Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr. til omkring 1050. I Norden er der tradition for at se vikingetiden som en selvstændig epoke, men internationalt ses perioden som en del af middelalderen (som udenfor Skandinavien regnes fra ca. 500 til 1400-tallet).
Vikingetiden opfattes i dansk sammenhæng enten som den periode, der fulgte efter eller som en afsluttende forlængelse af yngre germansk jernalder, inden den glider over i middelalderen.Forte, p. 2 Det var en tid, hvor nordboere udforskede Europa via havene og floderne for at handle, plyndre, kolonisere og erobre. Nordboerne bosatte sig på Grønland og Newfoundland samt på Færøerne og på Island, i Skotland, England, Irland, Holland, Tyskland, Ukraine, Rusland og Tyrkiet. Selv om vikingerne på mange punkter bliver betragtet som brutale plyndringsmænd, viser mange kilder, at deres invasioner var gengældelse for kristne missionærer og muligvis de saksiske krige med Karl den Store,Simek, Rudolf (2005) "the emergence of the viking age: circumstances and conditions", "The vikings first Europeans VIII — XI century — the new discoveries of archaeology", other, pp. 24–25Bruno Dumézil, master of Conference at Paris X-Nanterre, Normalien, aggregated history, author of conversion and freedom in the barbarian kingdoms. 5th – 8th centuries (Fayard, 2005)"Franques Royal Annals" cited in Sawyer, Peter (2001) The Oxford Illustrated History of the Vikings. . p. 20Decaux, Alain and Castelot, André (1981) Dictionnaire d'histoire de France. Perrin. . pp. 184–185Boyer, R. (2008) Les Vikings: histoire, mythes, dictionnaire. R. Laffont. . p. 96 eller at de blev motiveret af overbefolkning, ubalanceret handel og mangel på landbrugsjord. Kilderne til vikingerne er hovedsageligt deres fjenders, primærkilder som arkæologi og sekundære kilder som de islandske sagaer.
Nordboerne bosatte sig særligt i de nære områder. Der, hvor de var mest massivt til stede, har vikingerne sat varigt præg på kulturen. Det kan ses i mange stednavne, afledninger af norrøne ord i moderne sprog og kunsten.
Blandt vikingernes største teknologiske vindinger var deres skibe, der med sejl kunne tilbagelægge store afstande over åbent hav. Det mest kendte er langskibet, der med sin manøvredygtighed og lave køl kunne gå ind på lavt vand. Det blev brugt på plyndringstogter. Knarr og snekke var også typiske for tiden. Deres rustninger og våben bestod af sværd, spyd, hjelme, skjolde og buer.
Historiske betragtninger I England er vikingetidens begyndelse sat til den 8. juni 793,Swanton, Michael (1998). The Anglo-Saxon Chronicle. Psychology Press. . p. 57, n. 15. hvor vikingerne angreb klosteret på øen Lindisfarne ud for Northumberlands kyst. Munkene blev dræbt eller slæbt med som trælle, og vikingerne stjal fra kirken. Det er baggrund for bønnen "A furore Normannorum libera nos, Domine", "Herre, fri os fra Nordboernes vrede."Albert D'Haenens, Les Invasions Normandes en Belgique au IX Siecle (Louvain 1967) asserts that the phrase cannot be documented. It is asserted that the closest documented phrase is a sentence from an antiphon for churches dedicated to St. Vaast or St. Medard: Summa pia gratia nostra conservando corpora et cutodita, de gente fera Normannica nos libera, quae nostra vastat, Deus, regna, "Our supreme and holy Grace, protecting us and ours, deliver us, God, from the savage race of Northmen which lays waste our realms." Magnus Magnusson, Vikings! (New York: E.P. Dutton 1980), , p.61.
