Hans Otto Jørgensen (født 23. august 1954 i Vile, Salling) er en dansk forfatter. Han har skrevet romaner, novellesamlinger, kortprosasamlinger, hørespil og digte. Han har i en lang årrække været aktiv i arbejdet for en professionel, dansk forfatteruddannelse og har 2002-2009 været rektor for Forfatterskolen.

Jørgensens forfatterskab forfølger forskellige spor. En del af bøgerne falder i serier. Fx følger Den fotograferede dreng op på Helt og Heltinde, hvor vi først stifter bekendtskab med Ida og Ejnar. Tårnet, Indianeren og Molly – historien om en engel har en anden række af gennemgående figurer. Kortprosabøgerne Den bronzefarvede kalkun, Æsel her, Hjort eller hare og Ålen har englelyd har i det mindste det til fælles, at deres titler handler om dyr, men også det, at Jørgensen her slipper den nøgternhed, som præger de fleste af romanerne. Præcisionen slipper han til gengæld ikke i disse 'vilde' bøger, som anmelderne har skændtes langt mere om end romanerne og novellerne, som stort set alle har været enige om at berømme som noget af det fineste i nyere dansk litteratur.

Jørgensen er landbrugsuddannet, og hans romaner handler ofte om landbrugets og landbrugeres vilkår i en moderne verden. Fx er nedlagte eller misligholdte landejendomme ofte handlingens sted. Gamle biler. Folk, der hører til, men ikke finder sig til rette. Omflakkere, men ikke storbybohemer. Romanerne er aldrig styret af plot eller andre opsigtsvækkende virkemidler, men af sanselighed, erindring og ufortalt følsomhed. De betjener sig af oprivende, men stramt styrede synsvinkelskift og -sløringer. Det er moderne litteratur. Jørgensen skriver ikke socialrealisme, men han skriver solidarisk om almindelige mennesker.

Han har sammen med Jeppe Brixvold redigeret to antologier om og med dansk kortprosa.

28. januar 2008 modtog Hans Otto Jørgensen Kritikerprisen for romanen Med plads til hundrede køer.

16. april 2008 udtrykte Hans Otto Jørgensen i et interview i Nyhedsavisen sin støtte til de autonomes voldelige aktioner i København efter nedlæggelsen af ungdomshuset, bl.a. afbrænding af biler.Interview 16. april med Nyhedsavisen.

Udgivelser Tårnet : en kærlighedshistorie, Klim, 1. udg. : 1989 Amerika, Klim, 1. udg. : 1990 Indianeren, Klim, 1. udg. : 1991 I tidens standsning, Tiderne Skifter : 1991 Sildedagsfolkene : roman, Tiderne Skifter : 1992; Gyldendals Bogklubber : 1992 Ekliptika eller historien om kvinden og manden med såret i siden, hvor drengen blev skåret fri : roman, Tiderne Skifter : 1993 Den bronzefarvede kalkun, Edition After Hand, 1. udg. : 1993(1) Far var så stærk, Radiohørespil : 1995 Idyller, 79 sider, Gyldendal : 1995 Nåden, 92 sider, Gyldendal : 1996 Riggo havde ikke noget imod det abstrakte : noveller, Gyldendal : 1997; Gyldendal paperback : 1999 Efterskrift til De står her : lyrik til tiden, ved Tina Garsdal & Susy Tastesen, Dansklærerforeningen, 1. udg. : 1997(1) Jeg har ventet : digte, 56 sider, Gyldendal : 1998 Viggos hus, illustreret af Erik Sørensen, 16 sider, Klim (Læs godt), lille udg. : 1998; Klim (Læs godt), stor udg. : 1998 Erna og Ewan, novelle i Nordlys : Danske noveller fra 90'erne, bind 3, ved Hanne Leth & Jørn E. Albert, Gyldendal Uddannelse, 1. udg. : 1998(1) Molly – historien om en engel, Lindhardt og Ringhof : 2000 Den første ve er ingen ve, digt i Digte fra 1990'erne : antologi og encyklopædi, ved Niels Lyngsø ; Politiken, 1. udg. : 2000(1) Æsel her, 66 sider, Lindhardt og Ringhof : 2001 Helt og heltinde : roman, 119 sider, Lindhardt og Ringhof : 2001; Gyldendals Bogklubber, 1. bogklubudg. : 2001(1) Konebytteren, novelle i Udveje : fra 90'erne af Marianne Stidsen, 335 sider ; Gad, 1. udg. : 2001(1) Hjort eller hare, 66 sider, Lindhardt og Ringhof : 2002 Den fotograferede dreng : roman, 138 sider, Gyldendal : 2002 Kortprosa, novelle i Nordlys : bind 5 : Danske noveller 2001-2003, ved Hanne Leth & Jørn E. Albert, 181 sider, Gyldendal, 1. udg. : 2004(1) Ove gasser op : udvalgte noveller, 207 sider, Gyldendal : 2004 Væltede kældre : roman, 146 sider, Gyldendal : 2005 Ålen har englelyd, 129 sider, Gyldendal : 2006 Fluebogen, 84 sider, Anblik : 2007 Med plads til hundrede køer: roman, Gyldendal : 2007 Hestenes øjne, roman, Gyldendal : 2008 Ida og Axel trilogien, Gyldendal : 2008 The Factory, roman, Gyldendal : 2009 Hjernens egen store hund billedroman, med Maria Wandel, Gyldendal : 2010 Vand, blod, tis og maskiner ulykkeshistorier for børn, med illustrationer af Maria Wandel, Gyldendal : 2010 By og Hest, roman, Anblik : 2010 Exodus, roman, Gyldendal : 2010 Sæt Asta fri, roman, Gyldendal : 2010 De gule føl ulykkeshistorier for børn, med illustrationer af Maria Wandel, Gyldendal : 2011 Springer, roman, Gyldendal : 2012 Strange Days Indeed, roman, Gyldendal : 2012 Horden - 13 digterportrætter 1872-1912, Gladiator : 2015

