Pernille Rosendahl Larsen (født 22. marts 1972 i Aalborg) er en dansk sanger, sangskriver og producer der bl.a. er kendt som solokunstner, forsanger i indierock bandet Swan Lee og i rockbandet The Storm."Hun er ikke bare kommet for at underholde", Berlingske Tidende, 22. marts 2022. Hentet 10. november 2023 Kunstner: Pernille Rosendahl, Danmarks Radio. Hentet 10.11.2023 Pernille Rosendahl har siden hun var 19 år haft en aktiv karriere, først som korsanger og fra 1997 som selvudgivende sangerinde."Pernille Rosendahl – hvis man skal skabe reel forandring, er man nødt til at bruge sig selv," Koda, 16.11.2017. Hentet 10.11.2023. Hun blev i 2005 kåret som ‘Årets Sangerinde’ ved Danish Music Awards.DANISH WORLD AWARDS 2005. IFPI Danmark. Hentet 30/3-2016 Hun har komponeret musik til film og teater, og hun er en aktiv stemme i den danske kulturdebat. Hun har i over tre årtier været en af Danmarks mest fremtrædende kvindelige sangerinder.Lund, Simon, "De brændte kronprinsparret og Nick Cave af. De var så meget uvenner, at de ikke kunne stå på en scene sammen. Nu er de tilbage. Hvad gik det galt? Og hvordan undgår de en gentagelse?", Politiken, 23.02.2023. Hentet 08.11.2023
Musikkarriere Pernille Rosendahl er født og opvokset i Aalborg, og flyttede i 1982 til Nykøbing Falster.Moestrup, Julie, "Fugl Føniks for Pernille Rosendahl: "Jeg er blevet chefen for det hele", Børsen, 17.03.2016. Hentet 10.11.2023 Hun blev i 1985 en del af reggaebandet Rockae med trommeslageren Emil Jørgensen. I 1989 flyttede hun til København, hvor hun i 1990 startede på Sangakademiet. Her mødte hun Billie Koppel som introducerede hende for Annisette og Thomas Koppel, og hun blev korsanger i bandet Savage Rose. Fra 1991 til 1994 turnerede hun med Savage Rose og var med til indspilningen af albummet ‘Månebarn’ i 1992.Lund, Simon, "Pernille Rosendahl har tacklet større udfordringer end Blachman," Politiken, 22.03.2012. Hentet 10.11.2023 Hun sang i perioden også kor i Zapp Zapp, Majbritte Ulrikkeholm og Grabowski."Pernille Rosendahl: I Rosendahls Navn," Zoo Magazine, Angelfire. Hentet 10.11.2023 I 1995 tog hun til London hvor hun blev tilbudt flere pladekontrakter som soloartist, men takkede nej for at gå sin egen vej.Rasmussen, Sigrid, "X-factor-dommer går egne veje", Nord-Jyske, 20.11.2009. Hentet 09.11.2023 Hun samarbejdede også med produceren Tim Simenon om hendes mulige debutalbum, der dog aldrig blev udgivet.
Swan Lee I 1996 indspillede Pernille Rosendahl, guitarist Jonas Struck og trommeslager Emil Jørgensen EP’en Dream Away under Pernille Rosendahls eget navn.C. Larsen, Vibeke, "Navnet er Rosendahl", Jyllands-Posten, 20.04.2001. Hentet 10.11.2023 Efter udgivelsen spillede Pernille Rosendahl, Jonas Struck, og fra Guns N' Roses en showcase i New York under Music Week.Bencke, Sune Højrup, "Jeg går efter guldet", Gaffa, November 2005. Hentet 08.01.2009. I 1999 stiftede og navngav Pernille Rosendahl, Jonas Struck og Emil Jørgensen bandet Swan Lee efter et nummer af Syd Barret.Staun, Simon, "Genforenet efter 18 års pause: - Det er lidt bittert at tænke på, at vi smed vores karriere i skraldespanden," Avisen Danmark, 04.02.2023. Hentet 10.11.2023 Her begyndte bandets kamp for at få en pladekontrakt, som er dokumenteret af filminstruktør Christina Rosendahl i den prisvindende filmdokumentar ‘Stjernekigger’ fra 2002."Stjernekigger, Christina Rosendahl, Danmark, 2002," Det Danske Filminstitut. Hentet 10.11.2023
Swan Lee har udgivet tre albums på deres eget pladeselskab GoGo Records: Enter (2001), Swan Lee (2004) og The Garden (2023). De modtog DR’s P3-prisen ved P3 Guld i 2002 og blev nomineret seks gange til Danish Music Awards. I 2004 modtog Pernille Rosendahl prisen som Årets Sangerinde ved Zulu Awards. I 2005 modtog hun prisen som Årets Danske Sangerinde ved Danish Music Awards. Swan Lee gik i opløsning i 2005, men blev gendannet i 2023.Jensen, Pernille, "Swan Lees nye album er et smukt bevis på, at man sjældent skriver sine bedste sange, når man er ung, flot og udødelig.", Politiken, 04.02.2023. Hentet 10.11.2023 Jensen, Pernille, "Nogle gange ser man et band på scenen, som man indser, man har savnet." Politiken, 13.05.2023. Hentet 09.11.2023
