thumb|right|Nornerne spinder livstrådene ved foden af Yggdrasil. Nedenfor er brønden Urðarbrunnr med de to svaner, hvorfra alle verdens svaner stammede. thumb|right|"Die Nornen" af Johannes Gehrts (1889) Nornerne (norrønt: norn, plural: nornir) var en gruppe af gudinder i nordisk mytologi, der var knyttet til skæbnen. De bedst kendte norner i mytologien er Urðr (Urd), Verðandi (Verdande) og Skuld, hvis navne traditionelt oversættes til fortid, nutid og fremtid. Kilderne tyder på, at man, udover disse tre, forestillede sig utallige norner, der bestemte skæbnen for alle typer af væsner. Når et barn blev født, var der fx en norne til stede for at fastlægge dets skæbne i livet.Steinsland (2005) s. 249 Nornernes funktion var således både velgørende og skadevoldende, da nogle mennesker fik et godt liv og langt liv, mens andre et kort og besværligt liv. I nyere forskning har man diskuteret forbindelsen i de mytologiske tekster mellem på den ene side norner og valkyrier, og på den anden de virkelige omrejsende vølver, der praktiserede sejd; de var i det før-kristne nordiske samfund hovedsageligt kvindelige kultledere, der bl.a. besøgte nyfødte børn. Der er også blevet peget på en mulig forbindelse mellem dem og andre grupper af kollektive feminine magter, især diser og fylgjer; de gudinder, der i lighed med nornerne og valkyrierne var knyttet til skæbne.Bæksted (1994) s. 179
Deres relation til de øvrige guddomme er usikker, da den ikke omtales direkte i nogen kilde. Det er blevet foreslået at de tre jættemøer, der omtales i Vølvens spådom, hvis ankomst i Asgård markerede afslutningen på urtidens guldalder, var identiske med Urd, Verdande og Skuld. Ligesom de muligvis kan være Mögþrasirs døtre, der omtales i Vafþruðnismál.The article Nornor in Nordisk familjebok (1913). Ifølge islændingen Snorre Sturlasons beskrivelse boede Urd, Verdande og Skuld i en hal ved foden af verdenstræet Yggdrasil. Hver dag tog de af vandet fra Urds brønd og fra det hvide dynd, der lå rundt om, og hældte det over træet, så dets grene ikke gik ud. Dette beskriver Gro Steinsland som en central placering i hele kosmologien, da de ikke blot bor i verdens centrum under Yggdrasil, men også råder over den vigtigste lov i nordboernes verden, nemlig skæbnen.
Etymologi De tre navne, der er overleveret i Vølvens Spådom, Urd, Verdande og Skuld, bliver normalt oversat til fortid, nutid og fremtid. Navnet Urðr er beslægtet med angelsaksisk wyrd, weird, et begreb ækvivalent med det nordiske skæbnebegreb, og kan oversættes fra norrønt med "skæbne". Urðr knyttes også til det svenske ord öde, som netop betyder "skæbne".1228 (Svensk etymologisk ordbok) Både Urðr óg Verðandi er afledt af det norrøne verbum verða, "at være/blive til".Swedish Etymological dictionary. Mens Urðr stammer fra perfektum (dvs. "det, der var/blev til, eller snarere skete"), stammer Verðandi fra præsens (dvs. "det der sker"). Skuld er afledt af verbet "skulle" i futurum (dvs. det kommende).Shall i Online Etymology Dictionary Nogle forskere mener imidlertid ikke, at noget i den nordiske mytologi understøtter, at de tre norner hver især var knyttet til enten fortid, fremtid eller nutid; tilsammen repræsenterede de snarere "skæbnen" som tæt forbundet med tidens gang. Oprindelsen til ordet "norne" er meget usikker, men det kan stamme fra et ord, der betyder "at flette", hvilket henviser til deres rolle som dem, der fletter - eller snarere spinder - skæbnens tråde.
Opgaver Nornerne var til stede, hver gang et menneske fødtes, og bestemte over et menneskes livsforløb og -længdeFinn Stefánsson: norner i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 29. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=132966 ved at spinde livstråden på håndten. Det var derfor helt afgørende, at nornerne beherskede det håndværk; for en ond norne vævede en skæbne fuld af uheld og ulykker, mens en god norne gav personen et godt liv. Da skæbnen i den norrøne verden var så betydningsfuld, at den i højere grad end guderne bestemte enkeltmenneskets liv (Steinsland 2005:102), kan myten om nornerne være knyttet op mod idealet af jernalderens husfrue.Ulrike Töpfer: "Benkamme i jernalder" s. 47
Nornerne var søstre, og til deres opgaver hørte at spinde, måle og klippe menneskers og guders livstråd/skæbnetråd. De holdt til ved Urds brønd ved verdenstræet Yggdrasil, som de sørgede for at vande,https://heimskringla.no/wiki/Her_begynder_Gylfis_Øjenforblindelse kap. 15 så det ikke tørrede ind. En norne holdt helt bogstaveligt skæbnen i sin hånd.
