske muslimer i dag
Siden Anden Verdenskrig har man ikke registreret oplysninger om antallet af tilhørere indenfor forskellige trossamfund på baggrund af folketællinger.Jacobsen, B.A. (2012): Islam i Danmark. S. 111-5 i Religion i Danmark 2012. En E-årbog fra Center for Samtidsreligion. Hentet 26. april 2014. Derfor findes der ikke officielle oplysninger om antallet af muslimer i Danmark. Det er imidlertid muligt at danne et skøn ud fra viden om, hvor mange danske indvandrere og efterkommere der stammer fra de lande, hvor islam er fremherskende. En undersøgelse foretaget af lektor Brian Arly Jacobsen fra Center for Samtidsreligion ved Aarhus Universitet kommer på denne måde frem til, at der pr. 1. januar 2020 var ca. 256.000 muslimer i Danmark, svarende til 4,4 % af befolkningen.Hvor mange muslimer er der i Danmark? Artikel på Mandag Morgens hjemmeside 18. marts 2019. Til sammenligning boede der i 1980 skønsmæssigt ca. 29.300 muslimer i Danmark, svarende til 0,6 % af befolkningen.
Ca. 85 % af de danske muslimer er sunnimuslimer, mens shiamuslimerne udgør 10-15 %. De danske muslimer repræsenterer i alt 84 forskellige oprindelige nationaliteter. I 2017 vurderedes den største etniske gruppe blandt de danske muslimer at være personer med tyrkisk baggrund (18,8 % af alle muslimer), efterfulgt af folk med syrisk (11,8 %) irakisk (8,9 %), libanesisk (i praksis ofte palæstinensisk) (8,3 %), pakistansk (7,8 %), somalisk (6,8 %), afghansk (5,9 %), bosnisk (4,2 %), iransk (4,0 %) og marokkansk (3,3 %) baggrund. Blot to år tidligere udgjorde personer med syrisk baggrund skønsmæssigt kun knap 5 % af de danske muslimer. Et realistisk skøn for danske konvertitter i 2017 vurderedes at være 3800.Brian Arly Jacobsen: Hvor mange muslimer bor der i Danmark? Analyse bragt på religion.dk 8. februar 2018. 70,4 % af muslimerne vurderes at være danske statsborgere.
I 2017 var der i alt 28 godkendte muslimske trossamfund med yderligere 38 tilknyttede menigheder i Danmark, hvoraf størsteparten tilhørte de tyrkiske og pakistanske miljøer. Med godt 5 % af befolkningen udgør muslimerne Danmarks næststørste religion. Til sammenligning udgør den tredjestørste religion, katolikkerne, 0,7 % af befolkningen.Religion i Danmark 2012. En E-årbog fra Center for Samtidsreligion. Hentet 29. juni 2014. Knap 76 % af befolkningen er medlem af folkekirken.
Religionssociologen Lene Kühle vurderede i 2006, at mellem 20 og 25 procent af muslimerne i Danmark (omkring 50.000 personer) var tilknyttet en moskeforening. Ifølge Center for SamtidsReligion var der i 2012 mindst 21.000 formelle medlemmer af danske moskeforeninger. De to tal er ikke modstridende, da tilknytning ikke nødvendigvis implicerer formelt medlemskab. Undersøgelsen Moskeer i Danmark II fra 2017 skønnede, at mellem 7 og 9 % af de danske muslimer deltager i fredagsbønnen på en gennemsnitlig fredag. Ved den afsluttende fællesbøn i forbindelse med de to store årlige eid-fester deltager et betydeligt større antal.
Når spørgsmålet om en dansk muslimsk identitet og de danske muslimer som gruppe diskuteres, fremhæves det hyppigt, at den meget store forskellighed og fragmentering i gruppen omtrent er det mest karakteristiske. I en kronik af tre danske imamer i Jyllands-Posten i 2016 blev det udtrykt således:
Undersøgelser viser, at der statistisk er forskelle på holdningerne til ytringsfrihed blandt indvandrere og efterkommere fra overvejende muslimske lande og befolkningen som helhed. I en undersøgelse fra justitsministeriets forskningskontor fra 2020 mente 76 % af knap 300 indvandrere og efterkommere fra Tyrkiet, Libanon, Pakistan og Somalia, at det burde være ulovligt at kritisere islam i Danmark, og 59% af den samme gruppe, at det burde være ulovligt at argumentere for indførelsen af sharia-lov i Danmark. Blandt et repræsentativt udsnit af hele den danske befolkning mente henholdsvis 18 og 62 % det samme. Samtidig mente 11 % af de adspurgte fra hele befolkningen, at muslimer ikke burde have lov til at ytre sig i den offentlige debat.Ytringsfrihed i Danmark - En undersøgelse af danskernes holdninger til og oplevelser med ytringsfrihed, Justitsministeriets Forskningskontor, maj 2020. Generelt viste undersøgelsen, at mens der var bred opbakning til ytringsfrihed som en vigtig værdi blandt alle befolkningsgrupper, var opbakningen lavere, når ytringsfriheden også gjaldt holdninger, som borgerne ikke brød sig om.Vi er vilde med ytringsfrihed - på nær når islamister tager ordet. Artikel i Berlingske 10. maj 2020.] Udlændinge- og Integrationsministeriets medborgerskabsundersøgelser har tidligere vist, at andelen, som er helt eller delvis enige i, at det er vigtigt, at alle mennesker har mulighed for frit at udøve deres religiøse ritualer og bære religiøse symboler, er større blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere end blandt personer af dansk oprindelse.Hjarn von Zernichow Borberg (2019): Integration - her går det godt, s. 215ff. Djøf Forlag, København.
