Sukkersyge, med den medicinske betegnelse diabetes mellitus, er en gruppe sygdomme, hvor blodets indhold af sukker (glukose) er øget ud over det normale, blodsukkeret. Dette skyldes enten, at bugspytkirtlen ikke producerer nok af hormonet insulin, eller at kroppens celler ikke responderer på det producerede insulin. Det høje blodsukker medfører de klassiske symptomer: Hyppig vandladning samt øget følelse af tørst og sult .
Der er tre hovedgrupper af sukkersyge: Type 1-diabetes mellitus. Skyldes, at kroppen ikke producerer insulin og kræver injektioner af insulin eller anvendelse af en insulinpumpe. Denne type blev tidligere kaldt insulin-afhængig diabetes og ungdomssukkersyge. I Danmark har omkring 35.000 type 1-diabetes.Ny kur mod diabetes hos børn: Virusmedicin kan bremse sygdommen. AvisenDanmark 2023 Type 1½-diabetes, LADA (type 1½-diabetes)Hvad er LADA - type 1½-diabetes? Type 2-diabetes mellitus. Skyldes insulinresistens, hvor kroppens celler ikke kan udnytte insulin, nogle gange kombineret med nedsat produktion af insulin. Blev tidligere kaldt ikke-insulin afhængig diabetes eller gammelmandssukkersyge. Type 3 diabetes, Alzheimers sygdom eller Alzheimers syndrom. Diabetes type 1 og 2 kan udvikle sig til diabetes type 3.Type 3c-diabetes: Ny sygdom bliver totalt overset Type 3 diabetes er den foreslåede term for Alzheimers, der resulterer i insulinresistens i hjernen. Nogle medlemmer af Diabetes-fællesskabet refererer til patienter med Type 1 diabetes, der har vægtrelateret insulinresistens og andre symptomer på Type 2 diabetes. Men oftere bruges termen Diabetes 1.5 om disse patienter. Type 4 diabetesUNDERSTANDING TYPE 4 DIABETES: CAUSES, SYMPTOMS, AND MANAGEMENT | Mya Care Gestationel diabetes. Denne type opstår, når gravide kvinder uden tidligere sukkersyge udvikler højt blodsukker. Er nogle gange forgænger til udvikling af type 2-diabetes. Svangerskabsdiabetes (Gestationel diabetes). Denne type diabetes er en reaktion på de hormonelle ændringer, der sker under graviditeten. De hormoner, der dannes i moderkagen, kan sænke din krops følsomhed over for insulin. Dette kan resultere i højt blodsukker under graviditeten.Type 4 Diabetes: Causes, Symptoms, Risk Factors, and More Prædiabetes er en del af metabolisk syndrom og er karakteriseret ved forhøjede blodsukkerniveauer, der falder til under tærsklen for at diagnosticere diabetes mellitus. Det forårsager normalt ikke symptomer, men personer med prædiabetes har ofte fedme (især abdominal eller visceral fedme), dyslipidæmi med høje triglycerider og/eller lavt HDL-kolesterol og hypertension.https://diabetesjournals.org/care/article/40/Supplement_1/S11/36898/2-Classification-and-Diagnosis-of-Diabetes Det er også forbundet med øget risiko for hjerte-kar-sygdomme. Prædiabetes betragtes mere præcist som et tidligt stadie af diabetes, da helbredskomplikationer forbundet med type 2-diabetes ofte opstår før diagnosen diabetes. Prædiabetes kan diagnosticeres ved at måle hæmoglobin A1c, fastende glukose eller foretage en glukosetolerancetest. Mange mennesker kan blive diagnosticeret gennem rutinemæssige screeningstests. Den primære behandlingsmetode omfatter livsstilsændringer såsom motion og kostændringer. Nogle lægemidler kan bruges til at reducere de risici, der er forbundet med prædiabetes. Der er en høj progressionsrate til type 2-diabetes, men dette udvikler sig ikke for alle med prædiabetes.https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7284825 Prædiabetes kan være en reversibel tilstand med livsstilsændringer. For mange mennesker diagnosticeres prædiabetes og diabetes gennem en rutinemæssig screening ved en helbredsundersøgelse. Jo tidligere prædiabetes diagnosticeres, desto større er sandsynligheden for, at en intervention vil være vellykket.
Type 1, type 2 og svangerskabsdiabetes er meget almindelige, men de er ikke de eneste typer diabetes. Der er flere andre typer diabetes, og nogle få, der ikke officielt er klassificeret som typer.
