thumb|Det oprindelige omslag til Begrebet Angest. Begrebet Angest er en bog af den danske teolog og filosof Søren Kierkegaard. Den udkom 17. juni 1844, fire dage efter bogen Philosophiske Smuler. I bogen analyserer Kierkegaard angstens betydning som drivkraft i mennesket.

Bogen behandler menneskers forhold til det farlige i dem selv gennem angst. For Kierkegaard er angsten ikke blot en manifestation af en syg, neurotisk sjæl, selv om den kan være det. Angsten er et direkte udtryk for, at mennesket har en frihed til at vælge mellem godt og ondt, og denne frihed vækker en angst i det. Angst er et udtryk for, at mennesket har ånd, i modsætning til dyret.

Angst og syndefaldet Bogens undertitel er: En simpel psychologisk-paapegende overveielse i retning af det dogmatiske problem om arvesynden. Kierkegaard belyser begrebet angst ved hjælp af Bibelens beretning om syndefaldet og det kristne dogme om arvesynden. Han påpeger, at ifølge syndefaldsberetningen kom synden ind i verden ved det første menneskes synd. Synden blev derefter nedarvet til alle efterkommere af Adam og Eva.

Synden kom ind i verden, da Adam og Eva spiste af "træet til kundskab om godt og ondt". (Første Mosebog, 2,17) Før syndefaldet, i uskyldigheden, levede Adam og Eva i uvidenheden, siger Kierkegaard.Søren Kierkegaard: Samlede værker, bind 6, s. 132. De havde ikke kendskab til forskellen mellem godt og ondt. At have kendskab til forskellen mellem godt og ondt er at have ånd. Men ånden var endnu ikke vågnet i Adam og Eva.

På den anden side var ånden ikke fuldstændig fraværende, som den er hos dyret. I uskyldigheden, før syndefaldet, var ånden "drømmende" i mennesket.Søren Kierkegaard: Samlede værker, bind 6, s. 135. Ånden var virksom, men på et ubevidst plan. Jo mere bevidsthed, jo mere ånd, siger Kierkegaard. Den drømmende ånd fornemmede, at der er noget andet end paradisets fred og hvile. Dette andet affødte angst. Ånden vidste ikke, hvad det var. Det var ikke noget bestemt. Det var et "antydet intet". Det, der fremkaldte angst, var i virkeligheden den drømmende ånds fornemmelse af, at der var mulighed for noget andet end paradisets fred og hvile.

Denne mulighed blev endnu tydeligere, da Gud udstedte et forbud for Adam: "Men træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag, du spiser af det, skal du dø." (Første Mosebog, 2,17) Forbuddet gav Adam en bevidsthed om, at han havde en frihed til at vælge mellem godt og ondt, og denne frihed vakte en angst i ham.Søren Kierkegaard: Samlede værker, bind 6, s. 138. Samtidig havde han også fået en forestilling om en mulighed for noget forfærdeligt: "... for den dag, du spiser af det, skal du dø."

Dermed har Kierkegaard foretaget en vigtig generel bestemmelse af, hvad angst er. Han siger et sted: "Angst kan man sammenligne med svimmelhed. Den, hvis øje kommer til at skue ned i et svælgende dyb, han bliver svimmel." Kierkegaard kalder angsten for "frihedens svimlen".Søren Kierkegaard: Samlede værker, bind 6, s. 152. Den kommer, når ånden er vågnet til at se sin frihed og sine muligheder, herunder muligheden for at vælge noget forkert.

Kierkegaard har haft stor indflydelse på psykologien med sin definition af angst, idet han peger på, at angst, i modsætning til frygt, ikke har nogen genstand. Den retter sig ikke mod noget bestemt (f.eks. naboens hund). Angst er en følge af, at friheden giver nogle ubestemte muligheder.Søren Kierkegaard: Samlede værker, bind 6, s. 136.

Friheden virker både tiltrækkende og frastødende på mennesket. Det både elsker den og flygter fra den. Kierkegaard udtrykker det på denne måde: "Angst er en sympathetisk antipathie og en antipathetisk sympathie."

Angst for det onde og angst for det gode

Efter syndefaldet er synden kommet ind i verden. Dermed har angsten fået nye former for Adam og Eva - og i kraft af arvesynden for alle efterkommere af dem. Angsten er nu blevet noget bestemt, siger Kierkegaard.Søren Kierkegaard: Samlede værker, bind 6, s. 196. Synden er nu en virkelighed, og i den situation er det naturligt, at angsten former sig som en angst for det onde. "Hvor dybt et individ er sunket, det kan dog synke dybere, og dette "kan" er angestens genstand." Søren Kierkegaard: Samlede værker, bind 6, s. 198.

Det individ, der har denne angst, er "i det gode". Det er netop derfor, det ængstes for det onde.Søren Kierkegaard: Samlede værker, bind 6, s. 203. Det gode er kommet tæt på det onde. Angsten er et sundhedstegn, et forsvarsværn mod det onde, ligesom en feber er et tegn på kroppens naturlige forsvar mod en infektion.

I situationen efter syndefaldet findes der imidlertid også en anden angst, nemlig angst for det gode. Det individ, der har denne angst, er "i det onde". Det er derfor, det ængstes for det gode. Denne angst kalder Kierkegaard det dæmoniske.

Det dæmoniske bliver tydeligt, når det kommer tæt på det gode. Kierkegaard illustrerer det dæmoniske ved at henvise til skriftsteder i evangelierne, hvor det fortælles, at dæmonerne (de onde ånder) bliver bange og får det ubehageligt, når de møder Jesus. I Lukasevangeliet 8,26-39 omtales en mand, der er besat af en dæmon. Da manden får øje på Jesus, skriger han, kaster sig ned og råber højt: "Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, du Gud den højestes søn! Jeg bønfalder dig: Pin mig ikke!" (Lukasevangeliet, 8,28) I virkeligheden er det dæmonen, der taler disse ord gennem manden, som den har besat. Dæmonen er angst for det gode. Se også Sygdommen til Døden

Referencer

Litteratur Garff, Joakim (2000): SAK. Gad. Høystad, Ole Martin (2021): Sjælens historie. Fra græsk antik til dansk nutid. Aschehoug. E-bogsudgave. Kierkegaard, Søren (1963): Samlede værker, bind 6. 2. udgave. Gyldendal. Thielst, Peter (2022): Livet forstås baglæns, men må leves forlæns – Historien om Søren Kierkegaard. Det lille forlag.

Eksterne henvisninger Søren Kierkegaards Skrifter på nettet Samlede værker online og Forfatterportræt på Arkiv for Dansk Litteratur Håndskrifter fra Søren Kierkegaard-arkivet på det Kongelige Bibliotek

Kategori:Søren Kierkegaards skrifter Kategori:Filosofiske skrifter