Relation til andre germanske gudinder Overordnet set findes der ingen klare gennemgående skel mellem norner, fylgjer, hamingjaer og valkyrier i kildematerialet. Ligesom de heller ikke kan adskilles entydigt fra diserne. Derudover blev disse termer i bl.a. skjaldedigtning og anden poesi også brugt til at beskrive dødelige kvinder, som Snorre skrev i Skáldskaparmál om forskellige kenninger for kvinder: Woman is also metaphorically called by the names of the Asynjur or the Valkyrs or Norns or women of supernatural kind.Skáldskaparmál in translation by Arthur Gilchrist Brodeur (1916), at Northvegr.
Teorier De uklare beskrivelser af nornernes oprindelse og relationer til de øvrige guddommelige magter betyder, at der er blevet fremsat en række forskelligartede teorier om deres betydning og hvilke arter typer af guddomme, som de er forbundet med. Fx er det blevet foreslået, at de sammen med diserne kan være udviklet på grundlag af de feminine magter, som blev dyrket i Nordvesteuropa fra 1. til 5. Århundrede e.v.t. De blev afbildet på votivgaver og altre.Simek (2007:236) Disse gudinder blev altid afbildet i grupper af tre, og var sandsynligvis også nært beslægtet med de romerske gudinder matres et matrones.Lindow (2001:224). Andre har foreslået at nornerne er resultatet af en påvirkning fra græsk-romersk kultur, da de minder om de spindende skæbnegudinder Moirae og Parcae).
Kilder thumb|"Mímer og Balder søger råd hos nornerne" af H.E. Freund (1821-1822). Der er overleveret en række tekster, der refererer til nornerne og de forestillinger om dem, der fandtes i før-kristen tid og i perioden omkring religionsskiftet. De vigtigste kilder er Yngre Edda og Ældre Edda. Den sidstnævnte er en tekstsamling af poesi, som sandsynligvis stammer fra før-kristen tid, og nornerne omtales flere steder i dem. Yngre Edda indeholder genfortællinger, beskrivelser og kommentarer til den hedenske mytologi, og tilskrives traditionelt Snorre Sturlason.
Ældre Edda I Ældre Edda omtales, der flere andre mindre fremtrædende norner ud over de tre ved Yggdrasils fod, ligesom i Snorres Gylfaginning, der i vid udstrækning bygger på dette værk. Desuden fortælles det, at andre racer havde deres egne norner, fx omtales dværgenes norner som Dvalins døtre.
Fáfnismál i Ældre Edda indeholder en samtale mellem helten Sigurd og dragen Fafner, der ligger døende efter det sår, Sigurd har tilføjet ham. Helten udspørger dragen om mange ting, bl.a. om nornernes natur. Fafner forklarer, at de er mange, og er af mange forskellige racer:
Sigurðr kvað: 12. "Segðu mér, Fáfnir, alls þik fróðan kveða ok vel margt vita, hverjar ro þær nornir, er nauðgönglar ro ok kjósa mæðr frá mögum." - Fáfnir kvað: 13. "Sundrbornar mjök segi ek nornir vera, eigu-t þær ætt saman; sumar eru áskunngar, sumar alfkunngar, sumar dætr Dvalins."Fáfnismál Guðni Jónssons normaliserede udgave af teksten. Sigurd: 12. "Sig mig, Fåvne! siden du agtes vis at være: Hvo ere de Norner, som hjælpe i Nød og komme til fødende Kvinder?":- Fåvne. 13. "Af mangfoldig Æt tror jeg at Nornerne ere; ej er de af samme Slægt. Nogle stamme fra Aser, nogle fra Alfer, nogle ere Dvalins Döttre."Sangen om Fåvne; oversat af H. G. Møller, 1870
Ud fra i Völuspá og Vafþruðnismál er det muligt, at de tre vigtigste norner oprindeligt ikke var gudinder, men var af jætteæt. Deres ankomst betød afslutningen på gudernes guldalder lige efter verdens skabelse. Völuspá fortæller, at tre magtfulde jættekvinder kom til Asgård fra Jotunheim: thumb|220px|The norns af Arthur Rackham. 8. Tefldu í túni, teitir váru, var þeim vettergis vant ór gulli, uns þrjár kvámu þursa meyjar ámáttkar mjök ór Jötunheimum.Völuspá Guðni Jónssons normaliserede udgave af teksten.8. Tit i tunet tavl dem muntred, og guld savned guder aldrig, før tre store turser der kom, ondsindet kvindfolk fra jættelandet.Martin Larsen (1991); Vølvens Spådom Senere i digtet, efter omtalen af menneskets skabelse, nævnes de tre norner ved navn, og deres rolle beskrives på følgende måde: al lov bød de, alt liv gav de verdens skarer, hver hans skæbne.Martin Larsen (1991); Vølvens Spådom
