Essenbæk Kloster var et benediktinsk munkekloster beliggende i Essenbæk Sogn otte kilometer øst for Randers og 1,7 kilometer nord for Assentoft.
Historie
Tidlig historie left|thumb|Udsigt fra Lausdal (nederst) og henover Mondal samt engene bagved til Holmen og stedet hvor klosteret stod (det gule hus til højre). Klosteret etableredes af Stig Tokesen "Hvide", som dræbtes i 1151,Nielsen, Allan Berg (1984). Essenbæk gamle kirke i Årsskrift 1984. Auning, Danmark: Lokalhistorisk forening for Sønderhald Kommune og Sønderhald Egnsarkiv, s. 18 og var da måske et cluniacensisk dobbeltkloster i eller ved Randers. I 1179 forandredes det, måske ved at dets nonner fik Vor Frue Kloster i byen, og flyttedes året efter til østligt på bakkeøen HolmenLorenzen, Vilhelm (1933). De danske benediktinerklostres bygningshistorie. København, Danmark: G. E. C. Gad, s. 92-96 i Essenbæk Sogn,Nielsen, Niels; Skautrup, Peter; Mathiassen, Therkel (1963). J. P. TRAP: DANMARK. FEMTE UDGAVE. REDIGERET AF NIELS NIELSEN • PETER SKAUTRUP • THERKEL MATHIASSEN. RANDERS AMT. BIND VII, 2. København, Danmark: G. E. C. Gads Forlag, s. 848 som det navngaves efter.Rasmussen, Poul (1958). Essenbæk Klosters jordegods i Sønder Hald herred i HISTORISK AARBOG FRA RANDERS AMT 1958. Randers, Danmark; Randers Amts historiske Samfund, s. 20 Det siges at Stig Tokesen ”Hvide” og dennes hustru Margrethe begravedes i klosterets kirke.
Essenbækårbogen, med historiske notitser vedrørende årene 1020-1323, synes at være skrevet i Essenbæk Kloster,Skov, Sigvard, Preben (1937). Essenbækaarbogen i Jyske Samlinger. Århus, Danmark; Jysk Selskab for Historie, Sprog og Litteratur, s. 100-101 som var det eneste kloster i Djursland indtil det 20. århundrede.Lorenzen, Vilhelm (1933). De danske benediktinerklostres bygningshistorie. København, Danmark: G. E. C. Gad, s. 96
For en gård i Egens købte Stig Andersen "Hvide" i 1330 gravstederMøller, Mogens (2016). Grenå og omegn under fremmede herrer. København, Danmark; BoD – Books on Demand, s. 155 i klosterets kirke til sin hustru og sig selv, og i 1369 begravedes han der. Også hustruen Tove Andersdatter begravedes i kirken.
Klosteret benævntes den 28. september 1403 som ”Sankt Laurentius’ kloster i Æssumbæk af Sankt Benedikts orden”,Hedemann, Markus; Knudsen, Anders Leegaard; Hansen, Thomas (2010). nr. 14030928002 i Diplomatarium Danicum. http://diplomatarium.dk/ [Besøgt 2016-07-30] og nogle af klosterets indtægter var fra pilgrimme som Sankt Hans’ Aften valfartedeMariager, Rasmus (1937). ESSENBÆK SOGNS HISTORIE: SAMLET OG UDGIVET AF R. Mariager. Odder, Danmark; Duplikeringsbureauet, s. 9 til Sankt Laurseskilde neden for Assentoft.Nielsen, Niels; Skautrup, Peter; Mathiassen, Therkel (1963). J. P. TRAP: DANMARK. FEMTE UDGAVE. REDIGERET AF NIELS NIELSEN • PETER SKAUTRUP • THERKEL MATHIASSEN. RANDERS AMT. BIND VII, 2. København, Danmark: G. E. C. Gads Forlag, s. 849
