Brorsons Kirke ligger i Blågårdens Sogn på Rantzausgade 49 på Nørrebro i Københavns Kommune og er opkaldt efter den danske salmedigter og biskop H.A. Brorson.

Blågårdens Sogn har to kirker - Brorsons Kirke og Hellig Kors Kirke. Brorsons Kirke har siden 1998 fungeret som børne- og ungdomskirke med gudstjenester, koncerter og arrangementer, der er målrettet børn og unge. Nicolaj Stubbe Hørlyck har været ansat som præst i Brorsons Kirke siden 2013.

I Brorsons Kirke er orgel og kirkekor skiftet ud med orkester og forsanger. Kirkebandet Konnect spiller til gudstjenester og kirkelige handlinger, og salmer fortolkes i nye og ofte jazzede arrangementer.

Kirken har to fastansatte musikere: Esben Eyermann, bassist og kapelmester og Janne Mark, sanger, salmedigter og komponist. I 2011 udgav de sammen bogen og cd´en ”Gi´musikken videre” om musikken i Brorsons Kirke. I 2013 udgav Janne Mark albummet ”Salmer fra broen” med 12 helt nye salmer på cd og i nodebog med korarrangementer og klaversatser. Musikken i Brorsons på brorsons.dk

Historie Kirkens arkitekt var Thorvald Jørgensen. Kirken blev indviet Hellig Tre Konger i 1901.

I august 2009, hvor et antal udviste irakere havde søgt tilflugt i kirken (kirkeasyl), blev den centrum for et voldsomt sammenstød mellem politiet og op mod 300 demonstranter.Politiet rydder Brorsons Kirke – Politiken.dkVoldsom kamp ved Brorsons Kirke – Politiken.dk

Kirkebygningen Interiør

Alter

Gravminder

Referencer

Litteratur Storbyens virkeliggjorte længsler ved Anne-Mette Gravgaard. Kirkerne i København og på Frederiksberg 1860-1940. Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring 2001.

Eksterne kilder og henvisninger

Brorsons Kirke hos nordenskirker.dk Brorsons Kirke hos KortTilKirken.dk

Kategori:Kirker i Københavns Kommune Kategori:Kirker i Københavns Amt Kategori:Kirker i Københavns Stift Kategori:Nørrebro