|

Louise af Storbritannien (på ; født 18. december 1724, død 19. december 1751) var dronning af Danmark og Norge fra 1746 til sin død i 1751 i sit ægteskab med kong Frederik 5. Hun var det yngste af ni børn af kong Georg 2. af Storbritannien og Caroline af Brandenburg-Ansbach. Hun ægtede i 1743 den danske kronprins Frederik, og blev en livfuld og særdeles folkeyndet dansk dronning, ikke mindst på grund af sin udtalte vilje til i ét og alt at være dansk og sin interesse for dansk sprog og kultur.

Ægteskabet blev arrangeret af politiske grunde. Under Den Østrigske Arvefølgekrig ønskede den britiske regering og kong Georgs ministre dansk støtte i deres stridigheder med Preussen, og man søgte derfor at knytte Danmark så nøje som muligt til Storbritannien. Christian 6. gik modstræbende ind på planen, og i efteråret 1743 forlod Louise England og rejste via Holland til Hannover. Her fandt en prokurationsvielse sted den 10. november 1743, hvor Louises bror, Vilhelm, hertug af Cumberland, repræsenterede brudgommen. Efter at være blevet modtaget af sin brudgom i Altona, holdt hun sit indtog i København, hvor den anden og egentlige vielse med begge hovedpersoner til stede fandt sted på Christiansborg Slot den 11. december 1743.

Allerede ved ankomsten vakte Louise stor begejstring i hovedstaden, ikke blot fordi hun ikke var en tysk prinsesse, men også på grund af det gunstige indtryk, hun gjorde på dem, der kom hende nær. Hun blev siden beskrevet som den mest elskede danske dronning siden dronning Dagmars dage, men også sammenlignet med hende ved sin korte levetid. Samtiden var enig om, at hun var en mønsterværdig hustru og moder. Hun var smuk, indtagende, mild og venlig, også over for de ringeste, og hendes hjertelige deltagelse og hjælpsomhed over for ulykke og nød bidrog til den hengivenhed, hun vakte i brede samfundslag. Hendes enorme popularitet skyldtes i særlig grad, at hun midt i tyskhedens glanstid i landet fattede stor interesse for det danske sprog og bestemt udtalte, at hun i ét og alt ville være dansk. Ved hoffet vakte hun beundring gennem "naturlig værdighed", takt og yndefuld lethed i konversationen, og hun fremmede blandt andet optrædener af skuespillere og musikere, uden dog at udøve væsentlig indflydelse på sin mands politiske beslutninger.

Ægteskabet med Frederik 5. blev ulykkeligt. I begyndelsen syntes samlivet lykkeligt, og Frederik behandlede hende altid med stor opmærksomhed, men han opgav hverken sine dårlige venner eller sin udsvævende livsførelse. Louise bar sin smerte over hans utroskab med stille tålmodighed og søgte trøst i sine børns kreds samt i beskæftigelse med litteratur og musik. Hun foretrak et stille og roligt liv, men unddrog sig ikke selskabslivets pligter, når hun skulle optræde som dronning.

Louise fødte i alt fem børn, hvoraf den ældste søn Christian døde kort før sin toårsdag. Hun efterlod sig fire børn: Christian, den senere Christian 7., Dronning Sophie Magdalene af Sverige, Vilhelmine Karoline og Louise. Hun døde på Christiansborg den 19. december 1751, 27 år gammel, som følge af en underlivssygdom og komplikationer under sin sjette graviditet, og blev begravet i Roskilde Domkirke. Hendes tidlige død rystede ikke blot den letsindige konge, men vakte dyb og gribende sorg helt ned i de laveste samfundslag. I 1766 blev forbindelsen mellem det britiske og det danske kongehus yderligere styrket, da hendes søn Christian 7. giftede sig med sin kusine Caroline Mathilde, yngste barn af Frederik, prins af Wales, og søster til kong Georg 3.