I 1431 udfordrede paven klosterets munke ved at lade biskoppen af Viborg granske den af dem valgte abbeds kvalifikationer, før biskoppen indviede abbeden som sådan.Lorenzen, Vilhelm (1933). De danske benediktinerklostres bygningshistorie. København, Danmark: G. E. C. Gad, s. 323
Megen rigdom doneredes til klosteret, særligt af Hvide-klanen,Caspersen, Erling (1977). Det forsvundne Essenbæk Kloster i Årsskrift 1977. Auning, Danmark; Lokalhistorisk Forening for Sønderhald Kommune, s. 28 så det med tiden ejede al fast ejendom i Essenbæk Sogn, næsten al fast ejendom i Virring Sogn,Rasmussen, Poul (1958). Essenbæk Klosters jordegods i Sønder Hald herred i HISTORISK AARBOG FRA RANDERS AMT 1958. Randers, Danmark; Randers Amts historiske Samfund, s. 24 og desuden gods i sognene Albæk, Bregnet, Dalbyover, Egens, Egå, Fausing, Fløjstrup, Gimming, Gjesing, Glesborg, Harridslev, Homå, Hornslet, Hørning, Kastbjerg, Lime, Mariager, Mejlby, Mørke, Rimsø, Skødstrup, Tøstrup, Udbyneder, Voldby, Ødum, og Årslev, samt i herrederne Hjelmslev, Houlbjerg, og Middelsom. Klosterets gods i Sønderhald HerredRasmussen, Poul (1958). Essenbæk Klosters jordegods i Sønder Hald herred i HISTORISK AARBOG FRA RANDERS AMT 1958. Randers, Danmark; Randers Amts historiske Samfund, s. 21 var senest fra den 9. august 1475, i form af birket Essenbæk,Lerdam, Henrik (2004). Birk, lov og ret: Birkerettens historie i Danmark indtil 1600. København, Danmark: Museum Tusculanums Forlag. , s. 104 juridisk udskilt fra herredet.Blangstrup, Christian (1930). Salmonsens konversationsleksikon. Anden Udgave. Bind III: Benzolderivater-Brides. København, Danmark; A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, s. 270
For seks gårde købte klosteret sig i 1516 fri fra borgeleje, og i 1518 skyldte kongen klosteret 38 lod sølv og 25 rhinske gylden.Hansen, Karl (1832). Danske Ridderborge, beskrevne tildeels efter utrykte Kilder. København, Danmark; Hofboghandler Beekens Forlag, s. 138 I 1525 takseredes det til fra sit gods at stille to ryttere til indenrigsk tjeneste, og to ryttere samt to skytter til udenrigsk tjeneste.Mehlsen, Ejnar (1919). Essenbæk Kloster i Aarbog udgivet af Randers Amts Historiske Samfund. Årgang 13. 52-60. Randers, Danmark: Randers Amts Historiske Samfund, s. 57
Trods rigdommen tilkendegav kongen den 5. september 1529Erslev, Kristian (1879). DANMARKS LEN OG LENSMÆND I DET SEXTENDE AARHUNDREDE (1513-1596). København, Danmark; Jacob Erslevs Forlag, s. 154 at hofmanden Hans Emmiksen af klosterets munke var valgt, frem for dets alderdomssvækkede abbed, som dets forvalter til sin død, da ”klosterets gods daglig vindes fra det, og brødrene i lang tid ikke har fået deres nødtørft efter deres regels udvisning”. Hans Emmiksen udnævntes samtidig som lensmand der af kongen, som frem for munkene selv nok foranledige valget.Daugaard, Jacob Brøgger (1830). Om de danske klostre i middelalderen. København, Danmark; Andreas Seidelin, s. 407 Alene i klosterets avlsgård var der da 20 okser med to plove, 27 store og små stude, 42 køer, 26 kvier og ungnød, 100 får, 53 svin, otte gamle