Brigitte Anne-Marie Bardot (født 28. september 1934 i Paris, død 28. december 2025) var en fransk skuespillerinde og dyreværnsforkæmper. Som sangerinde udgav hun i 1964 en LP.Brigitte Bardot | Discography | Discogs

Filmkarriere BB, som hun blev kaldt, var oprindeligt mørkhåretBrigitte Bardot: her life and times so far – in pictures | Film | The Guardian og begyndte som 5-årig at tage timer i ballet. Som 14-årig blev hun opmuntret af sin mor til at være model for en venindes hatte. I 1949 kom hendes billede på forsiden af den franske udgave af Elle. Det fangede Roger Vadims blik, og han skaffede hende en rolle i Pigen i bikinien. Med affarvet hår blev Bardot en af 1950'ernes mest eksponerede filmstjerner efter sit internationale gennembrud i Gud skabte kvinden (fransk titel: Et Dieu créa la femme - 1956), som vakte forargelse og skandale overalt og blev fordømt af den katolske kirke, men indtjente en formue.Bardot, Brigitte - & God Created Woman - O.S.T. - Amazon.com Music Instruktøren var hendes ægtemand Roger Vadim, der havde giftet sig med Bardot i december 1952, mens hun stadig var mørkhåret.Brigitte Bardot and Roger Vadim’s wedding (1952) | FROM THE BYGONE Dette første ægteskab blev dog kortvarigt, og det enorme postyr omkring Gud skabte kvinden fik Bardot til at udtale, at hun ville ønske, hun aldrig var født.Happy birthday, Brigitte Bardot | Film | The Guardian

thumb|left|Verdenskendt og hyldet: Bardot i Brasilien, 1964. I 1959 giftede Bardot sig med skuespilleren , og 19. januar 1960 blev deres søn Nicolas født. Ægteskabet var yderst stormfuldt, og i september samme år forsøgte Bardot at begå selvmord. Hun fuldførte dog filmen Sandheden, som blev nomineret til en Oscar som årets bedste fremmedsproglige film. Men to år senere blev ægteskabet med Charrier opløst, og sønnen voksede op hos sin far.

Hendes tredje ægteskab var med den tyske playboy , barnebarn af Opels grundlægger. Han indledte sin stormkur i maj 1966 med at kaste rosenblade ned fra en helikopter over hendes have i . Det imponerede hende så meget, at de blev gift 14. juli 1966 i Las Vegas, efterfulgt af et rastløst jetset-liv. I 1967, da de var det mest glamorøse par i Paris, indspillede Bardot sangen "Je t'aime moi non-plus" sammen med Serge Gainsbourg - som hun derefter indledte en hemmelig affære med. Hun tryglede Gainsbourg om ikke at udgive sangen; det gjorde han heller ikke, men lavede i stedet en indspilning med Jane Birkin.Snapshot 1967: Turbulent love with Bardot and Sachs in Paris | Classic Driver Magazine

Hverken Bardot eller Sachs var lykkelige mennesker, og de blev skilt i oktober 1969. Bardot fortalte om flere selvmordsforsøg, hvor hun skar sine håndled over, tog sovepiller og prøvede at tage gas. Da hun var i slutningen af trediverne, drak hun dagligt to flasker champagne samt tre flasker vin.Brigitte Bardot bares her soul: archive, 24 September 1996 | Film | The Guardian I 2011 tog Günter Sachs sit liv i sit hjem i Gstaad. Det tog hårdt på Bardot. Sachs havde, til ære for hendes franske ophav, givet hende en trikolor-ring til brylluppet, som hun senere solgte; men som den generøse mand, han var, købte Sachs den igen og skænkede hende den for anden gang.Gunter Sachs: Playboy and husband of Brigitte Bardot who helped put Saint-Tropez and St Moritz on the jet-set map | The Independent | The Independent

Dyreforkæmper Bardots holdninger fik Simone de Beauvoir til at skrive Brigitte Bardot og Lolita-syndromet, hvor hun forudså de problemer, stjernen ville komme ud for.Full text of "Simone de Beauvoir: Brigitte Bardot And The Lolita Syndrome"