Det har været muligt at behandle alle former af sukkersyge, siden insulin blev tilgængeligt i 1921, og type 2-diabetes kan behandles med perorale lægemidler. Både type 1 og 2 er kroniske sygdomme, da der ikke findes nogen kur. Gestationel diabetes går som oftest over efter fødslen. Ubehandlet sukkersyge medfører mange komplikationer. Akutte komplikationer omfatter hypoglykæmi og diabetisk ketoacidose. Kroniske komplikationer omfatter hjerte-kar-sygdom, kronisk nyresvigt og diabetisk retinopati (nethindeskade). Tilstrækkelig behandling af sukkersyge er derfor vigtig, ligesom kontrol med blodtryk og livsstilsfaktorer såsom rygestop og opretholdelse af en sund kropsvægt.Nature Milestones Diabetes. Nature 2021
Klassificering Diabetes mellitus klassificeres i fire brede kategorier: Type 1, type 2, gestationel diabetes samt "andre specifikke typer". Disse "andre specifikke typer" er en samling af flere individuelle sjældne årsager. Udtrykket "sukkersyge" eller "diabetes" henviser normalt til diabetes mellitus. Den mere sjældne diabetes insipidus har tilsvarende symptomer som diabetes mellitus, men skyldes ikke forstyrrelser i sukkerstofskiftet.
Type 1-diabetes Type 1-diabetes mellitus er karakteriseret ved et tab af de insulin-producerende betaceller i bugspytkirtelen, som fører til insulinmangel. Denne type kan yderligere opdeles i immun-medieret og idiopatisk (ukendt årsag til betacelletab). Hovedparten af type 1-tilfælde er immun-medieret, hvor tabet af betaceller skyldes et T-celle-medieret autoimmunt angreb. Der er ingen kendt forebyggelse imod type 1-diabetes, som forårsager 5-10 % af diabetes mellitus-tilfælde i Danmark. De fleste mennesker er raske med en sund kropsvægt, når sygdommen opstår. Følsomheden over for insulin er som oftest normal, særligt i de tidlige stadier af sygdommen. Type 1-diabetes kan ramme både børn og voksne, men blev traditionelt kaldt "ungdomssukkersyge" fordi sygdommen som oftest opstår hos børn.
Type 2-diabetes
Type 2-diabetes mellitus er karakteriseret ved nedsat insulinfølsomhed, som kan være kombineret med nedsat insulinproduktion. Den nedsatte følsomhed over for insulin skyldes sandsynligvis insulinreceptoren. De nærmere mekanismer er dog stadig ukendte. En anden mulig årsag til insulinresistens er det insulinnedbrydende enzym, IDE (efter engelsk: insulin-degrading enzyme).Nyt molekyle kan revolutionere behandling af diabetes. Ingeniøren, 2014 Type 2-diabetes er den mest hyppigt forekommende type og står for 85 % af diabetes mellitus-tilfælde hos danske patienter.
I de tidlige stadier af type 2 ses primært nedsat insulinfølsomhed. I dette stadium kan det øgede niveau af sukker i blodet (hyperglykæmien) afhjælpes ved livsstilsændringer og/eller perorale lægemidler, som øger insulinfølsomheden eller sænker produktionen af glukose i leveren.
Gestationel diabetes Gestationel diabetes ligner type 2-diabetes på mange måder og skyldes en nedsat insulinfølsomhed eventuelt kombineret med nedsat insulinsekretion. Denne type opstår ved 2-3 % af alle graviditeter og forsvinder som oftest efter fødslen. Gestationel diabetes kan behandles, men kræver forsigtig overvågning under hele graviditeten. Omkring 40 % af de ramte kvinder udvikler type 2-diabetes senere i livet.
Andre specifikke typer Der findes over 30 typer i denne kategori. Forskellige genetiske mutationer kan føre til defekter i funktionen af betacellerne. Enhver sygdom, som skader bugspytkirtlen, kan føre til diabetes (fx betændelse i bugspytkirtlen eller cystisk fibrose). Mange lægemidler hæmmer produktionen af insulin, og visse giftstoffer kan skade betacellerne.
Symptomer og komplikationer
200px|thumb|right|Personer med type 2-diabetes har en øget risiko for komplicerede fodsår, der kan føre til infektioner og kan kræve amputation. De klassiske symptomer på ubehandlet diabetes er vægttab, øget vandladning (polyuri) samt øget følelse af tørst (polydipsi) og sult (polyfagi). Symptomerne udvikler sig hurtigt (på uger eller måneder) i type 1-diabetes, mens de typisk udvikler sig over meget længere tid i type 2-diabetes.
