Overførselsindkomst betegner pengeydelser, som det offentlige stiller til rådighed for borgere, der opfylder visse betingelser, og som typisk ikke oppebærer arbejdsindkomst på grund af arbejdsløshed, sygdom, invaliditet, uddannelse eller alder. Ydelserne gives uden krav om egentlig modydelse og omfatter i Danmark bl.a. dagpenge, folkepension, førtidspension, kontanthjælp og SU. Derimod regnes løn til offentligt ansatte, apanage og lignende ikke som overførselsindkomst, fordi de udbetales som vederlag. Selv om visse andre offentlige eller offentligt finansierede tilskud, f.eks. EU-støtte til landmænd, økonomisk kan fungere som overførsler, henregnes de normalt ikke under begrebet overførselsindkomst.
De vigtigste typer af overførselsindkomster
Man skelner mellem indkomsterstattende og ikke-indkomsterstattende overførsler. De førstnævnte, som er langt den betydeligste gruppe, gives til personer, som ikke forsørger sig selv på anden vis, og er beregnet til at udgøre et indkomstgrundlag, som modtagerne kan leve af. Ikke-indkomsterstattende overførsler er beregnet som et supplement til anden indkomst. Denne type omfatter blandt andet børne- og ungeydelse og boligstøtte.
Overførselsindkomster til 16-64-årige
Antallet af 16-64-årige modtagere af overførselsindkomster i 2007Statistikbanken tabel AUH02: Offentligt forsørgede (fuldtidsdeltagere) efter type, ydelsestype, alder og køn. Hentet 22. marts 2014. og 2014Statistiske Efterretninger 2015:5. Offentligt forsørgede 16-64-årige 2014. Danmarks Statistik, 3. juli 2015. som opgjort af Danmarks Statistik fremgår af nedenstående tabel. I alt var der i 2014 776.000 modtagere af overførselsindkomster i aldersgruppen. Heraf var knap 319.000 enten på efterløn eller førtidspension (tilbagetrækning i tabellen), mens 106.000 var ledige. Gruppen af "øvrige ydelsesmodtagere" dækker først og fremmest over personer på kontanthjælp og sygedagpenge.
Fra 2007 til 2014 er antallet af overførselsindkomstmodtagere faldet med knap 14.000 personer. Det dækker over en stigning i antallet af ledige som følge af den økonomiske krise på ca. 30.000 personer, et endnu større fald i antallet af folk på tilbagetrækning (efterløn og førtidspension), ca. 20.000 flere i støttet beskæftigelse og godt 15.000 færre på barselsdagpenge.
Type 2007 2014 Forskel Registrerede nettoledige 76.059 105.926 29.867 Feriedagpenge 6.810 4.873 -1.937 Vejledning og opkvalificering 38.964 38.541 -423 Støttet beskæftigelse 73.718 93.085 19.367 Barselsdagpenge mv. 60.865 44.542 -16.323 Tilbagetrækning 374.101 318.701 -55.400 Øvrige ydelsesmodtagere 158.760 170.497 11.737 I alt 789.931 776.165 -13.766
SU-modtagere, som i 2014 udgjorde 320.000 personer, indgår ikke i denne statistik. Det samme gælder folkepensionisterne, som jo er over 65 år, og som udgør godt en million mennesker. Folkepensionisterne er dermed langt den mest talrige af personerne på overførselsindkomst.
Referencer