I Vafþrúðnismál refereres der måske til nornerne, når de jættemøer omtales, der kommer til jordens mennesker, for at beskytte dem som værneånder (hamingjaer) omtales Se Bellows kommentar.: 49. "Þríar þjóðár falla þorp yfir meyja Mögþrasis; hamingjur einar þær er í heimi eru, þó þær með jötnum alask."Vafþrúðnismál Guðni Jónssons normaliserede udgave af teksten. 49. I tre Mængder Mågtrasirs Møer tørne over Torp, Livets eneste Lykkediser (Hamingiur) er de, skønt jætteavlet.Vaftrudnirs Maal; oversat af Thøger Larsen 1926 Helgakviða Hundingsbana I Nornerne besøgte hvert eneste nyfødte barn, for at fastlægge dets skæbne; i anden strofe af digtet Helgakviða Hundingsbana I er helten Helgi Hundingsbane lige blevet født, da nornerne ankommer til huset:
2. Nótt varð í bæ, nornir kómu, þær er öðlingi aldr of skópu; þann báðu fylki frægstan verða ok buðlunga beztan þykkja. - 3. Sneru þær af afli örlögþáttu, þá er borgir braut í Bráluni; þær of greiddu gullin símu ok und mánasal miðjan festu. - 4. Þær austr ok vestr enda fálu, þar átti lofðungr land á milli; brá nift Nera á norðrvega einni festi, ey bað hon halda.Helgakviða Hundingsbana I Guðni Guðni Jónssons normaliserede udgave af teksten. 2. Nat blev det i By; Norner kom; Ædlingens Skæbne råde de skulde. Vidspurgt Hersker bød de ham vorde og tykkes den förste blandt Fyrster alle.:- 3. Da monne i Brålund Borge brydes; mægtige Møer tvandt Skæbnens Tråde. Udslagne Guldbånd de ordned med Snille, fæsted dem midt under Måne-Sal.:- 4. Fra Öst til Vest udspændte de Båndet, gave alt det Land i Ædlingens Eje. Mod Nord en Kæde Nornen slynged: evig bød hun det Bånd at holde.Förste Sang om Helge Hundingsbane; oversat af H. G. Møller 1870
Helgakviða Hundingsbana II I Helgakviða Hundingsbana II, giver Helgi Hundingsbane nornerne skylden for, at han skulle dræbe Sigrúns far Högne og bror Brage for at kunne gifte sig med hende: 26 "Er-at þér at öllu, alvitr, gefit, - þó kveð ek nökkvi nornir valda -: fellu í morgun at Frekasteini Bragi ok Högni, varð ek bani þeira.Völsungakviða in forna Guðni Jónssons normaliserede udgave af teksten.26. "Ej er du mægtig i alt, du vise! Dog have Nornerne noget voldet. Her faldt imorges ved Frekastén Brage og Högne; jeg var deres Bane.Anden Sang om Helge Hundingsbane; oversat af H. G. Møller, 1870 thumb|220px|The norns, by Arthur Rackham.
Reginsmál Snorre Sturlason berettede i Gylfaginning, at en persons skæbne afhang af nornernes velvilje, en forestilling der også ligger bag dværgen Andvaris beklagelser i Reginsmál. Her skyder han skylden for sit dårlige liv på en ond norne:
2. "Andvari ek heiti, Óinn hét minn faðir, margan hef ek fors of farit; aumlig norn skóp oss í árdaga, at ek skylda í vatni vaða."Reginsmál Guðni Jónssons normaliserede udgave af teksten. 2. "Andvare jeg hedder; Oin hed min Fader; i mangen Fos har jeg faret. En ynkelig Norne bestemte i Oldtid, at jeg skulde i Vandet vade."Anden Sang om Sigurd Fåvnesbane; oversat af H. G. Møller, 1870
Sigurðarkviða hin skamma Et andet eksempel på at nornerne beskyldes for at have fremkaldt en ufordelagtig situation findes i digtet Sigurðarkviða hin skamma, hvor valkyrien Brynhilde gør skadevoldende norner ansvarlige for hendes årelange længsel efter Sigurds favntag, som hun ikke kan få: 7. Orð mæltak nú, iðrumk eftir þess: kván er hans Guðrún,