Calvin Cordozar Broadus Jr. (født 20. oktober 1971), professionelt kendt som Snoop Dogg, er en amerikansk rapper, sanger, musikproducer, pladeselskabsleder, sangskriver og skuespiller. Han er en central skikkelse inden for vestkystens hiphop og var med til at definere G-funk og gangsta rap. Han regnes ofte blandt de største rappere gennem tiderne. Han er kendt for sin karakteristiske slæbende rapstil og sit melodiske flow, og hans tekster omhandler ofte sociale problemstillinger såsom brug af rusmidler og våbenrelateret vold.
Han blev kendt i 1992 gennem sit samarbejde med Dr. Dre, først på singlen "Deep Cover" og senere på albummet The Chronic, herunder nummeret "Nuthin' but a 'G' Thang". Hans debutalbum, Doggystyle (1993), blev produceret af Dr. Dre og debuterede på førstepladsen på Billboard 200 med 806.000 solgte eksemplarer i den første uge. Albummet affødte hitsinglerne "What's My Name?" og "Gin and Juice" og blev senere certificeret firedobbelt platin af Recording Industry Association of America (RIAA). Hans andet album, Tha Doggfather (1996), debuterede ligeledes på førstepladsen.
Efter at have forladt Death Row Records skrev Snoop Dogg kontrakt med Master P's pladeselskab No Limit Records og fortsatte sin succes med albummet Da Game Is to Be Sold, Not to Be Told (1998), No Limit Top Dogg (1999) og Tha Last Meal (2000). Hans album R&G (Rhythm & Gangsta): The Masterpiece affødte singlen "Drop It Like It's Hot" med Pharrell, som blev hans første single til at nå førstepladsen på Billboard Hot 100. I de følgende år tog han kunstnernavnet Snoop Lion, som han brugte i forbindelse med udgivelsen af reggae-albummet Reincarnated (2013) og en dokumentarfilm af samme navn om hans oplevelser på Jamaica. Albummet blev efterfulgt af det Pharrell-producerede Bush (2015) og gospel-albummet Bible of Love (2018).Archived at Ghostarchive and the Wayback Machine: I 2022 købte han Death Row Records af MNRK Music Group og udgav albummet BODR (2022).
Snoop Dogg har solgt over 35 millioner album på verdensplan. I 2022 var han optrådte han på Super Bowl LVI's pauseshow, hvilket indbragte ham en Primetime Emmy Award. Han har modtaget adskillige priser og hædersbevisninger, herunder 17 Grammy Award-nomineringer, to Sports Emmy Awards og en stjerne på Hollywood Walk of Fame. Ud over musikken har han medvirket i adskillige film og andre medier, blandt andet som dommer i The Voice USA.
Liv og karriere Tidlige liv Opkaldt efter sin stedfar, Calvin Cordozar Broadus, Sr. (10. december, 1948 – 9. november, 1985, Los Angeles), blev Calvin Broadus født den 20. oktober, 1971 på Los Altos Hospital i Long Beach, Californien, den anden af de tre sønner Beverly Broadus (født Tate; født 27. april, 1951, McComb, Mississippi).Dogg 1999, side. 11 Hans far, Vernall Varnado (født 13. december, 1949, Magnolia, Mississippi), var en Vietnam-veteran, sanger, og postbud som i løbet af sit liv virkede meget fraværende.Dogg 1999, side. 11–12 Broadus' forældre kaldte ham "Snoopy" () som barn på grund af hans udseende, men derhjemme blev han kaldt Calvin.Profil på allmusic.com Dogg 1999, side. 12 Hans mor og hans stedfar blev skilt i 1975. I en tidlig alder begyndte, Broadus at synge i Golgotha Trinity Baptist Church hvor han også spillede klaver; da han gik i sjette klasse, begyndte han at rappe. Han gik i Long Beach Polytechnic High School, og blev dømt for besiddelse af kokain, hvorefter at han afsonede seks måneder i Wayside County Jail.