Fødsel og opvækst thumb|left|Prinsesse Louise som ung. Prinsesse Louise blev født den som den femte datter og det ottende og yngste barn af det daværende britiske tronfølgerpar Fyrst Georg af Wales og Caroline af Ansbach. Hun blev født i London, hvortil hendes forældre var flyttet ti år tidligere, da hendes farfar Kong Georg 1. i 1714 havde arvet den britiske trone, og hendes far var blevet Fyrste af Wales. Hendes far havde et yderst dårligt forhold til sin egen far, og kongen havde i 1717 efter en strid forvist sin søn fra hoffet. Familien havde siden da boet i en ny, lejet residens i London, Leicester House, et stort adelspalæ i Westminster, der lå nord for den nuværende Leicester Square. Her opstod der et parallelt hof, der blev samlingspunkt for oppositionen mod Kong Georg 1.'s styre. Det var her, Prinsesse Louise blev født.

Den 22. december blev hun døbt i Leicester House med navnet Louisa, som også var det navn, hun var kendt under indtil sit bryllup. Hendes faddere var hendes storesøster Prinsesse Amelia af Storbritannien, hendes kusine Prinsesse Louise Ulrike af Preussen, den senere dronning af Sverige, og hendes fætter Kronprins Frederik af Preussen, den senere Kong Frederik den Store af Preussen.

thumb|right|Medalje fra 1732 med Kong Georg 2.'s syv overlevende børn: Frederik, Vilhelm, Anne, Amelia, Caroline, Marie og Louise. Prinsesse Louises mor var gravid 11 gange, men mistede fire af børnene. Prinsesse Louise havde dermed seks ældre søskende, som overlevede til voksen alder. Af disse boede Louise kun sammen med sine to yngste søskende Prins Vilhelm og Prinsesse Marie hos deres forældre i Leicester House. De udgjorde det 'yngre sæt', der var født i London, i modsætning til det 'ældre sæt', der var født i Hannover, og som på grusom vis var blevet adskilt fra deres forældre af kong Georg 1. i 1717. Louises yndlingssøster var den to år ældre Prinsesse Marie, der senere blev gift med landgreve Frederik 2. af Hessen-Kassel. De to søstres fremtidige ægteskaber blev et grundlag for de mange dynastiske ægteskabsforbindelser mellem det danske kongehus og det hessiske fyrstehus i de kommende generationer.

Den 11. juli 1727, da Louise var to år gammel, døde hendes bedstefar Kong Georg 1., og hendes far besteg tronen som Kong Georg 2. Familien flyttede herefter til den britiske monarks daværende residens i London, St. James's Palace på The Mall, hvor Louise voksede op. Ferierne tilbragte hun på forældrenes sommerresidens Richmond Lodge ved floden Themsen i Richmond vest for London. Familielivet i St. James's Palace blev betragtet som ulykkeligt, og hendes far optrådte som nærig over for sin familie. I 1737, da Louise var knap 13 år gammel, døde hendes mor, dronning Caroline, og hun blev herefter hovedsageligt opdraget af sin 10 år ældre storesøster, Prinsesse Caroline.

Ægteskab thumb|left|Kronprinsparret Frederik og Louise på hver side af kongeparret Christian 6. og Sophie Magdalene. I 1743 blev der indgået aftale om et dynastisk ægteskab mellem Prinsesse Louise og og den dansk-norske tronfølger, Kronprins Frederik. Ægteskabet blev foreslået af Storbritannien af politiske årsager. På den tid foregik der en kappestrid sted mellem Frankrig og Storbritannien om at indgå en alliance med Danmark-Norge. Det protestantiske Storbritannien havde fordelen af at kunne indgå en ægteskabsalliance med de ligeledes protestantiske tvillingriger på den anden side af Nordsøen, og der opstod blandt de engelske statsmænd idéen om at arrangere et ægteskab mellem Louise og Kronprins Frederik. Den danske regering var positivt indstillet, mens Frederiks far, Kong Christian 6. i første omgang var lunken overfor idéen. Men da han øjnede chancen for, at ægteskabet ville medføre britisk støtte til planerne om at gøre Kronprins Frederik til svensk tronfølger, blev han positivt stemt. På det mere personlige plan var der også et håb om, at det ville lægge en dæmper på den karaktersvage og drikfældige kronprins' udskejelser at indgå et snarligt ægteskab. Kronprinsen selv erklærede sig også velvillig overfor planerne, efter at han havde set et portræt af Louise og var blevet fortalt om hendes venlighed, så meget desto mere som også han kunne se de politiske fordele ved ægteskabet.

