Dagmar Johanne Amalie Overby (23. april 1887 – 6. maj 1929) var en dansk seriemorder, som i offentligheden og eftertiden ofte er kendt under tilnavnene Englemagersken og Menneskedyret fra Enghavevej. Hun anses for at være danmarkshistoriens største seriemorder, og hendes forbrydelser er blandt de mest berygtede i dansk kriminalhistorie. I perioden fra 1913 til 1920 dræbte hun adskillige spædbørn; under forhør tilstod hun i alt 16 børnemord, men ved landsretten blev der kun ført endeligt bevis for ni drab. Under dække af at være plejemor modtog hun via avisannoncer uønskede børn fra desperate, ofte ugifte mødre mod en engangsbetaling eller en løbende plejeløn, hvorefter hun kort efter ankomsten skaffede sig af med børnene.
Overby voksede op under fattige kår i Jylland i en stor søskendeflok, og hendes barndom og ungdom var præget af et seksuelt overgreb, småkriminalitet, et omflakkende liv som tjenestepige samt skiftende parforhold. Hun fødte selv flere børn, hvoraf et blev sat ud, mens andre døde af sygdom. Efter at være flyttet til København i 1914 boede hun på flere adresser med sin samlever, Svend Carl Svendsen, og begyndte her at tage spædbørn i pleje for at finansiere parrets trængte økonomi. Efter at have dræbt børnene ved enten kvælning eller drukning, gemte hun ligene på kirkegårde, lofter, i kloakrør og møddinger, eller hun brændte dem i lejlighedens kakkelovn. For at dække over drabene fremviste hun ofte falske dødsattester eller lånte andres børn for at præsentere dem som de bortadopterede over for mødre, der kom for at se til deres børn.
Forbrydelserne blev opdaget i september 1920, da en ung mor fortrød sin bortadoption og anmeldte Overby til politiet. Overby aflagde efterfølgende fuld tilståelse for drabene, men påstod, at de var sket i fortvivlelse og under massiv påvirkning af stoffer som naftadråber, æter, morfin og kokain. I en omfattende mentalerklæring konkluderede professor August Wimmer imidlertid, at hun var fuldt tilregnelig og frigid, samt at hun havde handlet med roligt overlæg og kynisme. Den 3. marts 1921 blev hun ved Østre Landsret idømt dødsstraf, men dommen blev måneden efter benådet af Christian 10. og justitsminister Svenning Rytter og i stedet ændret til livsvarigt tugthusarbejde uden mulighed for prøveløsladelse. Overby forsøgte forgæves at få sagen genoptaget i 1925 med påstand om, at partneren Svendsen var den reelle morder, og hun døde under afsoningen i 1929 som følge af et svigtende fysisk og mentalt helbred.
Retssagen mod Overby afdækkede de katastrofale kår og den manglende registrering af ugifte mødre og deres nyfødte, hvilket satte skarpt fokus på plejebørns og enlige mødres vanskelige samt udsatte position. Dette førte direkte til en ændring af lovgivningen om plejebørn i 1923 og samfundets indførelse af loven om folkeregistrering (Folkeregisteret) i 1924. Endvidere blev der indført skærpede love om tilsyn af børn født uden for ægteskab og plejebørn, som forblev i kraft frem til 1965. Hendes historie har siden sat markante aftryk i populærkulturen og har givet inspiration til både musikudgivelser (af bands som Klondyke og Compos Mentis), litteratur (som romanen Englemagersken) og teaterforestillinger ved Sorte Hest. Senest blev hendes liv og forbrydelser i 2024 filmatiseret i den danske Oscar-nominerede spillefilm Pigen med nålen, hvor hun portrætteres af Trine Dyrholm.
Baggrund Opvækst Overby blev født den 23. april 1887 i Vedslet Sognhttps://www.danishfamilysearch.com/sogn164/census/census1890/opslag8200888 som datter af Søren Julius August Overby, indsidder, og Ane Marie Cathrine Christiansdatter Johnsen. Overby havde mindst 8 søskende, August Christian (f. i Ebdrup, Randers 1881), Margrete Lucie (f. i Gjerlev, Randers 1883, d. i Viby J 1963), Emilie (f. i Odder 1885, d. i Kbh. Vor Frelser 1968), Harald (f. i Odder 1889, d. i Odder 1892), August Kristian (f. i Odder 1891, d. i Odder 1892), Mary (f. i Odder 1894), Viggo (f. i Aarhus 1898, d. i Gjerlev, Randers 1956), Christian John (f. i Aarhus 1900). Familien levede i betydelig fattigdom og flyttede ofte rundt til gårde, hvor faren kunne få arbejde. På et tidspunkt fik flere medlemmer af familien difteri, hvor Overby var den eneste, der til trods for at være anset som den svagelige i familien klarede sig igennem sygdommen uden mén. Familien flyttede i 1895 til Aarhus, hvor Overby gik på Paradisgade Kommuneskole og senere Nørrebrogades Borgerskole, da familien flyttede til en ny adresse. Hun gik ud af skolen efter 4. klasse som 13-årig, hvorefter hun fik arbejde som bud i et ismejeri.
Overby blev angiveligt udsat for et seksuelt overgreb af sin farfar, da hun var barn, hvilket der til trods for hendes forældres viden ikke blev gjort noget ved.
Overby blev som barn beskrevet som yderst fantasifuld tangerende til løgnagtig, vanskelig og meget dominerende, hvilket resulterede i, at hun ikke havde nogen venner. Hun blev flere gange taget i at stjæle blandt andet fra naboer og kunder i ismejeriet. Grundet de mange tyverier blev hun i 1900 som 13-årig som straf sendt til Trunderup på Fyn, hvor hun fik plads som tjenestepige hos gårdejer Henrik Knudsen. Overby var glad for tiden hos familien Knudsen, og hun blev med hjælp fra gårdejeren konfirmeret i Kværndrup Kirke.
Mellemtiden I perioden 1901 til 1908 tjente Overby som tjeneste- eller køkkenpige hos forskellige gårde i både Aarhus og på Fyn, og var i 1909 i hus hos Sophie Jørgensen i Ringe. Overby blev her taget i at stjæle fra fruen og med flere uopklarede tyverier hos flere gårde i området, blev Overby anset som hovedmistænkt. Hun blev arresteret og idømt ti dages fængsel, som blev afsonet i Svendborgs Arresthus. Efter endt afsoning i september 1909 rejste Overby tilbage til Aarhus, hvor hun fik arbejde som køkkenpige hos Kvægtorvets Restauration. Her indledte hun et forhold med Peter Christian Bisgaard og blev gravid. Til trods for graviditeten ønskede hverken Overby eller Bisgaard at blive gift, og de besluttede ligeledes, at barnet skulle bortadopteres efter fødslen.
Overby fødte en dreng, Axel, den 14. september 1910 på Fødselsstiftelsen i Aarhus. Overby besluttede sig dog for at beholde drengen. I perioden op til fødslen og indtil december 1910 boede Overby hos sin søster Emilie. I december 1910 fik hun plads i huset hos Rasmus Jørgensen på en gård ved Vejlby Fed. Her blev hun dog kun kort, og til trods for at hun indledte et forhold til Jørgensen, endte hun med at rejse videre seks måneder senere, i juni 1911 til skovarbejder Jens Jespersen i Sall ved Hammel. Her var hun kun i fire måneder, før hun flyttede hjem til søsteren Emilie og dennes mand. I oktober 1911 flyttede Overby ind hos sin farmor, Hanne Overby, i Randers. Sønnen Axel døde kort efter ankomsten til Randers af lungebetændelse, men grundet barnets meget mørke og blå ansigt, som kunne ligne tegn på kvælning, blev Overby afhørt af politiet. Politiet aflagde en rutinemæssig rapport uden noget usædvanligt påvist, og sagen blev henlagt.
I slutningen af 1911 fik Overby arbejde som køkkenpige hos en restaurant i Aarhus, hvor hun mødte fiskehandler Anton Peter Nielsen. Selvom hverken Overby eller Nielsen var synderligt interesseret i hinanden, blev de gift den 1. april 1912 i Sankt Pauls Kirke i Aarhus. Det blev et kort forhold og ægteskab, da Overby blot én måned senere flyttede fra Nielsen. Overby var på tidspunktet gravid med Jørgensen fra Vejlby Fed, som hun havde mødtes med flere gange. Da Overby flyttede fra Nielsen, fik hun plads hos husmand Jens Andersen Sørensen, kaldet 'Filt', som boede i Krajbjerg ved Hornslet. Overby indledte kort efter et seksuelt forhold til ham. Overby var fortsat gravid, hvilket Filt var bekendt med. Overby fødte den 4. september 1912, en datter, Erena Marie Overby Nielsen, på Fødselsstiftelsen i Aarhus, hvor Anton Peter Nielsen blev angivet som faderen, selvom Jørgensen egentlig var det.
Et år efter blev Overby atter gravid, denne gang med Filt, og Filt, der ikke ønskede, at folk skulle blive bekendt med hans og Overbys forhold, ønskede at få fosteret fordrevet. Overby nægtede og fødte 8. september 1913 en dreng. Hun forestod selv fødslen i hjemmet uden hjælp. Filt og Overby blev sammen enige om at sætte barnet ud for at undgå, at folk fandt ud af det, og de efterlod ham næste morgen i en lade ved en gård i Lemmer ved Randers. Drengen blev fundet nogle timer senere og anbragt i pleje. Overby gik først til bekendelse omkring udsætningen af barnet flere år senere.
København Efter denne hændelse flyttede Overby til København, hvor hun fra november 1914 havde plads flere forskellige steder, ofte i korte perioder, da hun til trods for at være yderst flittig også løj meget. Hun havde i løbet af 1914 et forhold til en dansk soldat, Carl Anton Hansen, som var en del af den danske hærs sikringsstyrke under Første Verdenskrig.
I 1915 fik Overby mulighed for at åbne en slik- og iskageforretning på Holmbladsgade 26 på Amager, hvilket hun accepterede. Leverancerne af slik, is og vafler til butikken blev leveret af den 25-årige kusk Svend Carl Svendsen, og de to indledte snart et forhold. Svendsen flyttede kort efter ind hos Overby og datteren Erena. Forretningen viste sig ikke at kunne løbe rundt og måtte lukke i begyndelsen af 1916, samtidig med at Svendsen blev fyret fra sit arbejde som kusk.
Den 16. februar 1916 måtte Overby efter længere tids sygdom indlægges på Kommunehospitalet i København, hvor hun fik konstateret svær underlivsbetændelse. Svendsen kunne ikke passe datteren, Erena, som i stedet blev sendt på Anton Basts børnehjem. Overby blev udskrevet fra hospitalet 5. marts, hvor hun og datteren flyttede ind hos Svendsen, som boede til leje i et værelse hos et ægtepar på Jægersborggade 43, 1. th. Parret blev boende der i to måneder, mens de forsøgte at få deres privatøkonomi op at køre igen, hvilket var en besværlig opgave. Da Overby blev nægtet af Svendsen at prøve at få et barn sammen, valgte hun i stedet at søge efter at få et plejebarn, som ikke blot ville give hende et barn at tage sig af, men også en indtægt.
Mord
Jægersborgsgade 43 Overby satte i april 1916 en artikel i den lokale avis, Aftenposten, hvori hun skrev, at hun og hendes ægtemand søgte at adoptere et barn mod en engangsbetaling eller mod farens bidrag. Overbys annonce blev kort efter besvaret af den unge og fraskilte mor, Rasmine Kirstine Jensen, som ønskede at bortadoptere sin tre uger gamle dreng, Harry. Overby afhentede drengen den 15. april 1916 efter at have aftalt en månedlig plejeløn på 12 kr. Efter afhentningen kørte Overby rundt med drengen i barnevognen, hvor hun til sidst kørte på Assistens Kirkegård. Overby udtalte under sin retssag, at hun pludselig kom i vildrede om, hvad hun havde gjort og hvad Svendsen ville sige, hvis hun kom hjem med endnu et barn til husholdningen, og hun besluttede sig derfor for at slå drengen ihjel. Overby kvalte drengen i et navlebind og smed efterfølgende liget i et latrin på kirkegården. Hun kørte efterfølgende hjem til Jægersborgsgade, hvor hun fik Svendsen til at pantsætte den tomme barnevogn for 20 kr. uden videre forklaring fra Overby. Liget af drengen blev fundet tre dage senere på Kløvermarkens rensestation. En efterlysning på oplysninger om drengen og hans død blev trykt i adskillige aviser, såsom Berlingske, Politiken, Socialdemokraten og Avertissementstidende få dage senere, men ingen henvendelser kom ind.