Som teenager, løb Snoop Dogg jævnligt ind i problemer med loven. Snoop Dogg var medlem af Rollin' 20 Crips-banden i Eastside på Long Beach,Dogg 1999, side. 74 selvom at han i 1993 erklærerede at han har aldrig har været medlem af en bande. Kort tid efter sin eksamen på high school, blev han arresteret for besiddelse af kokain. Snoop Doggs overbevisning gjorde at han kom hyppigt ind og ud af fængsel det første tre år efter hans eksamen fra high school. Snoop, sammen med sine fætre Nate Dogg og Lil' ½ Dead og sin ven Warren G, indspillede han hjemmelavede bånd sammen i et band som blev kaldt 213, navngivet efter områdekoden for Long Beach på daværende tidspunkt. En af hans tidlige solo freestyles over En Vogues "Hold On" blev lavet til et mixtape som blev hørt af den indflydelsesrige producer Dr. Dre, som ringede og inviterede ham til audition. Tidligere N.W.A medlem The D.O.C. lærte ham , hvordan man kan strukturere sine sangtekster og adskille temaerne i vers, hooks og kor.Ifølge Snoop Doggs erindringer, som fortalt af ham selv under VH1 Hip Hop Honors 2007
1992–93: Karrieren begynder og DoggyStyle Da han begyndte indspilningen, tog Broadus kunstnernavnet Snoop Doggy Dogg. Dr. Dre begyndte at arbejde med Snoop Dogg, først med temasangen til filmen Deep Cover fra 1992, og derefter på Dr. Dres debut solo album The Chronic sammen med det medlemmerne af hans oprindelige gruppe, Tha Dogg Pound. Den enorme succes Snoop Doggs debut, Doggystyle fik var delvist på grund af den intense eksponering.
Som brændstof til opstigningen af, West Coast G-funk hip hop, var der singlerne "Who Am I (What's My Name)?" og "Gin and Juice" som nåede op på topti over de mest spillede sange i USA, og albummet som blev på Billboard-hitlisterne i flere måneder. Gangsta rap blev centrum for argumenterne for censur og mærkning, hvor Snoop Dogg ofte blev brugt som et eksempel på voldelige og kvindefjendske musikere. Doggystyle, var ligesom The Chronic, et væld af rappere signeret eller tilknyttet Death Row label inklusive Daz Dillinger, Kurupt, Nate Dogg og andre. Rolling Stone musikanmelderen Touré hævdede at Snoop havde en forholdsvis blød vokal sammenlignet med andre rappere: "Snoops vokalstil er en del af det der gør at han skiller sig ud: hvor mange rappere skriger, billedligt og bogstaveligt, taler han blidt."
En kortfilm omkring Snoop Doggs mordsag kaldet Murder Was The Case, blev udgivet i 1994, sammen med et ledsagende soundtrack. Den 6. juli, 1995, blev Doggy Style Records, Inc., et pladeselskab etableret af Snoop Dogg, registreret hos California Secretary of State som forretningsenhed nummer C1923139.
1996–97: Tha Doggfather Efter at Snoop Dogg blev frikendt for mordanklager den 20. februar, 1996, hvorefter at han flyttede med og moren til hans søn sammen med deres kennel på 20 pitbulls ind til et 460m2 stort hus i bjergene i Claremont, Californien og i august 1996 etablerede han Doggy Style Records, et datterselskab af Death Row Records, som havde The Gap Bands Charlie Wilson som en af pladeselskabets første musikere.
Omkring den tid hvor Snoop Doggs andet album, Tha Doggfather, blev udgivet i november 1996, var prisen for at leve (eller bare at efterligne) et gangsterliv blevet meget tydelig. Blandt det mange bemærkelsesværdige dødsfald og domme indenfor hip hop industrien var der Snoop Doggs ven og kollega 2Pac og medstifteren af Death Row, Suge Knight som blev dømt for pengeafpresning. Dr. Dre havde forladt Death Row tidligt i 1996 som følge af en uoverensstemmelse med kontrakten, så Snoop Dogg co-producerede Tha Doggfather med Daz Dillinger og DJ Pooh.
