United Airlines' flynummer 93 (engelsk: United Airlines Flight 93) var det fjerde fly, der blev kapret som en del af terrorangrebet den 11. september 2001. Flyet skulle ifølge hjernen bag terrorangrebet, Khalid Sheikh Mohammed, have ramt United States Capitol, hovedsædet for USAs Kongreshttp://frwebgate.access.gpo.gov/cgi-bin/getpage.cgi?dbname=2002_record&page=S8434&position=all Høring 10. september 2002.
Flyet havde fløjet i cirka 40 minutter, da besætningen i cockpittet blev overmandet af terrorister, som overtog kontrollen med flyet og fløj det mod den amerikanske hovedstad Washington D.C. Flere af flyets passagerer og kabinebesætningsmedlemmer ringede til deres familiemedlemmer og repræsentanter fra United Airlines for at informere dem om kapringen af flyet. I sidste ende besluttede passagererne sig for at gøre modstand mod terroristerne, hvilket resulterede i flyets nedstyrtning.
Flyet styrtede ned på en mark i nærheden af Shanksville i Pennsylvania, omkring 130 kilometer sydøst for Pittsburgh og 240 km nordvest for Washington D.C. Alle 44 personer om bord (inklusiv de fire flykaprere og syv besætningsmedlemmer) omkom. Der var mange vidner til nedstyrtningen, og nyhedsmedierne påbegyndte deres rapporteringer inden for en time efter, at flyet var styrtet ned. Flyet blev slået i stykker ved nedslaget, hvilket efterlod et krater og nogle vragrester, som blev blæst flere meter væk fra nedstyrtningsstedet. Passagerernes jordiske rester blev senere identificeret. De efterfølgende analyser af flyets sorte bokse afslørede, hvordan passagererne forhindrede terroristerne i at nå deres mål. Et permanent mindesmærke ved nedstyrtningsstedet blev indviet d. 10. september 2011 af de tidligere præsidenter Bill Clinton og George W. Bush. Opførelsen af mindesmærket havde dog også været genstand for en del kritik, fordi det oprindelige udseende forestillede en bue der lignede en halvmåne, hvilket er et muslimsk symbol. Flight 93 National Memorial har på hvide stenvægge indhugget navnene på de 40 ikke-terroristerFlight 93 – National Memorial Pennsylvania 22. maj. 2012.
Sikkerhedskontrollen for indenrigsflyvning var meget slap, og fly fra USA's østkyst til vestkysten var fuldt optankede. Dette gjorde United 93 velegnet til terrorangrebet. Af de fire fly kapret den 11. september (de andre værende American Airlines' flynummer 11, American Airlines' flynummer 77 og United Airlines' flynummer 175), var United Airlines' flynummer 93 det eneste, der ikke nåede flykaprernes tilsigtede mål.
Flykaprerne thumb|120px|Flykapreren Ziad Jarrah som overtog styringen. Kapringen af flynummer 93 blev ledet af Ziad Jarrah, som var medlem af terrornetværket al-Qaeda. Ziad Jarrah var født i Libanon i en velhavende familie. Som voksen blev han uddannet pilot og flyttede til Tyskland i 1996, hvor han studerede ved Greifswald Universitet for at lære tysk. Et år senere flyttede han til Hamborg og begyndte at studere fly- og rumfartsteknik ved Hamborg Universitet for anvendt videnskab. Mens han boede i Hamborg blev han en from muslim og blev tilknyttet terrorcellen Hamburger Terrorzelle. I november 1999 rejste han til Afghanistan, hvor han opholdt sig i tre måneder. Inden han vendte tilbage til Hamborg i slutningen af januar 2000, mødtes han med Osama bin Laden.. Han anskaffede sig i Hamborg et nyt pas ved at melde det gamle stjålet.
I maj modtog han et visum til indrejse i USA fra den amerikanske ambassade i Berlin, som han i juni samme år udnyttede til at rejse til Florida, hvor han tog flyvetimer samt trænede i nærkampteknik.. Forud for terrorangrebet den 11. september opretholdt han kontakt med sin kæreste i Tyskland og sin familie. Den tætte kontakt rystede den taktiske leder af plottet Mohamed Atta, og han overvejede at udskifte Jarrah med Zacarias Moussaoui. Kort efter angrebene hævdede Ziad Jarrahs familie, at han var en "uskyldig passager" om bord på flyet.
