Søren Elung-Jensen (født 7. juli 1928 i Odense, død 22. januar 2017) var en dansk film-, tv- og teaterskuespiller, samt teaterinstruktør, teaterdirektør, lydbogsindlæser og animationsfilm-stemmelægger.
Han blev student i 1947 og afsluttede sin skuespilleruddannelse fra Odense Teater i 1961.
Herefter fik han en lang række roller på bl.a. Det kongelige Teater, Det ny Teater, Aalborg Teater, Det Danske Teater, Aarhus Teater, Odense Teater, Det ny Scala og Café Teatret.
Søren havde sammen med sin kone Jonna det succesfulde landsdækkende turnéteater TeaterEkspressen, der især opsatte lystspil.
Han medvirkede også i Tv-teatret.
Søren lagde bl.a. sin malmrøst-stemme til kejseren i Mulan (Disney).
Søren Elung-Jensen var gift to gange, først med skuespillerkollegaen Rita Angela og sidenhen med Jonna Hjerl. De var begge i en årrække bosiddende i Alicante, Spanien, men flyttede senere tilbage til Brede i Lyngby-Taarbæk Kommune.
Søren fik to børn med sin første kone Rita Angela og to børn med sin senere kone Jonna Hjerl.
Udvalgt filmografi Støv på hjernen – 1961 Den rige enke – 1962 Det støver stadig – 1962 Støv for alle pengene – 1963 Tænk på et tal – 1969 Besat – 1999 Manden som ikke ville dø – 1999
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Skuespillere fra Danmark Kategori:Lydbogsindlæsere Kategori:Personer fra Odense Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde)