Kloakdyrene (Monotremata) er en orden af pattedyr i underklassen Prototheria. De adskiller sig fra alle andre pattedyr ved ikke at føde levende unger, men derimod lægge æg. Kloakdyrene deles i to familier, myrepindsvin (Tachyglossidae) og næbdyr (Ornithorhynchidae) − i alt findes fem nulevende arter, der kun er udbredt i Australien og Ny Guinea.
Udbredelse De tre arter af langnæbbede myrepindsvin findes kun på Ny Guinea, mens det kortnæbbede myrepindsvin lever over det meste af Australien, på Tasmanien og på Ny Guinea.iucnredlist.org: Tachyglossus aculeatus Næbdyret lever ved østkysten af Australien og på Tasmanien.
Opståen Kloakdyrene skilte sig ud fra de øvrige pattedyr meget tidligt i udviklingen, omkring midten af Juratiden for 165 millioner år siden. Til sammenligning skiltes pungdyr og placentale pattedyr sig først for omkring 100 millioner år siden. Kloakdyrene er altså en meget gammel pattedyrsform, som på mange måder har udviklet sig uafhængigt af de andre pattedyr og bevaret mange af krybdyrstrækkene.
Generel karakteristik Kloakdyr har som deres navn antyder kun en kloak, som krybdyrene. Dvs. kun en enkelt åbning bagi til urin, afføring og kønsåbning. Herudover lægger kloakdyrene æg, med en blød læderagtig skal som krybdyrene.
Men kloakdyrene hører alligevel til pattedyrene. De har pels, tre øreknogler, en enkelt knogle i underkæben samt mælkekirtler, og dyrene er i stand til at regulere deres kropstemperatur – alle sammen pattedyrskarakteristika.
Klassifikation Underklasse: Prototheria Orden: Monotremata Familie: Ornithorhynchidae Slægt: Ornithorhynchus Art: Ornithorhynchus anatinus (Næbdyr) Familie: Tachyglossidae (Myrepindsvin) Slægt: Zaglossus Art: Zaglossus attenboroughi (Cyclops langnæbbede myrepindsvin) Art: Zaglossus bartoni (Bartons langnæbbede myrepindsvin) Art: Zaglossus bruijni (Det langnæbbede myrepindsvin) Slægt: Tachyglossus Art: Tachyglossus aculeatus (Det kortnæbbede myrepindsvin)
Kilder Subclass Prototheria – Classification – Systema Naturae 2000 Noter