thumb|Den Danske Brigade på øvelse i Sverige 1945.Den Danske Brigade, også kaldet DANFORCE, var en dansk militærstyrke, der blev opbygget i Sverige under den tyske besættelse af Danmark. Brigaden bestod hovedsageligt af danske militærpersoner, modstandsfolk og andre danske flygtninge i Sverige. Den blev oprettet i november 1943 og havde til formål at kunne indsættes i Danmark i forbindelse med en befrielse eller et sammenbrud af den tyske besættelsesmagt.
Brigaden voksede gennem 1944 og nåede i foråret 1945 en styrke på omkring 5.000 personer. Rigsarkivet angiver omkring 4.800 mand, mens den historiske dokumentation om brigadens hjemkomst opgør 4.759 mand overført til Sjælland. Styrken omfattede blandt andet en brigadestab, fire lette bataljoner, en tung bataljon, pionerkommando, panserværns- og morterenheder, sanitets- og motorvognsenheder samt forskellige støttefunktioner. Der var desuden tilknyttet en dansk flotille, flystyrker og et lottekorps.
Forholdet mellem brigaden og den danske modstandsbevægelses ledelse ændrede sig under krigen. Brigaden var knyttet til Frihedsrådet og den illegale militære ledelse, men havde samtidig forbindelser til de danske myndigheder, de svenske myndigheder og de allierede. I 1945 blev den betegnet som DANFORCE og blev underlagt SHAEF i forbindelse med planerne for dens indsættelse. Fra 1. maj 1945 var brigaden formelt underlagt den danske Generalkommando.
Indsættelsen i Danmark Efter befrielsesbudskabet om aftenen den 4. maj 1945 blev brigaden mobiliseret. Den følgende morgen blev styrken transporteret fra Sverige til Helsingør, hvor hovedparten gik i land den 5. maj. Overførslen af mandskab og materiel blev først afsluttet den 6. maj, hvor i alt 4.759 mand og omkring 3.500 tons materiel og køretøjer var bragt til Sjælland.
Den 6. maj blev brigaden transporteret til København, hvor enhederne marcherede ind i byen. Ved Jagtvej i krydset med Rantzausgade blev 4. bataljon beskudt fra hustage af danskere, der havde gjort tjeneste for den tyske besættelsesmagt. Tre brigaderer blev dræbt og 14 såret. Hirsch Leib Znaider blev dræbt på stedet, mens Freddy Helge Otto Mønsted og Arne Olesen døde af deres sår kort efter.
Brigaden blev herefter hovedsageligt anvendt til bevogtnings- og sikkerhedsopgaver. De fire lette bataljoner blev sendt til Jylland, hvor hovedparten af styrken indgik i et grænsekommando ved den dansk-tyske grænse, mens andre enheder blev anvendt på Sjælland og i København.
Opløsning Den Danske Brigade blev opløst den 10. juli 1945, hvorefter mandskabet blev hjemsendt. Officerer og faste befalingsmænd blev i flere tilfælde overført til tjeneste i den genoprettede danske hær. Brigadens pionerkommando fortsatte dog arbejdet med minerydning på den jyske vestkyst, hvor den sammen med britiske officerer førte tilsyn med arbejdet. Den officielle tidslinje for brigaden angiver, at denne opgave blev afsluttet 1. oktober 1945.
I alt døde 22 medlemmer af brigaden under uddannelsen i Sverige og tjenesten i Danmark, heraf 20 brigaderer og to lotter ifølge brigadens egen historiske dokumentation. Fem døde i forbindelse med begivenhederne i København i maj 1945, mens de øvrige dødsfald skyldtes blandt andet ulykker og sygdom.
Se også Den danske Brigade - om Bjarne og Astrid Henning-Jensens dokumentarfilm om brigadens træning i Sverige
Eksterne henvisninger Danforce Veteran Club
Litteratur Brigaden – Den danske Brigade i Sverige 1943-1945 af Knud J.V. Jespersen, Gyldendal, København 1993, . Den danske Brigade redigeret af Niels Grunnet og Bent Demer, H. Hirschsprungs Forlag, København 1945. Dansk soldat i Sverige 1943-1945, Den danske Brigade – som jeg oplevede den ved Erik Frost, udgivet af Den Danske Brigadeforening, København 1989, . Den Danske Brigades veteranforening blev nedlagt efter 65 års virke på Frederiksberg Slot den 10 april under kommando af landsforeningens protektor HKH Prins Joachim samt Landsformanden i de sidste 11år Kontreadmiral I.B.Rodholm. Landsforeningens hjemmeside er stadig under redigering af redaktør B. Albøg Olsen der oprettede den efter beslutning i Landsforeningen 1998.