Vestfyns Gymnasium (forkortet VGVestfyns Gymnasium i Glamsbjerg - Om livet på VG) ligger i Glamsbjerg på Vestfyn. Gymnasiet, som blev grundlagt i 1959, var oprindeligt en privatskole. Men nu er VG selvejende under staten. Skolen har pt. omkring 580 elever, fordelt på 21 klasser (2020/201). Gymnasiets første rektor var Poul Hansen. Han blev ved sin død i 1971 afløst af Paul Gerhardt Lange, hvorefter Kaj Nørholm ledede skolen til 2008. I 2006 gav gymnasiet tilladelse til, at handelsskolen og 10. klassecenter blev bygget i tilknytning til gymnasiet. Herefter ledede rektor Ole Toft Hansen.Farvel og tak for tre gode år: Rektor holdt den samme tale syv gange | fyens.dk Ole Toft Hansen forestod den delvise nedrivning af den gamle bygning og opførelse af nye bygninger i 2013. I 2021 blev Søren Hjelholt Hansen ansat som rektor. Søren Hjelholt Hansen kom fra stilling som vicerektor og har været ansat på Vestfyns Gymnasium siden 2003.
Rektorer 1959 - 1971 Poul Hansen 1971 - 1993 Paul Gerhardt Lange 1994 - 2008 Kaj Nørholm 2008 - 2021 Ole Toft Hansenarkiv.dk | Rektor Ole Toft Hansens 60 års fødselsdag 2021 - Søren Hjelholt HansenAlle var enige: Tidligere elitesvømmer bliver ny rektor på Vestfyns Gymnasium | fyens.dk
Venskabsgymnasier Vestfyns Gymnasium samarbejder med følgende skoler, med bl.a. udveksling og internationale projekter:
Peder Skrivares Skola i Varberg, Sverige Friedrich Schiller Gymnasium i Preetz, Tyskland Saint Joseph i Bressuire, Frankrig Botany Downs Secondary College, New Zealand Alfriston College, New Zealand
Kendte studenter 1964: Bjarne Jes Hansen – komponist 1971: Mogens Lønborg – sundheds- og omsorgsborgmester 1975: Maria Grønlykke – jurist og forfatterinde 1975: Nina Smith – professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet 1976: Gitte Rabøl – journalist og mediedirektør ved DR 1976: Kristian Halken – skuespiller 1977: Rune T. Kidde – forfatter 1984: Helle Ib – journalist og politisk redaktør 1991: Søren Riis Paludan - professor i virologi ved Aarhus Universitet
Traditioner på Vestfyns Gymnasium Idrætsdag med udklædning og lette fysiske aktiviteter, der styrker elevernes sammenhold på tværs af klasser og årgange – fredag inden efterårsferien. Juleafslutning, traditionsrig juletræsdans og musikopvisning. Galla: 3.g'erne danser lanciers til årets største begivenhed, hvor venner og forældre er inviterede. 2.g'erne beværter barerne rundt om studiecenteret. Elevweekend, fredag efter skoletid til lørdag middag er skolen overtaget af eleverne, hvor de dyrker forskellige aktiviteter inden aftens fest begynder. Arrangementet er uden lærere, og det eneste af sin slags i Danmark. Forårskoncert, indslag fra skolens mange musikalske personligheder. Kåringer: Det seneste års bemærkelsesværdige personligheder og begivenheder udstilles for øjnene af skolens elever og lærere. Translokation, overrækkelse af eksamensbeviser og tale ved rektor.
Litteratur Vestfyns Gymnasium 50 år, jubilæumsskrift, Glamsbjerg, 2009,
Referencer
Eksterne henvisninger Vestfyns Gymnasiums hjemmeside
Kategori:Gymnasier i Danmark Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Assens Kommune Kategori:Etableret i 1959 Kategori:Glamsbjerg