Tre vikingeskibe gik på grund ved Weymouth Bay fire år tidligere (selv om en skrivefejl i den Angelsaksiske Krønike daterer det til 787), men dette strejftog har muligvis været en handelsekspedition, der gik galt, snarere end et plyndringstogt. Lindisfarne var anderledes, og vikingernes ødelæggelser på Northumbrias Holy Island blev rapporteret af den lærde Alcuin af York, der skrev: "Aldrig før er en sådan rædsel forekommet i Storbritannien ".Jones, p. 195. Simeon af Durham beskrev angrebet således: And they came to the church of Lindisfarne, laid everything waste with grievous plundering, trampled the holy places with polluted feet, dug up the altars and seized all the treasures of the holy church. They killed some of the brothers; some they took away with them in fetters; many they drove out, naked and loaded with insults; and some they drowned in the sea." Magnus Magnusson, Vikings!, p. 32.
Vikingerne blev opfattet som voldelige og blodtørstige af deres fjender. I engelske middelalderlige krøniker bliver de beskrevet som "ulve blandt får".
Første gang man begyndte at udfordre de mange vikingefjendtlige beskrivelser i britiske manuskripter, var i 1600-tallet. Pionerer inden for vikingeforskning fik en lille læserkreds i Storbritannien. Sprogforskere sporede vikingernes idiomer og ordsprog, og der blev skrevet nye ordbøger over det norrøne sprog. Det gjorde, at flere i viktoriatiden kunne læse de islandske sagaer.
thumb|Kallerupstenen fra 700-tallet.
I Skandinavien var de første forskere, der brugte runeinskriptioner og islandske sagaer som primærkilder, danskerne Thomas Bartholin og Ole Worm og svenskeren Olaus Rudbeck. I oplysningstiden og den nordiske renæssance udviklede historikere som den norsk-islandske Thormodus Torfæus, den dansk-norske Ludvig Holberg og den svenske Olof von Dalin en mere "rationel" og "pragmatisk" tilgang til historien.
I sidste halvdel af 1700-tallet, mens de islandske sagaer stadig blev brugt som vigtige historiske kilder, blev vikingetiden igen associeret med en barbarisk og uciviliseret periode i Nordens historie.
Det var først i 1890'erne, at forskere uden for Skandinavien for alvor begyndte at revurdere den traditionelle tolkning af vikingernes bedrifter, og vikingerne begyndte at blive anerkendt for deres kunstneriske og teknologiske evner samt for deres bedrifter som sømænd.
Indtil for nylig var vikingernes historie hovedsageligt baseret på de islandske sagaer, Saxo Grammaticus' danmarkshistorie, Gesta Danorum, Kijevrigets Nestorkrøniken og Cogad Gáedel re Gallaib. I dag bruger de fleste forskere dem ikke direkte, men baserer sig mere på arkæologiske fund, numismatik og andre videnskabelige discipliner og metoder.Jones, pp. 8–10
Historisk baggrund right|thumb|Vikingerne rejser i Nordatlanten.
De vikinger, der invaderede Vest- og Østeuropa, var hovedsageligt asatroende fra Danmark, Norge og Sverige. De bosatte sig på Færøerne, Island, Irland, Skotland (Caithness, Hebriderne, Northern Isles), Grønland og i Canada.
Det nordgermanske sprog, norrønt, var grundstammen for de skandinaviske sprog. I 801 var der opstået en stærk centralmagt i Jylland, og danerne begyndte at se ud over deres eget område efter jord, handel og plyndring.
I det bjergrige Norge med de mange fjorde var der stærke naturlige grænser. Her var samfundene uafhængige af hinanden til forskel fra i Danmark, der er lavland. Omkring år 800 eksisterede der 30 mindre kongeriger i Norge.
Havet var den nemmeste vej mellem de norske kongerige og resten af verden. Det var i 700-tallet, at skandinaver begyndte at bygge krigsskibe og sende dem på plyndringstogter. Det var begyndelsen på vikingetiden. De, der sejlede på Nordsøen, var handlende, kolonister, opdagelsesrejsende og plyndringsmænd.