I fyrreårsalderen ændrede Bardot imidlertid helt sin tilværelse og trak sig tilbage for at tale dyrenes sag. I 1986 solgte hun store dele af sin smykkesamling for at grundlægge organisationen La Fondation Brigitte Bardot (FBB), med status som overvåger af Frankrigs dyrebeskyttelse. I 1987 solgte hun sine erindringer til fordel for dyrene.https://www.nytimes.com/1987/06/19/style/bardot-sells-her-memories-to-aid-animals.html Da hun fyldte 80, udtalte hun: "Jeg gav min ungdom og skønhed til mændene. Nu vil jeg gi' min visdom til dyrene. Jeg ønsker ingen hyldest, kun bidrag til min dyrebeskyttelsesfond." Brigitte Bardot visade oss perfekta eyelinern | Nöje | Expressen

Brigitte Bardot var fortsat bosat i Sydfrankrig og gjorde sig i sine sidste år bemærket ved sin modstand mod islam, indvandring og homoseksuelle. I Åbent brev til mit fortabte Frankrig advarede hun mod følgerne af islamisk indvandring. Hun blev flere gange dømt for racistiske og diskriminerende udtalelser. Hun var modstander af hvalfangst og støttede Sea Shepherd, som opkaldte en trimaran efter hende.

Familie Da hendes søn Nicolas Charrier 27. september 1984 giftede sig med en norsk pige, Anne Line Bjerkan, var Bardot ikke inviteret til brylluppet. Parret boede i Oslo igennem mere end fyrre år, hvor Bardot første gang mødte sine to børnebørn, Anna-Camilla og Thea-Jospehine 16. august 1992, da hun giftede sig med Bernard d’Ormale. Hendes søn ønskede aldrig opmærksomhed omkring slægtskabet, men Bardot havde ved sin død norske oldebørn.

Galleri

Filmroller År Titel Rolle Andre noter 1952 Manina, la file sans voile Manina Le trou normand Javotte Lemoine 1953 Le Portrait de son père Domino Un acte d'amour Mimi 1954 Si Versailles m'était conté Mademoiselle de Rozille 1955 Futures Vedettes Sophie Les grandes manoeuvres Lucie Doctor at Sea Hélène Colbert 1956 Helen of Troy Andraste Et Dieu... Créa la femme Juliette Hardy La Mariée est trop belle Chouchou 1957 Une Parisienne Brigitte Laurier 1958 Les bijoutiers du clair de lune Ursula En cas de malheur Séverine Serizy 1959 Babette s'en va-t-en guerre Babette "Voulez-vous danser avec moi?" Virginie Dandieu 1960 La vérité Dominique Marceau 1961 Les amours célèbres Agnes Bernauer 1962 Vie privée Jill Le Repos du guerrier Geneviève Le Theil 1963 Le Mépris Camille Javal 1964 Une ravissante idiote Penelope Lightfeather 1965 Viva María! Maria I Dear Brigitte Brigitte Bardot (herself) 1966 Masculin, féminin Brigitte Bardot (herself) 1967 À coeur joie Cecile 1968 Histoires extraordinaires Giuseppina Shalako Countess Irina Lazaar 1969 Les Femmes Clara 1970 L'Ours et la Poupée Felicia Les novices Agnès 1971 Les pétroleuses Louise Boulevard du Rhum Linda Larue 1973 Don Juan 1973 ou Si Don Juan était une femme... Jeanne

I populærkulturen Hun nævnes af Kim Larsen i hans sang "Bell'star", som er med i Erik Clausens film De frigjorte fra 1993.Bell Star rabalderband.dk. Hentet 7. januar 2026.

Kilder

Litteratur Brigitte Tast & Hans-Jürgen Tast: Brigitte Bardot. Filme 1953-1961. Anfänge des Mythos B.B. (Hildesheim 1982) . Roger Vadim: Bag stjernerne – Bardot, Deneuve, Fonda (Lademann, 1986) Edward Schmidt: Franske fristelser (PS Pige-Special nr. 6, 1996).

Eksterne henvisninger

Kategori:Skuespillere fra Frankrig Kategori:Vegetarer Kategori:Personer fra Paris Kategori:Personer døde af kræft