Opel Automobile GmbH, eller blot Opel, er en tysk køretøjsproducent, der siden 16. januar 2021 har været et datterselskab af Stellantis. Opel var ejet af den amerikanske bilproducent General Motors fra 1929 til 2017 og herefter af PSA Group, indtil PSA i 2021 fusionerede med Fiat Chrysler Automobiles, hvorved Stellantis blev dannet.
Virksomheden kan spore sine rødder tilbage til 1862, hvor Adam Opel grundlagde en symaskinefabrik i Rüsselsheim am Main. Selskabet begyndte at fremstille cykler i 1886 og fremstillede den første bil i 1899. Under Fritz von Opel udviklede Opel i 1920'erne raketter, og selskabet gennemførte i 1928 og 1929 verdens første bemandede raketflyvninger. Selskabet blev i 1929 noteret på børsen, hvor General Motors erhvervede en majoritetspost og i 1931 samtlige aktier i selskabet; et ejerskab, der bestod i næsten 90 år. Sammen med den britiske producent Vauxhall Motors, som GM havde købt i 1925, var Opel hjørnestenen i GM's europæiske aktiviteter. Opel var i tiden omkring 1930’erne og i perioder i 1960’erne og 1970’erne Tysklands største bilproducent.
Under GM's ejerskab begyndte Opel fra 1960'erne at samarbejde med britiske Vauxhall Motors og fra 1980'erne blev Opels modeller solgt i Storbritannien under Vauxhall-mærket. En række Opel-modeller blev solgt i Australien under Holden-mærket indtil 2020, i Nordamerika og Kina under de amerikanske mærker Buick, Saturn og Cadillac, og i Sydamerika under Chevrolet-mærket.
Opel har fortsat hovedkvarter i Rüsselsheim am Main og er det tyske hovedkontor i Stellantis.Automobilwoche Nr. 7 vom 22. März 2021, S. 3.
Historie thumb|upright 0.8|Reklame for symaskinen Opel Perfecta fra 1901 thumb|upright 0.8|Reklame for Opel cykler
1862–1898 Selskabet blev grundlagt af Adam Opel i Rüsselsheim i Hessen den 21. januar 1862 og producerede i begyndelsen symaskiner. I 1886 introducerede Opel et nyt produkt, "velocipede", eller væltepetere.. Adam Opels to sønner deltog i væddeløb med væltepetere og var på den måde med til at popularisere produktet. Produktionen voksede, og i 1888 flyttede fabrikken til nye lokaler i Rüsselsheim, hvor cykelproduktionen, herunder også af almindelige cykler, hurtigt overgik produktionen af symaskinerne. Da Adam Opel døde i 1895, var firmaet markedsleder på begge markeder.
1898–1920 De første biler blev fremstillet i 1898 efter Adam Opels enke Sophie og de to ældste sønner indgik i et partnerskab med Friedrich Lutzmann, en låsesmed i Dessau i Sachsen-Anhalt, der forinden havde arbejdet med fremstilling af biler. De første Opel biler, Opel Patentmotorwagen "System Lutzmann", blev bygget i Rüsselsheim i begyndelsen af 1899. Bilen var dog ikke en succes; der blev alene bygget i alt 65 biler de første tre år, og allerede efter to år blev partnerskabet med Lutzmann afsluttet. Opel indgik i stedet i 1901 en licensaftale med den franske bilproducent Darracq, hvorefter Opel kunne bygge biler under navnet Opel Darracq. Disse biler havde et Opel karrosseri monteret på et Darracq chassis, drevet af en tocylindret motor. De første Opel Darracq biler blev vist på en udstilling i 1902 og produktionen begyndte i 1906, men ophørte allerede i 1907.
Produktionen af egenudviklede Opel-modeller fortsatte efter ophøret af samarbejdet med Darracq. I 1909 blev Opel 4/8 PS, kendt som Doktorwagen ("Lægebilen"), introduceret. Bilens pålidelighed og robusthed gjorde den populær hos læger, der ofte måtte køre lange ture til patienterne på veje i en tid, hvor asfalterede veje var sjældne.
I 1911 brændte fabrikken i Rüsselheim til grunden, og der blev i stedet opført en ny fabrik med nyt maskineri. Med branden ophørte symaskineproduktionen, og Opel fremstillede herefter alene cykler, motorcykler og biler.