Priser, legater m.m. 1990 Emma Berentzens Legat 1990 Statens Kunstfond. Produktionspræmie (uden ansøgning): Tårnet (roman) 1991 Statens Kunstfond. 3-årigt stipendium 1991 Forfatterne Harald Kiddes og Astrid Ehrencron-Kiddes Legat 1994 Statens Kunstfond. Arbejdslegat 1995 Statens Kunstfond. Arbejdslegat 1996 Statens Kunstfond. Arbejdslegat 1997 Statens Kunstfond. Arbejdslegat 1998 Statens Kunstfond. Arbejdslegat 1998 Den store danske encyklopædi. 1994-2002: bind 10 + supplement 1999 Albert Dams mindelegat 1999 Statens Kunstfond. Arbejdslegat 1999 Litteraturens stemmer. Gads litteraturleksikon. Gad, 1999 1999 Vandmærker. Nærlæsninger af ny dansk litteratur. Dansklærerforeningen: side 309-343, Frits Andersen: Breve. Fortryllelse og forvandling hos Jens Smærup Sørensen og Hans Otto Jørgensen 2000 Statens Kunstfond. Arbejdslegat 2000 Danske digtere i det 20. århundrede. Bind 1-3. Gad, 2000-2002 : Marianne Ping Huang, bind 3, side 455-460 2001 Statens Kunstfond. Arbejdslegat 2001 Dansk forfatterleksikon. Biografier. Redigeret af John Chr. Jørgensen. Rosinante, 2001 2002 Leo Estvads Legat 2002 Kraks Blå Bog 2002 Radioens romanpris: Helt og heltinde (roman) 2002 Statens Kunstfond. Arbejdslegat 2003 Statens Kunstfond. Arbejdslegat 2003 Gads danske forfatterleksikon 2004 Limfjordsegnens Litteraturpris: Marie Bregendahl-prisen 2004 Statens Kunstfond. Livsvarig ydelse 2004 Lars Bukdahl: Generationsmaskinen: side 213-14 2004 Erik Skyum-Nielsen: Dansk litteraturhistorie 1978-2003. Systime: side 97-98 2007 Otto Gelsted-prisen 2008 Kritikerprisen 2015 Georg Brandes-Prisen - for Horden

Referencer

Eksterne henvisninger Hans Otto Jørgensen på Forfatterweb.dk Hans Otto Jørgensen (børn og unge) på Forfatterweb.dk

Kategori:Kunstnere på finansloven Kategori:Personer i Kraks Blå Bog Kategori:Romanforfattere fra Danmark Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark Kategori:Mandlige forfattere i det 21. århundrede Kategori:Modtagere af DR Romanprisen Kategori:Modtagere af Otto Gelsted-prisen Kategori:Modtagere af Forfatter Martin Jensen og hustru Manja Jensen Legat