Tre stærke flykaprere, der var blevet trænet i at storme cockpittet og overmande besætningen, ledsagede Ziad Jarrah. En af dem, Ahmed al-Nami, ankom sammen med flykaprerne fra flynummer 175 Hamza al-Ghamdi og Mohand al-Shehri til Miami i Florida den 28. maj 2001. En anden af flykaprerne på flynummer 93, Ahmed al-Haznawi, ankom til Miami den 8. juni sammen med flykapreren på flynummer 11 Wail al-Shehri. Den tredje flykaprer om bord på flynummer 93, Saeed al-Ghamdi, ankom til Orlando, Florida den 27. juni sammen med Fayez Banihammad, som var en af de andre flykaprere om bord på flynummer 175.
Kapringsholdet på flynummer 93 bestod af: Ziad Jarrah, pilot Ahmed al-Haznawi, gorilla Ahmed al-Nami, gorilla Saeed al-Ghamdi, gorilla
Flyet thumb|upright|Et af monumenterne ved det midlertidige mindesmærke. Mindesmærket angiver ikke navnene på flykaprerne.
Flyet var af typen Boeing 757-222 og havde registreringsnummeret N591UA. Det havde plads til 182 passagerer, men den 11. september 2001 var der kun 37 passagerer (inklusiv de fire kaprere) samt syv besætningsmedlemmer om bord, hvilket svarer til en belægning på 20 procent. De syv besætningsmedlemmer om bord var kaptajnen Jason Dahl, andenpiloten LeRoy Homer, Jr. samt kabinepersonalet bestående af Lorraine Bay, Sandra Bradshaw, Wanda Green, CeeCee Lyles og Deborah Welsh.
Boarding Mellem klokken 07:03 og 07:39 tjekkede holdet af flykaprere ind på flynummer 93. Klokken 07:03 tjekkede al-Ghamdi ind uden bagage, mens al-Nami indskrev med to tasker. Klokken 07:24 tjekkede al-Haznawi ind med en taske, og klokken 07:39 tjekkede Ziad Jarrah ind uden bagage. Al-Haznawi var den eneste af flykaprerne, der blev udvalgt til ekstra kontrol. Hans indtjekkede taske undergik en ekstra scanning for sprængstoffer. Ingen blandt sikkerhedspersonalet registrerede noget usædvanligt ved flykaprerne.
Klokken 07:39 gik al-Haznawi og al-Ghamdi om bord på flyet. De sad på sæde 6B og 3D. Al-Nami gik om bord et minut senere og sad på sæde 3C. Ziad Jarrah gik om bord klokken 07:48 og sad på sæde 1B. Alle fire kaprere sad på første klasse. Flyet havde planlagt afgang klokken 8:00 præcis og blev skubbet ud fra gate A17 klokken 08:01. Flyet blev forsinket og afgik først klokken 08:42 som følge af trængsel i luftrummet. De øvrige tre kaprede fly var afgået inden for femten minutter fra deres planlagte afgangstider. På det tidspunkt, hvor flynummer 93 gik i luften, havde kaprerne allerede overtaget kontrollen over flynummer 11. Flynummer 175 var ved at blive kapret, og flynummer 77 var på vej op, inden det ni minutter senere blev kapret. Klokken 09:02 havde flyet nået sin flyvehøjde på 11.000 meter. Efterhånden som de øvrige angreb blev kendte, begyndte flyvelederne at udsende advarsler gennem Aircraft Communications Addressing and Reporting System (ACARS). Efter at flynummer 175 havde ramt andet tårn på World Trade Center i New York, begyndte man klokken 09:19 at sende skrevne advarsler til besætningerne på de forskellige United Airlines-fly, som var i luften. Klokken 09:21 modtog man en rutinemeddelelse fra flynummer 93. Klokken 09:22 sendte LeRoy Homers kone, Melody Homer, en besked til sin mand i cockpittet efter at have hørt om angrebet på World Trade Center, hvori hun spurgte, om han var okay. Klokken 09:24 sendte man en besked til flynummer 93, hvor man advarede dem om indtrængen i cockpittet. Klokken 09:26 bekræftede flynummer 77, at de havde modtaget beskeden. Klokken 09:27:25 gav flybesætningen et rutinemæssigt svar på en meddelelse fra flyvelederne. Dette var den sidste meddelelse fra besætningen på flynummer 93, inden flyet blev kapret.
