Anders Georg Christensen (født 4. april 1962) er en dansk politiker, der er spidskandidat for partiet Venstre i Region Midtjylland til Regionsrådsvalget 2021. Han er medlem af byrådet i Favrskov Kommune og 1. suppleant til Folketinget for Venstre i Østjyllands Storkreds. Han har tidligere været borgmester i Favrskov Kommune i perioden 2006 til 2010, og borgmester i Hadsten Kommune fra 2002 til 2006. Anders G. Christensen er desuden medlem af Venstres hovedbestyrelse.
Anders G. Christensen blev matematisk student ved Randers Handelsskole i 1982, og blev senere uddannet landmand, hvor han tog ansættelse på flere gårde og godser rundt i landet. Inden han overtog borgmesterposten i Hadsten Kommune i 2002, havde han været 14 år som forvalter på Kollerup Gods.
Han har desuden flere bestyrelsesposter, hvor han bl.a. er formand i Cattlenic A/S, næstformand i Erhvervakademiet Dania og medlem i Hadsten Varmeværk og Favrskov Gymnasiums bestyrelser. Han har også været fortaler for etablering af en Kattegat-forbindelse.
Poltisk karriere Anders G. Christensen er vokset op i en Venstre-familie i landsbyen Veddum, der ligger nordvest for Hadsund i det sydlige Himmerland. Faren var kredsformand i Hobrokredsen i Venstre, og i 1981 blev Anders G. Christensen medlem af Venstres Ungdom (VU), hvor han var med til at stifte en lokalafdeling af i Hadsund Kommune samme år, hvor han blev formand. Fra 1984 til 1985 var han medlem af forretningsudvalget i VU, og var i denne periode med til bane vejen for, at Lars Løkke Rasmussen blev VU-formand i 1986.
I 1988 flyttede han til Hadsten og blev godsforvalter ved Kollerup Gods. Ved kommunalvalget i 1993 blev han valgt til byrådet i Hadsten Kommune, hvor Venstre gik frem fra to til fem mandater. I 2001 blev han valgt som borgmester i Hadsten Kommune og afløste dermed Anna-Grethe Dahl.
I forbindelse med strukturreformen i 2007 blev han valgt som formand for sammenlægningsudvalget for den nye kommune. Den stilling blev den 1. januar 2007 konverteret til en borgmesterpost i den nye Favrskov Kommune. Ved kommunalvalget i 2009 tabte han borgmesterposten til Nils Borring. I 2013 forsøgte han at genvinde borgmesterposten, men her blev Nils Borring genvalgt.
Ved folketingsvalget 2019 var Anders G. Christensen opstillet i Favrskovkredsen i Østjyllands Storkreds.Venstre klar med ny folketingskandidat 11. oktober 2016 på stiften.dk] Han fik 3.193 personlige stemmer og fik dermed sjetteflest personlige stemmer blandt Venstres folketingskandidater i Østjylland. Selvom Venstre havde fået seks mandater ved folketingsvalget, gik mandatet til Heidi Bank som følge af partistemmer i hendes opstillingskreds.Talgymnastik koster ex-borgmester stol i Folketinget: - Det er virkelig en flad fornemmelse 7. juni 2019 på stiften.dkAnders G. Christensen vandt i Favrskov - men tabte på valgteknik 6. juni 2019 favrskov.lokalavisen.dk Han fik i marts 2020 én uge som vikar for Troels Lund Poulsen.
I september 2020 offentliggjorde Anders G. Christensen, at han gik efter at blive spidskandidat for Venstre i Region Midtjylland. I oktober 2020 blev han officielt indstillet som Venstres spidskandidat til Regionsrådsvalget i 2021.Venstre indstiller: Han skal tage kampen op mod Kühnau i regionen | TV2 Østjylland
Politiske poster og rollerPolitisk CV - Anders G. Christensens politiske stillinger 1984 - 1985: Medlem af Venstres Ungdoms forretningsudvalg 1990 - 1998: Medlem af Folkeoplysningsudvalget i Hadsten Kommune 1994 - (nuværende): Medlem af Hadsten/Favrskov kommunalbestyrelse 1994 - 1998: Valgt til Hadsten kommunalbestyrelse (medlem af undervisnings- og kulturudvalget) 1998 - (nuværende): Genvalgt til Hadsten kommunalbestyrelse (medlem af teknisk- og socialudvalget) 2001 - (nuværende): Genvalgt til Hadsten kommunalbestyrelse (indtrådt i økonomiudvalget og udtrådt af teknisk udvalg) 2002 - 2006: Borgmester i Hadsten Kommune 2005 - 2006: Formand for Favrskov Kommunes sammenlægningsudvalg 2005 - 2009: Formand for Venstres kommunalpolitiske kontaktudvalg 2005 - 2009 + 2011 - (nuværende): Medlem af Venstres hovedbestyrelse 2006 - 2010: Borgmester i den nye Favrskov Kommune (oprettet ifm. Kommunalreformen 2007) 2006 - 2013: Formand for Kommunekontaktrådet (KKR) Region Midtjylland 2007 - 2009: Medlem af Venstres forretningsudvalg 2009 - 2013: Medlem af formandskabet for Kattegat-komiteen 2016 - 2019: Opstillet som folketingskandidat for Venstre i Favrskov 2017 - (nuværende): Formand for Teknik- og Miljøudvalget i Favrskov Kommune 2019 - (nuværende): 1. suppleant til Folketinget i Østjyllands Storkreds 2020 - (nuværende): Spidskandidat for Venstre i Region Midtjylland
Privat Anders G. Christensen bor i Hadsten sammen med sin hustru, Jane, der er børnehaveklasseleder. Parret har sammen tre voksne døtre og to plejebørn.
Referencer
Eksterne henvisninger Anders G. Christensens websted Facebook: Folketingskandidat Anders G. Christensen Instagram: https://www.instagram.com/andersgchr/ Twitter: https://twitter.com/agc_anders Profil tv2ostjylland.dk Venstre klar med ny folketingskandidat TV: Anders G. gør sig klar til en folketingsvalgkamp https://jyllands-posten.dk/aarhus/ECE11430395/en-lokal-stemme-paa-borgen-kan-faa-ting-til-at-falde-nemmere-ned-i-favrskovs-turban/ https://stiften.dk/aarhus/Talgymnastik-koster-ex-borgmester-stol-i-Folketinget-Det-er-virkelig-en-flad-fornemmelse/artikel/582831 http://favrskov.lokalavisen.dk/nyheder/2019-06-06/-Anders-G.-Christensen-vandt-i-Favrskov-men-tabte-på-valgteknik-5124584.html https://www.tv2ostjylland.dk/artikel/en-af-valgets-tabere-i-oestjylland-troede-den-var-hjemme
Kategori:Borgmestre fra Venstre Kategori:Borgmestre i Hadsten Kategori:Landmænd fra Danmark Kategori:Midlertidige folketingsmedlemmer Kategori:Folketingskandidater fra Venstre Kategori:Kommunalbestyrelsesmedlemmer fra Venstre Kategori:Regionsrådsmedlemmer fra Venstre