Albummet bød på en markant ændring af stilen i forhold til Doggystyle, og hovedsinglen, "Snoop's Upside Ya Head", som bød på et samarbejde med Gap Band forsangeren Charlie Wilson. Selvom at albummet solgte rimeligt godt, var det ikke så succesfuldt som sin forgænger. Imidlertid havde, Tha Doggfather en blødere tilgang til G-funk stilen. Det umiddelbare eftervirkninger af Dr. Dres tilbagetrækning fra Death Row Records, genstand for en jernhård tidsbaseret kontrakt (dvs., at Death Row stort set ejede noget han havde produceret for dem i en årrække), Snoop Dogg nægtede at producere flere spor til Suge Knight, bortset fra den fornærmende "Fuck Death Row", indtil hans kontrakt udløb. I et interview med Neil Strauss i 1998, slog Snoop Dogg fast at selvom han havde fået nogle overdådige gaver af hans tidligere pladeselskab, så tilbageholdte de stadigvæk royalty til musikeren.Strauss, Neil. Everyone Loves You When You're Dead: Journeys into Fame and Madness. New York: HarperCollins, 2011, s. 12-13
Stephen Thomas Erlewine fra Allmusic sagde bagefter om Tha Doggfather, at Snoop Dogg begynder "at bevæge sig væk fra hans gangsta rødder med en roligere lyrisk æstetik": for eksempel da, Snoop i 1997 deltog under Lollapalooza koncert-turnéen, som hovedsageligt bød på alternativ rock musik. Troy J. Augusto ved Variety bemærkede at Snoop var indstillet på at Lollapalooza bød på "meget dance, og, underligt nok, en lille snert af mosh" hos publikum.
1998–2000: Tha Doggfather, No Limit, Top Dogg og Tha Last Meal Snoop signerede med Master Ps No Limit Records (distribueret af Priority/EMI Records) i 1998 og debuterede på pladeselskabet med Da Game Is to Be Sold, Not to Be Told samme år. Han andet album fra No Limit var No Limit Top Dogg i 1999 (solgte over 1,503,865 kopier) og Tha Last Meal i 2000 (solgte over 1,000,000). I 2001, blev hans selvbiografi, Tha Doggfather, udgivet.
2002: Paid tha Cost to Be da Bo$$ I 2002 udgav han albummet Paid tha Cost to Be da Bo$$, på Priority/Capitol/EMI Records, som solgte over 1,300,000 kopier. Albummet indeholdt hit-singlerne "From tha Chuuuch to da Palace" og "Beautiful", som bød på gæstevokalisten Pharrell. På dette tidspunkt i hans karriere, havde Snoop Dogg efterladt sit "gangster"-image og havde tillagt sig et "alfons"-image.
2004–05: R&G (Rhythm & Gangsta): The Masterpiece I 2004, signerede Snoop med Geffen Records/Star Trak Entertainment som begge kommer fra Interscope Records; Star Trak blev ledet af producer-duoen The Neptunes, som producerede flere numre til Snoops udgivelse fra 2004 R&G (Rhythm & Gangsta): The Masterpiece. Den første single fra albummet, "Drop It Like It's Hot" (featuring Pharrell), blev et hit og var Snoop Doggs første single til at nå nummer et. Hans tredje udgivelse var "Signs", featuring Justin Timberlake og Charlie Wilson, som kom ind som nummer 2 på den britiske hitliste. Dette var hans højeste placering nogensinde i Storbritannien. Albummet solgte 1,724,000 kopier alene i USA, og de fleste af singlerne blev spillet meget i radio og tv. Snoop Dogg sluttede sig sammen med Warren G og Nate Dogg for at danne gruppen 213 og udgav albummet The Hard Way i 2004. Den debuterede som nr. 4 på Billboard 200 og som nr. 1 på Top R&B/Hip-Hop-albummer, og indeholdt singlen "Groupie Luv". Sammen med, de andre rappere Lil Jon, Xzibit og David Banner, optrådte Snoop Dogg i musikvideoen "Twisted Transistor" af Korn.
2006: Tha Blue Carpet Treatment Snoop Doggs medvirken på to spor fra Ice Cubes album fra 2006 Laugh Now, Cry Later, inkluderede singlen "Go to Church", og han medvirkede også på flere numre fra Tha Dogg Pounds Cali Iz Active samme år. Desuden, var blev hans nyestem sang, "Real Talk", lækket på internettet i sommeren 2006 og videoen, til sangen blev senere også frigivet på nettet. "Real Talk" var dedikeret til den tidligere Crips-leder Stanley "Tookie" Williams og var også et diss imod Arnold Schwarzenegger, guvernøren i Californien. De to andre andre singler som Snoop lavede under hans gæsteoptræden var "Keep Bouncing" af Too $hort (også med will.i.am af The Black Eyed Peas) af "Gangsta Walk" med Coolio.
Snoops album fra 2006, Tha Blue Carpet Treatment, debuterede på Billboard 200 som nummer 5 og solgte over 850,000 kopier. Albummet og den anden single "That's That Shit" featuring R. Kelly blev godt modtaget af kritikerne. På albummet, samarbejdede han i en video også sammen med E-40 og andre West Coast-rappere på hans single "Candy (Drippin' Like Water)".
2007–08: Ego Trippin'