Årsager til nordisk ekspansion
Der er mange teorier om årsagen til vikingernes ekspansion og invasioner. Ønsket om at opdage nyt land spillede nok en vigtig rolle. England, Wales og Irland var sårbare for angreb, da de var opdelt i mange mindre kongeriger i indbyrdes krig og magtkampe. Frankerne var bedre organiserede og bedre forsvaret. Overbefolkning i de skandinaviske riger spillede også en rolle."One of the most popular explanations offered for the Viking phenomenon is that overpopulation created a need for more land – especially in mountainous Norway – and thus the Vikings were largely motivated by a desire to colonise. Peter Sawyer, for example, in 1971 said that the first raids on Britain, by the Norwegians, were a by-product of the colonisation of the Orkneys and the Shetlands, and that the Norwegians were more interested in settlement than in plunder. There have emerged more recently, however, a couple of problems with this explanation. For a start, Sawyer in 1982 reneged somewhat by saying that there is now no good evidence for any population pressure in the 8th Century. Patrick Wormald added that what has been taken for overpopulation was just population concentration due to economic expansion and the mining of iron ore. In a further point, Wormald states that there is no clear evidence for any Viking settlement until the mid-9th Century: some 50-60 years after the raids began. Thus, colonisation seems to have been a secondary feature of Viking activity: the success of the raids opened the way for settlement, but were not motivated by it, at least not initially." "The Vikings – Why They Did It, from the edited h2g2, the Unconventional Guide to Life, the Universe and Everything" (3 July 2000). See also P.H. Sawyer, "The Causes of the Viking Age" in The Vikings (R.T. Farrell, ed. 1982), London: Phillimore & Co, pp. 1-7; P.H. Sawyer, The Age of the Vikings (2nd Ed. 1971), London: Edward Arnold)."It has been suggested that the expansion of the Viking age was spurred by a population growth outstepping the capacities of domestic resources. Archaeological evidence shows that new farms were cleared in sparsely populated forest areas at the time of the foreign expansion – so the pressure of population growth is surely a contributing factor."Arne Emil Christensen, The Vikings. Teknologisk udvikling som brugen af jern og mangel på kvinder som følge af selektiv kønsudvælgelse har muligvis også spillet en rolle. Stridigheder, der var forårsaget af den frankiske ekspansion syd for Skandinavien og frankernes angreb på vikinger i Sønderjylland, kan også have spillet en rolle. Harald Hårfager havde samlet Norge og havde fordrevet mange. De søgte derfor nye hjem og indledte en række angreb på Harald.
Vikingerne har sået om foråret og indledt deres rejser, så de kunne nå tilbage med deres varer og plyndringsgods inden høst.
thumb|Vikingernes ekspansion i Europa mellem 700- og 1000-tallet. Der er stadig debat blandt forskere, om hvorfor man ekspanderede fra 700- til 1000-tallet. Der er opstillet flere modeller og teorier om årsagen.
Demografisk model Denne model foreslår, at Skandinavien oplevede kraftig befolkningstilvækst umiddelbart inden vikingetiden.Barrett, James H. What Caused the Viking Age? Antiquity 82.317 (2008): 671-685. Web., 673 Landsbrugslandet i området var ikke godt nok til at producere tilstrækkeligt med føde til den voksende befolkning.Ferguson, Robert. The Vikings: A History. New York: Viking, 2009. Print., 45 Som et resultat heraf stod mange skandinaver uden jord og status, og de søgte derfor ud for at opnå begge dele ved plyndringer og koloniseringer. Befolkningen voksede fortsat, og den søgte derfor længere og længere væk for at finde nyt land. På den måde nåede den uden for Østersøen og rundt i hele Europa.Fletcher, Richard. Roman-Britain and Anglo-Saxon England 55 BC-AD 1066. Mechanicsburg, 2002., 177
Økonomisk model