Knud Ludvig Johannes Hertling (født 7. januar 1925 i Paamiut (dansk: Frederikshåb), Grønland, Kongeriget Danmark, død 25. oktober 2010) var en grønlandsk-dansk politiker (Socialdemokratiet) og minister.

Hertling blev født og voksede op i Grønland. Han flyttede til Danmark i 1945 hvor han blev student fra Metropolitanskolen i 1949 og jurist fra Københavns Universitet i 1956. Herefter arbejdede han som sekretær i Ministeriet for Grønland.

Han blev valgt til Folketinget i Grønland i 1964. Han var teknisk set løsgænger i Folketinget, men tilsluttede sig Socialdemokratiets gruppe. Han stiftede i 1969 partiet Sukaq.

Hertling var grønlandsminister i regeringerne Jens Otto Krag III og Anker Jørgensen I fra 11. oktober 1971 til 19. december 1973. Da han blev udnævnt til minister nedlagde han Sukaq som da stadig var det eneste parti i Grønland, for som minister at kunne samarbejde med alle i Grønland. Han meldte sig ind i Siumut da det blev stiftet nogle år senere.

Efter han forlod Folketinget arbejdede Hertling i Den Kongelige Grønlandske Handel til han blev 60 år.

Referencer

Kilde HVEM-HVAD-HVOR 1973, Politikens Forlag, København 1972. Axel Kjær Sørensen: Denmark-Greenland in the Twentieth Century. Meddelelser om Grønland, Man and Society 34. København 2006.

Kategori:Grønlandsministre fra Danmark Kategori:Danske ministre fra Socialdemokraterne Kategori:Tidligere folketingsmedlemmer fra Socialdemokraterne Kategori:Løsgængere i Folketinget i 1900-tallet Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde) Kategori:Folketingsmedlemmer i 1960'erne Kategori:Folketingsmedlemmer i 1970'erne Kategori:Jurister fra Danmark Kategori:Studenter fra Metropolitanskolen Kategori:Tidligere folketingsmedlemmer fra Grønland Kategori:Modtagere af Nersornaat i guld