thumb|250px|Malthe Fischer, Nibe Festival 2009. Oh No Ono var et dansk indie-band, der oprindeligt kom fra Aalborg. Bandet, der blev dannet i 2003, bestod af Malthe Fischer, Aske Zidore, Kristian Olsen Kristoffer Rom og fra 2005 også Nis Svoldgård.
Efter udgivelsen af EP'en "Now You Know: Oh No Ono" i marts 2005, vandt de Rock Nord Prisen på 25.000 kroner, og bassist Nis Svoldgård kom med i bandet. I begyndelsen var genren en blanding af 80'er-disco, new wave og powerpop. Bandet gjorde sig positivt bemærket på den danske musikscene og blev blandt andet Ugens Uundgåelige på P3 med nummeret "Keeping Warm In A Cold Country". De har blandt andet også vundet P3 Guld-prisen for "bedste gennembrud" og en Gaffa-award for "bedste gennembrud".
I 2008 blev Kristian Olsen erstattet med Nicolai Koch på keyboard. I 2010 gik Nicolai også ud af bandet. På albummet Eggs fra 2009 spiller bandet en meget mere psykedelisk rock.
Bandet blev opløst i november 2011, da de hver har en masse andre forskellige projekter, f.eks. driver Kristoffer Rom et indie-pladeselskab kaldet Tambourhinoceros. De har bl.a. udgivet Kirsten og Maries debut-ep og Treefight for Sunlights plade "A Collection Of Vibrations For Your Skull". Oh No Ono går i opløsning, dr.dk, 28. november 2011]
Desuden har nogle af medlemmerne haft gang i et projekt med en lydbilledebog, nemlig "Grønflammeskoven", hvor mange anerkendte danske musikere spiller musik til.
Medlemmer Malthe Fischer (Sang, guitar) (2003-2011 ) Aske Zidore (Sang, Guitar) (2003-2011 ) Kristoffer Rom Hansen (Trommer) (2003-2011 ) Nis Svoldgård (Bas) (2005-2011 ) Nicolai Koch (Synthesizer, klaver) (2008-2010) Kristian Olsen (2003-2008)
Diskografi Now You Know Oh No Ono (marts 2005) Yes (august 2006) Eggs (april 2009)
Priser Rock Nord Prisen 2005 P3 Eksperimentet 2005 P3 Gennembruddet 2006 Gaffa Bedste Gennembrud 2006 Den Nordjyske Kulturpris 2007 Soundvenue Bedste Danske Album 2009 Soundvenue Årtiets 5. Bedste Danske Album 2009
Noter
Kategori:Rockgrupper fra Danmark Kategori:Etableret i 2003 Kategori:Musikgrupper opløst i 2011 Kategori:Har spillet på Roskilde Festival