Højt indhold af glukose (hyperglykæmi) i blodet over længere tid kan forårsage absorption af glukose ind i linsen i øjet, hvilket medfører ændringer i formen af linsen og dermed også synsændringer. Sløret syn er et hyppigt symptom, som medfører en diagnose for diabetes. Type 1-diabetes bør altid mistænkes i tilfælde af pludseligt opståede synsændringer, mens ændringerne i type 2 opstår mere gradvist. Forskellige type hududslæt kan opstå ved diabetes og kaldes samlet diabetiske dermadromer.
Diabetiske akuttilfælde Mennesker med diabetes (oftest type 1) kan også opleve diabetisk ketoacidose, en tilstand med forstyrrelser i regulering af stofskiftet, som karakteriseres ved lugten af acetone i udåndingsluften, hurtig, dyb vejrtrækning, kvalme, opkast, abdominalsmerter og ændret bevidsthedstilstand.
En sjælden, men lige så alvorlig tilstand kaldes hyperosmolær ikke-ketotisk tilstand og er mere almindelig hos type 2-diabetikere. Denne tilstand skyldes hovedsageligt dehydrering.
Komplikationer Alle former for diabetes øger risikoen for komplikationer på lang sigt. Disse udvikler sig typisk over mange år (10-20), men kan være de første symptomer hos personer, der ikke er blevet diagnosticeret tidligere. De primære langtidskomplikationer er relateret til blodkar. Diabetes fordobler risikoen for hjerte-kar-sygdom. De primære makrovaskulære (åreforkalkning i de store blodkar) komplikationer er iskæmisk hjertesygdom (angina pectoris og myokardieinfarkt), slagtilfælde og perifær vaskulær sygdom.
Diabetes medfører også mikrovaskulære komplikationer, som er skader i de små blodkar (kapillærer). Diabetisk retinopati (skader i øjets nethinde) fører til synsændringer, nedsat syn og muligvis blindhed. Diabetisk nefropati (skader i nyrerne) fører til arvævsdannelse i nyrerne, tab af proteiner igennem urinen og til sidst kronisk nyresvigt, som kræver dialyse. Diabetisk neuropati (skader i nerver) fører til følelsesløshed, paræstesier (følelsen af nåle i huden, som når en kropsdel "sover") og smerter i fødderne. Sammen med den perifære vaskulære sygdom i fødderne øger neuropatien risikoen for diabetes-relaterede fodproblemer (sårdannelse og smerter), som kan være svære at behandle og kan kræve amputation.
Overdødelighed Diabetikere har en højere overdødelighed end resten af befolkningen. Det betyder, at diabetikere gennemsnitligt dør tidligere end personer, der ikke har diabetes. I 1997 var overdødeligheden på 1,91, men i 2012 var overdødeligheden nedbragt til 1,49. Det betyder, at diabetesbefolkningen i 2012 i gennemsnit har 49 % flere dødsfald end resten af befolkningen i samme aldersinterval.
Årsager Årsagen til sukkersyge afhænger af typen.
Type 1-diabetes er delvist arveligt, men forekommer desuden at blive udløst af visse infektioner. En del bevis peger på virussen Coxsackie B4 som en årsag. Den individuelle følsomhed over for disse udløsere kan spores til HLA-genotyper (genotypen i histokompatibilitetskomplekset). Det er dog ikke nok at arve den "forkerte" genotype. Udvikling af type 1-diabetes kræver, at man også bliver udsat for en udløser i omgivelserne. Udvikling af type 1-diabetes er ikke relateret til livsstil.
Type 2-diabetes skyldes primært livsstil og arv. Overvægt og en fysisk inaktiv livsstil øger betydeligt risikoen for udvikling af sygdommen.
Listen nedenfor viser forskellige specifikke årsager til diabetes: 8th edition.
Genetiske defekter i betacelle funktion: Mutationer i mitokondrie DNA Genetiske defekter i funktionen af insulin: Defekter i omdannelsen af proinsulin Mutationer i genet for insulin Mutationer i genet for insulinreceptoren Eksokrine defekter i bugspytkirtlen: Kronisk pankreatitis (betændelse i bugspytkirtlen) Pankreatektomi (fjernelse af bugspytkirtlen) Kræft i bugspytkirtlen Cystisk fibrose Hæmokromatose (forhøjede jern niveauer)
Forstyrrelser i det endokrine system: For meget væksthormon Cushings syndrom