Historie
De tidligste oplysninger, man har om muslimer i Danmark, er fra folketællingen i 1880, som viste, at der var otte individer under kategorien "Muhamedanere", som talte seks kvinder og to mænd. En af de første offentligt kendte danske muslimer var forfatteren Knud Holmboe, der konverterede til islam i 1920'erne.
I 1950’erne lykkedes det Ahmadiyya-muslimer fra Pakistan via aktiv missionering at etablere et trossamfund i Danmark. De byggede den første moské i Danmark i 1966-67, Nusrat Djahan-moskéen i Hvidovre. Samme år udgav Ahmadiyya-bevægelsen den første koran på dansk, oversat af den danske konvertit til Ahmadiyya Abdus Salaam Madsen.
I slutningen af 1960'erne begyndte den første større muslimske indvandring til Danmark. Indvandringen af muslimer er hovedsagelig sket i to faser: Først gæstearbejdere fra Tyrkiet, Pakistan, det tidligere Jugoslavien og Nordafrika (især Marokko) i 1960'erne og starten af 1970'erne, der kom som følge af arbejdskraftefterspørgsel; dernæst indvandring af flygtninge og familiesammenføring af familiemedlemmer til de oprindelige gæstearbejdere fra 1970'erne og frem. Indvandringen af flygtninge har fulgt udviklingen i verdens brændpunkter: Iran-Irak-krigen, borgerkrigen i Libanon, borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien, krigen i Afghanistan, Irakkrigen og borgerkrigen i Syrien.
Efterhånden består en stor del af den muslimske befolkningsgruppe af personer, der er født, opvokset og haft deres skolegang i Danmark og dermed en anden tilgang end den første indvandrergeneration. Bl.a som et resultat heraf er det muslimske miljø blevet mere veletableret og tilpasset en dansk sammenhæng. De danske moskeer er ofte organiseret som traditionelle danske foreninger med bestyrelser, generalforsamlinger og medlemmer - en praksis, der ikke er udbredt de fleste andre steder. Ligeledes bliver dansk i stigende grad brugt som prædikesprog i moskeerne, hvilket dog forudsætter fastboende dansktalende imamer - noget, som endnu er en mangelvare i nogle miljøer. Et symbol på udviklingen er moskeen og foreningen Dansk Islamisk Center, der under det oprindelige navn Moskeforeningen København blev grundlagt i 2007 som den første danske moske, hvor alt (bortset fra nogle få rituelle handlinger) foregår på dansk. Formålet var at skabe et samlingssted for danske muslimer, der ikke behersker tyrkisk, pakistansk o.l. så godt. Stiftelsen var samtidig udtryk for et bevidst ønske om at fremme en dansk muslimsk identitet og gøre islam til et mere naturligt element i den danske dagligdag.Dansk er vigtigt for den muslimske identitet. Artikel i Kristeligt Dagblad 21. november 2007.
Moskeer
thumb|Nusrat Djahan-moskeen i Hvidovre
I 2017 var der ca. 170 moskeer i Danmark. Heraf var ca. 20 shiamuslimske, og to var ahmadiyya-moskeer, mens resten var sunnimuslimske. Derudover har alevierne, hvis tilknytning til islam er omdiskuteret, otte foreninger, hvor de mødes til bøn og andre aktiviteter. De allerfleste moskeer har en særlig etnisk profil, så de især henvender sig til danskere med eksempelvis tyrkisk, pakistansk eller arabisk baggrund. De fleste moskeer holder til i beskedne omgivelser, i kælderlokaler og bygninger, der oprindelig er bygget til andre formål. Ofte er selve moskerummet blot en del af flere lokaler, der bruges til undervisning og forskellige andre formål.
Den første danske moske opført til formålet var Ahmadiyya-bevægelsens Nusrat Djahan-moske i Hvidovre, der blev opført i 1966-67. I 2014 blev en sunnimuslimsk stormoske, Hamad Bin Khalifa Civilisation Center, tegnet af arkitekt Metin Lindved Aydin, opført på Nørrebro i København. Byggestilen er et forsøg på en syntese mellem nordisk minimalisme og en traditionel mellemøstlig byggestil.<ref>Jacobsen, B.A. (2015): Denmark. Kapitel i [http://www.brill.com/products/book/yearbook-muslims-europe-volume-7 "Yearbook of Muslims in Europe", volume 7].</ref> En shiamuslimsk moske, Imam Ali-moskeen, tegnet af arkitekt Bijan Eskandani, åbnede den 1. oktober 2015 i det københavnske Nordvestkvarter. I Aarhus åbnede i 2016 en nyopført moske på Sintrupvej i Brabrand.
I 2016 stiftedes Mariam-moskeen i København, der henvender sig til og ledes af muslimske kvinder. De to første imamer i moskeen var Sherin Khankan og Saliha Marie Fetteh. Danmarks første kvindemoske slår dørene op. Artikel i Politiken 11. februar 2016. Fetteh forlod dog moskeen igen et år senere efter uenighed om den teologiske linje.Uenighed får imam til at forlade kvindemoské. Artikel i Kristeligt Dagblade 25. august 2017.
Andre muslimske institutioner