Asser Rig Hvide (ca. 1078–1151) var en sjællandsk jarl og høvding. og søn af Skjalm Hvide (født 1045 – ca. 1113) og Signe Asbjørnsdatter (ca. 1050 – ca. 1096). Han omtaltes nogle gange som Asser Rig Skjalmsen Hvide. Han var en del af den mægtige Hvide-slægt.

Asser havde søskende Margrethe Skjalmsdatter Hvide (1073–1162); Cecilie Skjalmsdatter Hvide (ca. 1084 – 1161); Toke Skjalmsen Hvide (1085–1145); Sune Skjalmsen Hvide (ca. 1086 – ca. 1140) og Ebbe Skjalmsen Hvide af Knardrup (ca. 1090 – 1151).''Hvideslægten ("Hvide family"), Ebbe Skjalmsen, by Roskildes Historie, roskildehistorie.dk.

Han knyttede venskab med Knud Lavard, hvis søn Valdemar den Store han senere blev fosterfader for.

Han var gift med Inger Eriksdatter. Han ejede gården Fjenneslevlille ved Ringsted og byggede Fjenneslev Kirke - Asser Rig (Ryg) er begravet i Sorø kirke. Sammen med broderen Ebbe grundlagde han Sorø Kloster, et benediktinerkloster, hvor han levede sine sidste år som munk.

Asser Rig var far til Esbern Snare og Absalon, samt Ingefred Assersdatter (Hvide).

Se også Slægten Hvides ejendomme

Referencer

Eksterne henvisninger

Dansk Biografisk Leksikon Oehlenschlägers kendte, men uhistoriske digt "De tvende Kirketaarne" (Det var sig Herr Asker Ryg, / Hannem lyster i Leding at gange)

Kategori:Danskere i 1100-tallet Kategori:Slægten Hvide