The Storm Pernille Rosendahl og Johan Wohlert dannede i sensommeren 2007 rockbandet The Storm og skrev kontrakt med Universal Music i Danmark. I 2008 udgav de deres debut album Where the Storm Meets the Ground som var produceret af Roy Thomas Baker.Lobner Jensen, Lars, "The Storm: Where The Storm Meets The Ground", Gaffa, 14.01.2008. Hentet 10.11.2023 Albummet solgte over 25.000 eksemplarer og modtog en guldplade. I 2010 udgav de albummet Black Luck med producer Jacob Hansen, som solgte 1150 eksemplarer.Rosenstand Svidt, Ole, "The Storm færdige med andet album" Gaffa, 31.07.2009. Hentet 10.11.2023. I 2011 udgav de deres tredje album Rebel Against Yourself.Bønsvig Wehding, Signe, "The Storm: Rebel Against Yourself," Gaffa, 27.08.2011. Hentet 10.11.2023 Hvorfra singlen ”Lost in The Fire” var en af årets mest spillede sange i dansk radio.
I 2013 fortalte de til pressen, at de var gået fra hinanden men fortsat ville lave musik sammen."Storm: Musikerpar går fra hinanden", Fynens Stifttidende, 08.10.2013. Hentet 10.11.2023
Soloartist Den 1. april 2016 udkom hendes første soloalbum, Dark Bird, på hendes eget pladeselskab Dark Bird Inc. og var selvfinansieret.Opstrup Poulsen, Jan, "Pernille Rosendahl: Dark Bird", Gaffa, 06.04.2016. Hentet 10.11.2023 Albummet blev skrevet og produceret af Pernille Rosendahl og Søren Vestergaard. Jonas H. Petersen var medsangskriver på to sange. Albummet blev mixet af og indspillet i København og Los Angeles. Albummet tog inspiration fra Højskolesangbogen, salmer af komponisten Carl Nielsen, det nordiske musikbibliotek, filmen Interstellar af Christopher Nolan og Hans Zimmers lyddesign. Med inspiration fra et interview af David Bowie i 2002, omhandlede albummet også hvor vigtigt det er at omfavne både det triste og positive i ens hverdag. Pernille Rosendahl udtalte i et interview med Julie Moestrup “Han sagde, at det mest triste ved den vestlige verden er, at moderne mennesker ikke tør omfavne både det mørke og lyse i deres hverdag. For ham gik livet ud på at acceptere al tristessen og melankolien, for det er også forbundet med al det vidunderlige og skægge.” Berlingske skrev "Efter en årrække væk fra søgelyset er det på hendes melankolimættede solodebut, »Dark Bird«, en langt mere personlig Pernille Rosendahl, som træder i skrøbelig musikalsk karakter. For sikke det klæder hende at skære ind til den følsomste kerne."Hendrich, Mads, "Rosendahl træder i skrøbelig karakter," Berlingske, 12.04.2016. Hentet 10.11.2023 Gaffa skrev "| Melodierne er helt stilrene og lidt kølige i deres dæmpede kompositioner, der bygger på en lækker r&b og en trippende elektronisk gang."
I 2019 udgav hun albummet The Hurt som ligeledes var skrevet og produceret af Pernille Rosendahl og Søren Vestergaard.Buus Jacobsen, Josefine, "Pernille Rosendahl udsender ep og drager på Danmarkstour", Gaffa, 26.03.2019. Hentet 04.11.2023 Albummet var en personlig og musikalsk fortælling om alenehed og en barndom præget af vold og svigt. Gaffa skrev "Sårbarheden udspilles fuldt ud i de let dystre, men altid iltgivende sange. Det er minimalistiske tegnede melodier, der får krop og udtryk gennem prunkløse basgange og fartgivende synthflader."Opstrup Poulsen, Ole, "Store, lavmælte sange, der stikker i hjertet", Gaffa, 30.03.2019. Hentet 10.11.2023. To af teksterne til sangene "In the Middle of the Ends of Time" og "Dreams" er skrevet af den Grammy-nominerede sangskriver Pamela Phillips-Oland. Albumcoveret var taget af fotograf og model Helena Christensen.