Opel introducerede i 1911 Opel 60-PS-Motorpflug, en motoriseret plov til landbruget. I 1912 fremstillede 3.000 arbejdere 30.000 cykler og 3.000 biler på den nye fabrik. Samme år blev limousinen 24/30 PS sendt på markedet.Salon de Bruxelles 1912, limousine Opel 24/30 HP (Bibliothèque Nationale de France) Året efter udviklede Opel prototypen til et strømlinet køretøj, det såkaldte "Opel-æg". Sammen med en testbil fra det franske firma Automobiles André Dubonnet var Opel-ægget den eneste indtil da strømlinede bil. Bilen kunne køre 95 km/t.
Under 1. verdenskrig fortsatte Opel produktionen af biler og producerede blandt andet 8/22 og 9/25 hk modellerne. I 1919 blev 21/55 hk-modellen introduceret som den første sekscylindrede personbil fra Opel.
Opels biler blev oprindeligt testet på offentlige veje, hvilket førte til klager over støj og slid på vejene. Opel måtte derfor opføre en oval testbane i 1917. Opførelsen blev afsluttet i 1919, men først åbnet for offentligheden den 24. oktober 1920 under det officielle navn Opel-Rennbahn ("Opel-racerbane").
Lastbiler og flymotorer Opel havde påbegyndt fremstilling af lastbiler i 1909. Lastbilerne var stor succes i hæren. Under 1. verdenskrig producerede mere end 4.000 arbejdere mellem 1915 og 1918 4.454 lastbiler, 2.391 personbiler og omkring 6.000 flymotorer af typerne Argus As III og BMW IIIa under licens.Günter Neliba: Die Opel-Werke im Konzern von General Motors (1929–1948) in Rüsselsheim und Brandenburg, Brandes & Apsel Verlag, Frankfurt am Main 2000, , s. 25, 34, 32, 47, 81, 107, 167, 164. Efter Tysklands nederlag i krigen og den efterfølgende franske besættelse af Rüsselsheim blev produktionen midlertidigt indstillet for noget senere at blive genoptaget i mindre skala for at stoppe igen i 1923, hvor de økonomiske problemer i Tyskland som følge af hyperinflation umuliggjorde rentabel produktion.
1920–1929 thumb|upright 0.8|Opel Laubfrosch Efter afslutningen af 1. verdenskrig fortsatte Opel produktionen af biler og 1920'erne blev succesfulde for virksomheden. Opel blev i begyndelsen af 1920'erne den første tyske bilproducent, der indførte samlebåndsproduktion. Samlebåndslinjen blev i 1924 anvendt til at fremstille den nye to-sædede bil Laubfrosch ("Træ-frø"), der kun blev leveret med grøn lakering. Samlebåndsproduktionen minimerede fremstillingsomkostningerne og bilen kunne sælges for langt højere priser i 1920'erne store efterspørgsel efter køretøjer, og Opel opnåede stor indtjening på modellen.
I 1928 producerede Adam Opel KG 42.771 biler og var derved den største bilproducent i Tyskland med en markedsandel på 37,5% den af det tyske bilmarked og var også landets største bileksportør. Samme år introducerede Opel sin første otte-cylindrede model: Opel Regent.
Cykler og motorcykler thumb|upright 0.8|Opel Motorfahrrad (1919-1924) i mandlig udgave thumb|upright 0.8|Opel motorcykel med raketdrevne "hjælpemotorer" Opel havde fremstillet cykler siden 1886 og fortsatte med produktionen indtil 1936, hvor divisionen blev solgt til NSU Motorenwerke. Op igennem 1920'erne var Opel verdens største producent af cykler.
Opel havde fremstillet motorcykler fra 1901 til 1907, men udviklede i 1913 en ny let motorcykel, Opel Motorfahrrad, udstyret med en firtaktsmotor på 140 c, der ydede 1,1 hk. Grundet 1. verdenskrig kom motorcyklen dog ikke i produktion for end i 1919, hvor den blev fremstillet i en herre- og en dameudgave. I 1922 blev udviklet en motorcykel til racerløb og Opel udviklede også andre lette motorcykler.
I midten af 1920'erne flyttede Opel motorcykelproduktionen til Sachsen. I 1928 erhvervede Opel aktiemajoriteten i cykelproducenten Elite Diamant i Reichenbrand, et distrikt i byen Siegmar nær Chemnitz. Elite-fabrikkerne i Sachsen fungerede som det nye produktionsanlæg. En 16 hk model fra Diamant-Werke med en Kuehne-motor på 500 cm³ og rørformet stålramme blev solgt under Opel-logoet i en kort periode. Samme år erhvervede Fritz von Opel licensen til den såkaldte "Neander-ramme" fra Ernst Neumann-Neander og i 1929 gik Opel Motoclub 500 motorcyklen med denne pressede stålramme i serieproduktion. Fritz von Opel moteret en raketmotor på en Motoclub motorcykel og kørte den under stor mediebevågenhed på Avus-racerbanen i Berlin.'Ernst Neumann-Neander und seine Motorrädder', Trapp, 1996, Heel AG, Schindellegi Schweiz.