Kapringen af flyet
Kapringen af flynummer 93 indledtes klokken 09:28. På dette tidspunkt var flynummer 11 og 175 allerede fløjet ind i World Trade Center, mens flynummer 77 få minutter senere ramte Pentagon. Kaprerne på disse tre fly havde ikke været mere end 30 minutter om at overtage kommandoen, sandsynligvis lige efter at signalet om at have sele på var slukket, og kabinepersonalet var begyndt at servicere passagererne. Det er uvist, hvorfor flykaprerne om bord på flynummer 93 havde besluttet at vente cirka 46 minutter på at påbegynde angrebet. På et tidspunkt faldt flyets højde uventet med 685 meter på et halvt minut. Klokken 09:28:17 begyndte et besætningsmedlem i cockpittet at råbe "Mayday! Mayday! Mayday!" over radioen, mens man kunne høre lyde der mindede voldshandlinger. En flyveleder ved Cleveland Air Traffic svarede: "Er der nogen der ringer til Cleveland?", men fik aldrig noget svar.
35 sekunder efter det første mayday-opkald foretog besætningen endnu en radiomelding, hvor man kunne høre nogle i cockpittet råbe: "Mayday! Kom ud herfra! Kom ud herfra!". Der findes ingen afgørende beviser, der peger på det præcise øjeblik for flykaprernes overtagelse af flyet. Myndighederne mener, at de angreb cockpittet og samtidig tvang passagererne ned i den bageste ende af flyet for at minimere risikoen for, at personale eller passagerer skulle genere deres forehavende. I modsætning til de øvrige kaprede fly, der havde grupper på fem mand til kapringerne, havde flynummer 93 kun fire flykaprere om bord, hvilket har ført til spekulationer om en mulig tyvende flykaprer. Den officielle 9/11 kommission mener, at Mohamed al-Kahtani sandsynligvis skulle have været den femte flykaprer om bord på flynummer 93, men at han ikke kunne deltage, fordi han var blevet nægtet indrejse i USA en måned forinden. Mange af de passagerer, der foretog telefonopkald, fortalte, at de kun kunne få øje på tre flykaprere, og 9/11 kommissionen mener, at Ziad Jarrah blev siddende på sin plads, indtil besætningen var blevet overmandet, hvorpå han overtog styringen.
Den ene af et flys sorte boks, Cockpit Voice Recorder, optager de sidste 30 minutters lyde fra cockpittet. Alt hvad der er ældre end 30 minutter, bliver overspillet af pladshensyn, og de første optagelser fra flynummer 93 stammer fra klokken 09:31:57. På optagelsen kan man høre Ziad Jarrah annoncere følgende: "Mine damer og herrer: Her er kaptajnen, sæt jer ned og bliv siddende. Vi har en bombe om bord. Så sæt jer." Flyvelederne forstod det godt, men svarede tilbage: "Kalder Cleveland Center, vi kan ikke høre jer. Sig det igen, langsomt." En stewardesse, som blev holdt fanget, kan høres råbe: "Nej, nej, gør mig ikke fortræd". Klokken 09:35:09 satte Ziad Jarrah autopiloten til at flyve mod øst. Flyet steg nu til 12.400 meters højde, og flykontrollen sendte straks besked til andre fly om at komme væk fra flynummer 93's nye rute. Senere kunne man høre en stewardesse i cockpittet sige: "Jeg vil ikke dø, jeg vil ikke dø", hvorefter en af flykaprerne svarede tilbage på arabisk:"Alt er fint, jeg er færdig."