øg, og 13 unge øg og åringer (årgamle plage).Rasmussen, Poul (1958). Essenbæk Klosters jordegods i Sønder Hald herred i HISTORISK AARBOG FRA RANDERS AMT 1958. Randers, Danmark; Randers Amts historiske Samfund, s. 28 Nyere tid En munk fra klosteret halshuggedes i 1537 for voldtægt, og i 1540 konfiskeredes klosteret af kongen.Mariager, Rasmus (1937). ESSENBÆK SOGNS HISTORIE: SAMLET OG UDGIVET AF R. Mariager. Odder, Danmark; Duplikeringsbureauet, s. 11 Omkring den tid fik Axel Juul det i pant for 3.000 daler – en sum der i 1546 var øget til 4.000 daler. Munkene forlod tidligt klosteret, og den 3. april 1548 bestemte kongen at det skulle være en del af dronning Dorotheas livgeding. Han betalte derfor pantet, men senere fik hun i stedet Sønderborg og Nordborg som livgeding,Hansen, Karl (1832). Danske Ridderborge, beskrevne tildeels efter utrykte Kilder. København, Danmark; Hofboghandler Beekens Forlag, s. 140 og i 1550 indlemmedes klosteret i Dronningborg Len.Caspersen, Erling (1977). Det forsvundne Essenbæk Kloster i Årsskrift 1977. Auning, Danmark; Lokalhistorisk Forening for Sønderhald Kommune, s. 27 Hans Stygge, som var lensmand der, fik ligene af Stig Tokesen ”Hvide”Mehlsen, Ejnar (1919). Essenbæk Kloster i Aarbog udgivet af Randers Amts Historiske Samfund. Årgang 13. 52-60. Randers, Danmark: Randers Amts Historiske Samfund, s. 54 og dennes hustru Margrethe flyttet til Randers Slotskirke, og Bjørn Andersen, som ejede Stenalt, fik ligene af Stig Andersen ”Hvide”Hansen, Karl (1832). Danske Ridderborge, beskrevne tildeels efter utrykte Kilder. København, Danmark; Hofboghandler Beekens Forlag, s. 135 og Tove Andersdatter flyttet til Ørsted Kirke.
I 1558 registrerede kancellisekretær Jakob Reventlow næsten 100 breve fra Essenbæk Kloster i Silkeborgs arkiv. Nogle få af dem er nu i Rigsarkivet, men de øvrige er siden tabte.Jexlev, Thelma (1977). VEJLEDENDE ARKIVREGISTRATURER XVIII. LOKALARKIVER TIL 1559. GEJSTLIGE ARKIVER II: Odense stift, jyske stifter og Slesvig stift. København, Danmark; Rigsarkivet, s. 226
Hvornår klosteret reves ned vides ikke,Jakobsen, Johnny Grandjean Gøgsig (2008). KlosterGIS DK i HisKis Årsskrift 2008. Historisk-Kartografisk InformationsSystem, s. 44 http://hiskis2.dk/wordpress/wp-content/uploads/2012/01/HisKIS-2008.pdf (Besøgt 2016-11-06) men i 1593 boede den lokale birkefoged Rasmus Pedersen i Essenbæk Ladegård vestligt på Holmen, hvorfor klosteret nok var ubeboeligt da.Hansen, Karl (1832). Danske Ridderborge, beskrevne tildeels efter utrykte Kilder. København, Danmark; Hofboghandler Beekens Forlag, s. 141 Kirkens klokke førtes til Gammel Essenbæk Kirke.Hansen, Karl (1832). Danske Ridderborge, beskrevne tildeels efter utrykte Kilder. København, Danmark; Hofboghandler Beekens Forlag, s. 134 Den 22. august 1661 erhvervedes bl.a. klosteret fra kongen af Hans Friis, og det gods omfattede da bl.a. et kapelWest, F. J. (1908). Kronens Skøder: paa afhændet og erhvervet Jordegods i Danmark, fra Reformationen til Nutiden. Andet