1. FC Köln er en tysk fodboldklub fra Köln. Klubben har en lang tradition i toppen af tysk fodbold, og har gennem årene haft en del professionelle danske spillere på holdet.

På dansk omtales klubben ofte fejlagtigt som FC Köln.

Historie Klubben blev grundlagt i 1948 som en sammenslutning af to mindre klubber, og ret hurtigt efter blev de blandt landets stærkeste. Således var de i pokalfinalen allerede i 1954 og finalen om det tyske mesterskab i 1960, inden det første mesterskab kom i hus i 1962.

Köln kom som følge af disse resultater med i den nyoprettede professionelle Bundesliga fra starten i 1963 og blev mester i ligaens allerførste år. I de første mange år var klubben blandt de mest succesrige i Bundesligaen og vandt pokalen i 1977, the double i 1978 og pokalen igen i 1983.

Men fra begyndelsen af 1990'erne begyndte det at gå ned af bakke, og i 1998 blev det for første gang til nedrykning til 2. Bundesliga. Siden da har klubben været lidt af en "elevatorklub" med fire ned- og oprykninger. Siden 2014/15 er klubben med i det gode selskab igen.

Nordmanden Ståle Solbakken, der er træner for FC København fra 2013, var klubbens træner fra sommeren 2011 til 2012. Den nuværende træner er Peter Stöger fra Østrig.

Resultater 1954: Tysk pokalfinalist 1960: Tysk mesterskabsfinalist 1962: Tysk mester 1963: Tysk mesterskabsfinalist 1964: Tysk mester 1965: Vicemester 1968: Tysk pokalvinder 1970: Tysk pokalfinalist 1971: Tysk pokalfinalist 1973: Vicemester; tysk pokalfinalist 1978: Tysk mester; tysk pokalvinder ("The double") 1980: Tysk pokalfinalist 1982: Vicemester 1983: Tysk pokalvinder 1986: Finalist i UEFA cuppen 1989: Vicemester 1990: Vicemester 1991: Tysk pokalfinalist

Kendte spillere Klaus Allofs (1981-87) – 56 landskampe Thomas Allofs (1986-89) – 2 landskampe Klaus Fischer (1981-84) – 45 landskampe Thomas Häßler (1983-90) – 101 landskampe Bodo Ilgner (1983-96) – 54 landskampe Pierre Littbarski (1978-86 + 1987-1993) – 73 landskampe Dorinel Munteanu (1995-99) – 134 landskampe Sunday Oliseh (1995-97) – 62 landskampe Wolfgang Overath (1962-77) – 81 landskampe, klubbens præsident 2004 - 2011 Lukas Podolski (2003-06 + 2009-) – over 100 landskampe Karl-Heinz Schnellinger (1958-63) – 47 landskampe Toni Schumacher (1972-83) – 76 landskampe Bernd Schuster (1978-80) – 21 landskampe, træner for klubben 1998-99 Tony Woodcock (1979-82 + 1986-88) – 42 landskampe Alpay Özalan (2005-) – 86 landskampe

Danske spillere Ole Sørensen (1965-66) Preben Elkjær (1976-78) Morten Olsen (1986-89) Flemming Povlsen (1987-89) Jann Jensen (1988-92) Henrik Andersen (1990-98) Kim Christofte (1992-94) Bjarne Goldbæk (1994-96) Peter Madsen (2005-6) Lise Overgaard Munk (2014-16) (kvindeholdet) Stina Lykke Petersen (2014-15) (kvindeholdet) Frederik Sørensen (2015-21) Nikolas Nartey (2017-19) Mathias Olesen (2019-25) Jacob Steen Christensen (2023-) Rasmus Carstensen (2024-)

Se også 1. FC Köln (kvinder)

Kilder

Eksterne henvisninger

1. FC Kölns officielle hjemmeside

Køln, 1. FC Kategori:Sport i Köln Kategori:Etableret i 1948 Kategori:Fanejede fodboldklubber