Hans Kongelige Højhed Prins Gustav Adolf af Sverige, hertug af Västerbotten, også kendt som arveprins Gustav Adolf (Gustaf Adolf Oscar Fredrik Arthur Edmund; 22. april 1906 – 26. januar 1947) var en svensk prins, der i det meste af sit liv var nummer 2 i den svenske tronfølge med titel af arveprins.

Arveprins Gustav Adolf var den ældste søn af den senere kong Gustav VI Adolf og kronprinsesse Margaretha af Sverige. Han havde dermed udsigt til på et tidspunkt at efterfølge sin far som Sveriges konge, men han omkom 40 år gammel i et flystyrt i Kastrup Lufthavn i 1947.

Arveprins Gustav Adolf var bror til Dronning Ingrid af Danmark og er far til Sveriges nuværende konge, Carl 16. Gustaf.

Tidlige liv

Fødsel og familie

thumb|upright|left|Fire generationer ved Prins Gustav Adolfs dåb i 1906: Kong Oscar 2., Kronprins Gustav (5.), Arveprins Gustav (6.) Adolf og den lille Prins Gustav Adolf på sin oldefars skød.

Prins Gustav Adolf blev født den 22. april 1906 kl. 23.10 på Stockholms Slot i sin oldefar kong Oscar 2.'s regeringstid. Han var det ældste barn af hertugparret af Skåne, den daværende Arveprins Gustaf Adolf af Sverige og hans første hustru Prinsesse Margaret af Storbritannien. Hans far var den ældste søn af den daværende Kronprins Gustav af Sverige i hans ægteskab med Prinsesse Victoria af Baden, mens hans mor var datter af Dronning Victoria af Storbritanniens tredje søn Prins Arthur, Hertug af Connaught i hans ægteskab med Prinsesse Louise Margarete af Preussen.

thumb|Festsalen Vita havet på Stockholms Slot klargjort til Prins Gustav Adolfs dåb i 1906.

Den lille prins blev døbt på sine forældres et års bryllupsdag den af ærkebiskoppen af Uppsala Johan August Ekman i festsalen Vita Havet på Stockholms Slot. Den svenske kongefamilies dåbskjole, der siden er anvendt ved dåbshandlinger i det svenske kongehus, blev taget i brug første gang ved Prins Gustav Adolfs dåb. Han blev døbt med navnene Gustaf Adolf Oscar Fredrik Arthur Edmund. Mens han i offentligheden blev omtalt med fornavnene Gustaf Adolf, blev han i familien kendt under sit sidste fornavn, Edmund. Han fik tillige tildelt titlen hertug af Västerbotten.

Barndom og opvækst

thumb|upright|left|Gustav Adolf som arveprins i 1909.

I 1907 blev hans far kronprins, da oldefaderen kong Oscar 2. døde, og Gustaf Adolf fik som kronprinsens ældste søn titel af arveprins. Han fik senere fire yngre søskende: Prins Sigvard, Prinsesse Ingrid (senere dronning af Danmark), Prins Bertil og Prins Carl Johan.

thumb|Arveprins Gustav Adolf med sin far, mor og tre yngre søskende Prins Sigvard, Prinsesse Ingrid og Prins Bertil ved Prins Bertils dåb i 1912.

Arveprins Gustaf Adolf voksede op med sine søskende i familiens lejlighed i nordvestfløjen på Stockholms Slot, som forældrene havde ladet renovere og modernisere, på Tullgarn Slot uden for hovedstaden og i sommerresidensen Sofiero Slot ved kysten af Øresund uden for Helsingborg i Skåne. Eftersom moderen var britisk prinsesse opholdt Arveprins Gustaf Adolf og hans søskende sig endvidere ofte i Storbritannien, hvor de besøgte deres morforældre, Prins Arthur og Prinsesse Louise Margarete, på deres ejendom Bagshot Park i Surrey og Berkshire i det sydvestlige England.

Skolegang og uddannelse

Fra 1918 til 1924 gik arveprinsen på Lundsbergs skole i Värmland og tog studentereksamen som privatist på Stockholm Slot i 1925. Derefter gennemførte han en officersuddannelse og studier ved Uppsala universitet.

Ægteskab og børn thumb|Arveprins Gustav Adolfs bryllup med Prinsesse Sibylla af Sachsen-Coburg-Gotha i 1932. Arveprins Gustav Adolf giftede sig den 19. oktober (borgerligt) og den 20. oktober (kirkeligt) 1932 i Moritzkirken i Coburg med prinsesse Sibylla af Sachsen-Coburg-Gotha, datter af hertug Carl Eduard af Sachsen-Coburg-Gotha og Victoria Adelheid af Glücksborg. De fik fem børn: Prinsesse Margaretha (f. 1934) Prinsesse Birgitta (1937-2024) Prinsesse Désirée (1938-2026) Prinsesse Christina (f. 1943) Kong Karl XVI Gustav (f. 1946)

Død Gustav Adolf omkom i et flystyrt om eftermiddagen den 26. januar 1947 ved Kastrup lufthavn. Prinsen var på vej hjem fra Amsterdam til Stockholm med en DC-3 tilhørende det hollandske selskab KLM. Kaptajn på flyet var Gerrit Johannis Geysendorffer. På grund af hård vind blev en ydre højderorslås aktiveret, trods det korte ophold. For at vinde tid blev starten forceret uden at man som foreskrevet gennemgik en checkliste. Heller ingen motortest blev udført. Disse to fejl gjorde at piloterne ikke fik låsen fjernet fra højderoret. Resultatet blev at DC-3'eren foretog en voldsom 'kavalerstart' og overgassede, for derefter at styrte mod jorden fra 75-80 meters højde. Der udbrød brand umiddelbart, og alle 22 om bord omkom. Blandt de omkomne var endvidere den amerikanske skuespiller Grace Moore, den danske sanger Gerda Neumann og direktør Jens Dennow. thumb|Gustav Adolf og hans farfar flankerer Hermann Göring

Anetavle </center>

Referencer

Bibliografi

Eksterne henvisninger

Arveprins Gustaf Adolf af Sverige på det svenske kongehus' officielle hjemmeside

Kategori:Prinser fra Sverige Kategori:Arveprinser Kategori:Hertuger af Västerbotten Kategori:Huset Bernadotte Kategori:Militærfolk fra Sverige Kategori:Ryttere fra Sverige Kategori:Deltagere for Sverige ved sommer-OL 1936 Kategori:Omkomne under flyulykken ved Kastrup 26. januar 1947 Kategori:Personer fra Stockholm Kategori:Svenskere i 1900-tallet Kategori:Storkorskommandører af Nordstjerneordenen Kategori:Riddere af Serafimerordenen Kategori:Modtagere af Sværdordenen