thumb|Atlanterhavet. thumb|Atlanterhavet blev påbegyndt, da urkontinentet Pangæa delte sig. Atlanterhavet (eller Atlanten) er et hav, der dækker cirka 20 % af jordens overflade, og det er dermed verdens næststørste hav, kun overgået af Stillehavet. Det har navn efter titanen Atlas.Atlantic Ocean | Definition, Map, Depth, Temperature, Weather, & Facts | Britannica
Hvis man tæller de tilstødende have med, dækker Atlanterhavet et areal på 106.450.000 km², med en gennemsnitlig dybde på 3.332 meter, og det giver et rumfang på 354.700.000 km³. Hvis man ikke tæller de tilstødende have med, dækker Atlanterhavet et areal på 82.362.000 km² med en gennemsnitlig dybde på 3.926 meter, og det giver et rumfang på 323.600.000 km³. Den største dybde er på 9.200 meter.
Havbundens alder varierer meget.Widows to the Universe Image:/earth/interior/images/atlantic_seafloor_crust_age_globe_big.jpg For ca. 55 millioner år siden begynde den midtatlantiske ryg at åbne sig og presse lava op, som stivnede og dannede ny havbund. Jo nærmere man kommer den midtatlantiske ryg, jo yngre er havbunden. Midtryggen løber også i dag ned igennem Atlanterhavet fra nord til syd. Med sine 65.000 km er den meget længere end nogen bjergkæde på land. Den rager 3-5 km op over den øvrige havbund, og går midt gennem Island.http://virtuelgalathea3.dk/artikel/spredningszoner-konstruktive-pladerande
Den midtatlantiske ryg er en undersøisk bjergkæde, der bliver presset op og til siden af den underliggende lava. Amerika og Europa/Afrika bliver således skubbet væk fra hinanden med en fart af ca. 2 cm om året. Dermed bliver Atlanterhavet hele tiden større.
Nogle af verdens rigeste fiskeforekomster findes ved Atlanterhavets banker, f.eks. Newfoundlandsbankerne og bankerne omkring De britiske øer og Norge på et par hundrede meters dyb.Atlanterhavet – Store norske leksikon
En lang række store havpattedyr lever i Atlanterhavet; mod nord tæt ved Ishavet findes hvalroser og søkøer, mens andre dyr som blåhvalen og spækhuggere findes i stort set hele havet. I de varmere områder findes grindehvaler, kaskelothvaler og forskellige arter af delfiner.
Største have i Atlanterhavet De største vandmasser i Atlanterhavet er:
Sargassohavet3.5 million km2 Caribiske Hav2.754 million km2 Middelhavet2.510 million km2 Guineabugten2.35 million km2 Mexicanske Golf1.550 million km2 Norskehavet 1.383 million km2 Grønlandshavet1.205 million km2 Argentinsk Hav1 million km2 Labradorhavet841,000 km2 Irmingerhavet780,000 km2 Baffinbugten689,000 km2 Nordsøen575,000 km2 Sortehavet436,000 km2 Østersøen377,000 km2 Libyske Hav350,000 km2 Levantiske Hav320,000 km2 Keltiske Hav300,000 km2 Det Tyrrhenske Hav275,000 km2 Saint Lawrence-bugten226,000 km2 Biscayabugten223,000 km2 Det Ægæiske Hav214,000 km2 Det Joniske Hav169,000 km2 Det Baleariske Hav150,000 km2 Adriaterhavet138,000 km2 Den Botniske Bugt116,300 km2 Kretensiske Hav95,000 km2 Mainebugten93,000 km2 Det Liguriske Hav80,000 km2 Engelske Kanal75,000 km2 Jamesbugten68,300 km2 Bottenhavet66,000 km2 Store Syrte57,000 km2 Hebridehavet47,000 km2 Irske Hav46,000 km2 Azovske Hav39,000 km2 Bottenbugten36,800 km2 Venezuelabugten17,840 km2 Campechebugten16,000 km2 Lionbugten15,000 km2 Marmarahavet11,350 km2 Vadehavet10,000 km2 Skærgårdshavet8,300 km2
Se også Den termohaline cirkulation Golfstrømmen Grønlandspumpen Verdenshave
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Kænozoikum Kategori:Mesozoikum