Pernille Rosendahls to solo albums var blandt andet inspireret af salmer fra Højskolesangbogen og fællesskabsfølelsen som musik giver. For at give publikum en mere intim oplevelse af hendes musik turnerede hun i kirker og på museer, herunder i Christians Kirke, Hover Kirke, Dronninglund Kirke, Ansgars Kirke, Vestervang Kirke, Gråsten Slotskirke, Skagen Kirke, Trekroner Kirke, Brandkjærkirken, Sct. Michaelis Kirke, Præstevang Kirke, Treenighedskirken, Sct. Pauls Kirke, Virklund Kirke, Holstebro Kirke, Hinnerup Kulturhus, Kirke Hylling, Arken Museum for Modern Art, Rudolf Tegners Museum, HEART i Herning, Faaborg Museum, Kunsten Museum of Modern Art Aalborg, Thorvaldsens Museum, Johannes Larsen Museet, Charlottenborg Kunsthal og Kutuaq i Nuuk.Rosenstand Svidt, Ole, "Pernille Rosendahl klar med kirke- og museumsturné og smuk musikvideo" 21.06.2019. Hentet 10.11.2023 Om samarbejdet med kulturinstitutionerne, udtalte hun til KBH Museer “For mig skal koncerter helst være en 360 graders oplevelse af de fysiske rum, kunsten og musikken. Det gør op med de forventninger, publikum som regel har til en koncert.”Laksø, Eva, "Pernille Rosendahl bærer kulturarven ind i vores tid ", KBH Museer, Brug Byen, Januar 2021. Hentet 10.11.2023
Pernille Rosendahl har samarbejdet med flere kunstnere og medvirket på flere albums, herunder med Puddu Varano (2001), Claus Hempler (2004), Kesi (2012) og Kristian Leth (2022). i 2002 medvirkede hun på nummeret "You & I" med Filur (2002), der siden blev remixet af Trentemøller. I 2008 medvirkede hun på sangen "Mary Ann's Place" af det danske metalband Volbeat fra deres album Guitar Gangsters & Cadillac Blood.
Kultur og aktivisme
Aktivisme Pernille Rosendahl har deltaget i debatter om ligestilling, #metoo, musikere-, kvinders- og børns rettigheder samt vigtigheden af kunstens rolle.Stampe, Camilla, "Pernille Rosendahl går ind i Stephensen-sag: Det er tid til, at de river plastret af", TV2, 25.04.2023. Hentet 10.11.2023 Hun har også været aktiv i debatten om musikeres rettigheder og problematikken omkring streamingtjenesterne.Deichgræber, Rene, "Sangskrivernes frontfigur synger med på Pernille Rosendahls kritik af Spotify", Jyllands-Posten, 14.07.2022. hentet 07.11.2023. Hun deltog i 2016 i debatten om musikkens fremtid på Folkemødet på Bornholm,Trier, Troels, "Pernille Rosendahl: Ingen pladeselskaber ville have mig", 17.06.2016. Hentet 10.11.2023 og skrev med forkvinde i KODA Anna Lidell en kronik om den ubalancerede aflønnings fordeling i musikbranchen.Lidell, Anna og Rosendahl, Pernille, "Pernille Rosendahl i angreb på Spotify: Nu bliver de griske og grådige udstillet i musikbranchen", Berlingske, 10.06.2022. Hentet 07.11.2023 I 2022 turnerede hun med Danmarks Underholdningsorkester og skrev med direktør Andreas Vetø et debatindlæg med om at fremme mangfoldige kulturoplevelser i Danmark.Vetö, Andreas, "Det kulturelle potentiale er stort i Danmarks mindre byer", Jyllands-Posten, 09.11.2022. Hentet 09.11.2023.
For at hylde Kvindernes Internationale Kampdag, deltog Pernille Rosendahl i 2014 i koncert arrangeret af Kvinfo i Den Sorte Diamant,Munck, Elisabeth Cecilie, "GUIDE Fejr kvindernes kampdag med gamle trusser og kvindelige rappere", Danmarks Radio, 08.03 2014. Hentet 10.11.2023Veirum, Kristoffer, "Hør Rosendahl og Aakjær til Kvindedagen", Gaffa, 24.02.2014. Hentet 10.11.2023 og fik Vallø-prisen (og 150.000 kr) på Kvindernes Internationale Kampdag 2026. Som en del af Golden Days 2022 festivalen med teamet ‘Queens’, skabte hun med Rungstedlund en sanselig vandringskoncert der hyldede forfatteren Karen Blixen i deres fuglereservat."QUEENS — En musikalsk hyldest med Pernille Rosendahl", Karen Blixen Museum, 22.09.2022. Hentet 10.11.2023
Korsang og Højskolesangbogen