Raketmotorer thumb|upright 0.8|Opel RAK.1 – verdens første bemendede flyvning med et raketdrevet fartøj den 30. september 1929.
Fritz von Opel, der var Adam Opels barnebarn og medejer af Opel, var drivkraften bag Opels eksperimenter med udvikling af raketmotorer til biler og til fly, eksperimenter, der fik stor betydning for raketteknologi og rumflyvninger. Sammen med Max Valier grundlagde Fritz von Opel i 1920'erne "Verein für Raumschiffahrt" ("Foreningen for rumskibsfart") og udviklingsprojektet Opel-RAK, der udviklede raketmotorer. Programmet førte til en række hastighedsrekorder for biler og køretøjer på jernbanespor og til den første bemandede raketflyvning i september 1929.
thumb|upright 0.8|Raketflyet Opel-Sander RAK 1 Opel udviklede to raketdrevne biler, RAK 1 og RAK 2, der opnåede sensationelle hastighedsrekorder. Fritz von Opel var fører af RAK 2, der i 1928 på racerbanen AVUS i Berlin satte hastighedsrekord med 238 km/t. Rekorden blev sat foran 3.000 tilskuere med prominente gæster som filminstruktøren Fritz Lang, verdensmesteren i sværvægt Max Schmeling og flere andre kendisser. Et raketdrevet køretøj på jernbanespor, RAK 3, satte hastighedsrekord med 256 km/t. Efter disse successer blev RAK 1 motoren monteret på en flyvemaskine designet af Julius Hatry. Fritz von Opel fløj som det første menneske det raketdrevne fly. En 25 minutter lang dokumentarfilm om Opel RAK programmet Flyvningen vakte international opmærksomhed, og blev bl.a. dækket af ugerevyen Universal Newsreel i USA, hvor flyvningen skabte omtale, kendt som "Rocket Rumble". Flyvningen inspirerede også mange i Tyskland, herunder Wernher von Braun, der blev meget inspireret af raketeknologiens muligheder.
thumb|upright 0.8|Opel-teknikere foran prototype af fly med raketmotor med flydende brændstof på Opel Rennbahn i Rüsselsheim Opels RAK-program begyndte at fokusere på brug af flydende brændstof og byggede og testede raketmotorerne hertil i slutningen af 1920'erne i Rüsselsheim. Ifølge Max Valiers erindringer opsendte Opel RAKs raketdesigner, Friedrich Wilhelm Sander, to raketter drevet af flydende brændstof ved Opel Rennbahn den 10. og 12. april 1929. Disse Opel RAK-raketter med flydende brændstof var de første europæiske, og nr. 2 i verden efter Robert H. Goddards raketter i 1926, der fløj med flydende brændstof. Opel arbejdede også på en ny raketmotor med flydende drivmiddel til en forventet flyvning over Den Engelske Kanal. Ifølge Valiers erindringer producerede motoren i maj 1929 et tryk på 200 kg "i mere end 15 minutter, og i juli 1929 var Opel RAK-programmet i stand til at opnå faser på mere end tredive minutter med et tryk på 300 kg på Opels værker i Rüsselsheim".
Den økonomiske krise efter Wall Street-krakket i 1929 ramte Tyskland hårdt, og Opel måtte indstille RAK-programmet samme år. Max Valier fortsatte dog sine bestræbelser på egen hånd, men døde i 1930, da en raket eksploderede i værkstedet. En anden drivkraft i projektet, Friedrich Wilhelm Sander, fortsatte også arbejdet med raketteknologien; Sanders virksomhed blev beslaglagt af den tyske militær i 1935, og Sander anholdt af Gestapo og arresteret og senere dømt for forræderi. Han døde i 1938.
Lastbiler Opel havde stoppet lastbilproduktionen i 1923, men genoptog den i 1927 produktionen med en let lastbil, kaldet "Schnellastwagen" med en nyttelast på 2,5 ton.Die Geschichte des deutschen Lkw-Baus, Bind 1, p. 142, 144 + Bind 2, pp. 141-142. Weltbild-Verlag, 1994,
1929 - 1939