Bind. 1648-1688. København, Danmark; Rigsarkivet, s. 101 som måske var en rest af klosterets kirke.Rasmussen, Poul (1958). Essenbæk Klosters jordegods i Sønder Hald herred i HISTORISK AARBOG FRA RANDERS AMT 1958. Randers, Danmark; Randers Amts historiske Samfund, s. 105 Birket indlemmedes den 20. december 1687 i Sønderhald Herred.Nielsen, Niels; Skautrup, Peter; Mathiassen, Therkel (1963). J. P. TRAP: DANMARK. FEMTE UDGAVE. REDIGERET AF NIELS NIELSEN • PETER SKAUTRUP • THERKEL MATHIASSEN. RANDERS AMT. BIND VII, 2. København, Danmark: G. E. C. Gads Forlag, s. 841
Lærer Karl Hansen skrev i 1832Nielsen, Allan Berg (1984). Essenbæk gamle kirke i Årsskrift 1984. Auning, Danmark: Lokalhistorisk forening for Sønderhald Kommune og Sønderhald Egnsarkiv, s. 19 at der ingen rester var af klosteret,Hansen, Karl (1832). Danske Ridderborge, beskrevne tildeels efter utrykte Kilder. København, Danmark; Hofboghandler Beekens Forlag, s. 131 men i 1894 fandtes et stykke svær mur vestligt på forhøjningen Kirkegaarden på Holmen, som da besigtigedes for Nationalmuseet. Lærer J. V. Nissen ledede i 1898 en udgravning for Nationalmuseet, hvormed der bl.a. afdækkedes rester af klosterets kirke,Mehlsen, Ejnar (1919). Essenbæk Kloster i Aarbog udgivet af Randers Amts Historiske Samfund. Årgang 13. 52-60. Randers, Danmark: Randers Amts Historiske Samfund, s. 52-53 og Nationalmuseet foranledigede derfor at stedet blev fredet. Kirkegaardens ejer begyndte dog i 1918 at fjerne sten derfra,Mariager, Rasmus (1937). ESSENBÆK SOGNS HISTORIE: SAMLET OG UDGIVET AF R. Mariager. Odder, Danmark; Duplikeringsbureauet, s. 13 da fredningen ikke var skrevet på hverken skøde eller i pantebog,Mariager, Rasmus (1937). ESSENBÆK SOGNS HISTORIE: SAMLET OG UDGIVET AF R. Mariager. Odder, Danmark; Duplikeringsbureauet, s. 79 så arkitekt I. P. Hjersing kortlagde i 1925 hvad der resterede inden også det fjernedes. Ejeren fandt samme år en stensat brønd der, og mange skeletter omkring den.
Kendte abbeder Peder - 1345Hansen, Karl (1832). Danske Ridderborge, beskrevne tildeels efter utrykte Kilder. København, Danmark; Hofboghandler Beekens Forlag, s. 136 Lars - 3. april 1396Andersen, Aage (1998). Diplomatarium Danicum VI: 1396-1398. København, Danmark: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, s. 43 Jens - 28. september 1403 MikkelHedemann, Markus; Knudsen, Anders Leegaard; Hansen, Thomas (2010). nr. 14230717001 i Diplomatarium Danicum. http://diplomatarium.dk/ [Besøgt 2016-07-30] - 1421, 17. juli 1423, 4. september 1424Hedemann, Markus; Knudsen, Anders Leegaard; Hansen, Thomas (2010). nr. 14240904001 i Diplomatarium Danicum. http://diplomatarium.dk/ [Besøgt 2016-07-30] Laurids - 1438Lorenzen, Vilhelm (1933). De danske benediktinerklostres bygningshistorie. København, Danmark: G. E. C. Gad, s. 25 Søren - 1463 Per Niels - 1. februar 1479Mariager, Rasmus (1937). ESSENBÆK SOGNS HISTORIE: SAMLET OG UDGIVET AF R. Mariager. Odder, Danmark; Duplikeringsbureauet, s. 10-11 Jonas - 1490