I løbet af 1743 indledte man derfor ægteskabsforhandlingerne, der blev vellykket afsluttet den 14. september efter et par måneders forhandlinger. Den 19. oktober rejste den knap 19-årige prinsesse Louise fra London og indledte sin færd mod Danmark. Hofmarskallen ved det britiske hof beordrede levering af rejseudstyr til prinsessen, herunder "sæt af kongeligt sengetøj, portmanteauer, et rejse-teudstyr og genstande til Mrs. Dives og "Fubbs"-yachten: alt til et skøn på £503". Louise rejste først med det britiske kongeskib HMY Fubbs til sin fars nordtyske stambesiddelse, Kurfyrstedømmet Braunschweig-Lüneburg, hvor hun den 10. november 1743 blev gift med Kronprins Frederik i Hannover ved en såkaldt prokurationsvielse, hvor brudens bror, hertugen af Cumberland, fungerede som stedfortræder for brudgommen. Derefter rejste hun til Altona i det dengang danske Hertugdømme Holsten, hvor hun en uge efter brylluppet blev modtaget af sin brudgom. Der blev også hele Louises engelske følge udskiftet med et dansk, ledet af hendes nye hofmester Carl Juel og hendes nye overhofmesterinde Christiane Henriette Louise Juel. Den 11. december fandt hendes festlige indtog i København sted under stor jubel fra befolkningens side, og allerede samme dag blev vielsen gentaget, nu med brudgommen selv, i den netop færdigbyggede Christiansborg Slotskirke. Blot en uge senere, den 18. december 1743, fyldte den nye kronprinsesse 19 år. Til fejring af fødselsdagen skrev den tyske digter Johann Elias Schlegel en kantate.

Kronprinsesse thumb|right|Kronprinsparret i deres lejlighed på Charlottenborg. Efter brylluppet flyttede det nygifte par ind på Charlottenborg Slot på Kongens Nytorv, hvor de boede, indtil de i 1745 kunne flytte ind i Prinsens Palæ ved Frederiksholms Kanal, der var blevet ombygget til deres brug af hofbygmester Nicolai Eigtved i den nye, moderne rokokostil.

At hun ikke var en tysk prinsesse, var nok til at bevirke, at hovedstadens befolkning, modtog hende med overstrømmende glæde, men det i højeste grad gunstige indtryk, hun ved denne lejlighed gjorde på alle, der kom i hendes nærhed, syntes at retfærdiggøre denne jubel og at berettige til de største forventninger, og heri blev man ikke skuffet; thi Louise blev den mest elskede dronning, Danmark havde haft siden dronning Dagmar’s dage, men lignede hende også deri, at hendes levetid blev ret kort. Selvom ægteskabet var arrangeret, var forholdet mellem ægtefællerne tilsyneladende godt, i hvert fald i deres første ægteskabsår. At hun var en mønsterværdig hustru og moder, var alle i samtiden enige om. Men med al sin ømme hengivenhed og samvittighedsfulde pligtopfyldelse formåede hun ikke, skønt hun var en smuk og indtagende personlighed, at vinde Frederik 5.s kærlighed; i begyndelsen så det vel ud, som om han følte sig lykkelig ved samlivet med hende, lige som han altid behandlede hende med stor opmærksomhed, men han opgav ikke sine slette venner og sin udsvævende levevis. Sin smerte over hans utroskab bar Louise med stille tålmod og søgte trøst i sine børns kreds eller ved beskæftigelse med litteratur og musik. Hun ville helst leve i stilhed og ro, men unddrog sig aldrig selskabslivets pligter; overalt, hvor hun skulle optræde som dronning, vakte hun ved sin naturlige værdighed, sin takt og yndefulde lethed i konversationen beundring hos enhver, der havde adgang til hoffet. Hos den store mængde blev beundringen til forgudelse, ikke blot på grund af hendes milde og venlige væsen, selv over for de ringeste, hendes hjertelige deltagelse og hjælpsomhed, hvor hun mødte ulykke og nød, men især, fordi hun bestemt udtalte, at hun i eet og alt ville være dansk, thi derved rørte hun, midt i tyskhedens glanstid i landet, ved nationens hjerte.Salmonsen, s. 1063f

Louise og Frederik fik 5 børn, hvoraf deres første barn, tronfølgeren Kronprins Christian, døde inden sin to-års fødselsdag.

Dronning thumb|left|Portræt af Dronning Louise.