VfL Wolfsburg er en fodboldklub i byen Wolfsburg i Niedersachsen, Tyskland. Klubben er ejet 100% af Volkswagen AG, der også sponsorerer byens stadion, der har fået navnet Volkswagen-Arena. Stadion kan rumme 30.000 tilskuere. Klubben sikrede sig, i sæsonen 2008/2009, det hidtil eneste nævneværdige trofæ, da det tyske mesterskab blev hjemført.

Historie VfL Wolfsburg blev stiftet den 12. september 1945. Da klubben blev stiftet var det kun syv år efter, at byen Wolfsburg blev grundlagt omkring Volkswagens fabrik. Klubben blev stiftet som en multisportsklub for arbejder hos Volkswagen, og har siden starten fået blandt andet gymnastik, håndbold, basketball, hockey, atletik, svømning og selvfølgelig fodbold som de første sportsgrene. Seneste tilføjelse er motorsport fra 2005.

I mange år spillede klubben i de lavere rækker, men i 1993 rykkede klubben for tredje gang op i 2. Bundesliga, hvor den, i modsætning til 1974 og 1976 ikke rykkede ned igen. I 1997 rykkede klubben op i Bundesligaen, hvor den har ligget siden, på trods af spådomme om en hurtigt nedrykning i den første sæson.

I 2003 tabte Wolfsburg finalen i Intertoto Cupen til AS Perugia, og kom dermed ikke med i UEFA Cuppen.

Klubbens placering i 2004/05-sæsonen var en 9. plads. I sæsonen 2005/2006 præsterede de dog ikke så godt som sæsonen før – sæsonen endte med en skuffende 15. plads, en bedrift der blev gentaget året efter. I 2007/08-sæsonen blev der dog sat ny rekord i klubben, da den endte på en flot 5. plads, for allerede året efter at hjemtage det første tyske mesterskab til klubben, nogensinde. Klubben vandt mesterskabet med tre point ned til rækkens nummer to, FC Bayern München. Dette betød også, at klubben skulle ud at spille UEFA Champions League for første gange i klubbens historie, i sæsonen 2009/10.

I samme sæson satte klubbens to frontangribere, Edin Dzeko og Grafite, to imponerende rekorder: De var de første to spillere fra samme klub til at score over 20 mål i samme sæson i Bundesligaen. De slog også rekorden fra 1973 for flest scorede mål af to angribere for samme hold, med 54 mål i alt (Grafite: 25 kampe/28 mål; Edin Dzeko: 32 kampe/26 mål).

Resultater

Tysk mester Vinder (1): 2009

2. Bundesliga Sølv (1): 1997

DFB-Pokal Sølv (1): 1995

Oberliga-Nord Vinder 1991,1992

Klubrekorder

Flest kampe

+Nr.SpillerKampePeriode1 Olaf Ansorge3531981-19922 Maximilian Arnold3392011-3 Diego Benaglio3212008-20174 Marcel Schäfer3122007-20175 Uwe Otto3021980-1992

Flest mål

+Nr.SpillerMålPeriode1 Olaf Ansorge1181981-19922 Frank Plagge1111986-1992, 1993-19953 Siegfried Reich951978-1981, 1992-19964 Edin Džeko852007-20115 Grafite752007-2011

Danske spillere +SpillerPeriodeJann Jensen1993-1998Claus Thomsen1999-2002Michael Madsen2001-2002Thomas Rytter2002-2005Kim Madsen2002-2004Jesper Christiansen2002-2003Peter Madsen2003Thomas Kahlenberg2009-2013Simon Kjær2010-2011Nicklas Bendtner2014-2016Jonas Wind2022-Joakim Mæhle2023-

Nuværende Spillertrup

Udlånt

Se også VfL Wolfsburg (kvinder)

Kilder

Eksterne henvisninger

Wolfsburgs officielle hjemmeside

Kategori:Wolfsburg Kategori:Volkswagen Group Kategori:Fodboldklubber i Tyskland Kategori:Ishockeyklubber i Tyskland Kategori:Håndboldklubber fra Tyskland Kategori:Sportsklubber i Tyskland Kategori:Etableret i 1945